De tolv AU-modtagere af Sapere Aude-bevillinger

Pressemeddelelser 2010

Professor Rane Willerslev

Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Det Humanistiske Fakultet.

Rane Willerslev får 7,1 millioner kroner til forskningsprojektet ”Death, Materiality and the Origin of Time”.
Tiden som noget,vi sanser med vores krop og ud fra vores omgivelser. Og døden som materiel størrelse. Det er udgangspunktet for projektet ”Death, Materiality and the Origin of Time”. Projektet består af en lang række cases, der f.eks. beskæftiger sig med begravelsesritualer, frivillig død eller arv. Her bliver døden et fysisk punkt, hvor kun den fysiske krop går til, mens f.eks. personlighedstræk bliver spredt ud gennem ting, der arves af slægten, eller tager form af en grav, som pyntes. Fælles for alle projekterne er, at døden ikke er et ultimativt endepunkt, men at vi gennem det materielle prøver at overskride døden, udskyde den eller kommunikere med de afdøde - f.eks. gennem arv eller iscenesættelse af gravsteder.

Centralt i projektet står Moesgård Museum, hvor ting fra felten og kunstige situationer vil blive fremstillet – ikke bare for at formidle, men for at få reaktioner og refleksioner fra publikum, som kan bruges i forskningen. Forskningen foregår på den vis også museet, idet installationerne her skal generere nye idéer, der kan bruges i projektet.

Rane Willerslev blev 1. juli i år udnævnt til professor i antropologi på Aarhus Universitet. Arbejdsopgaverne er fordelt mellem de etnografiske samlinger på Moesgaard Museum og Afdeling for Antropologi og Etnografi på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. Tidligere har han i sin forskning studeret åndetro og selvmord blandt pelsjægere og rensdyrnomader i Sibirien. Foruden videnskabelige udgivelser har han beskrevet det dramatiske liv blandt nomadefolk og flugten fra den russiske mafia i forsknings-thrilleren På flugt i Sibirien. Rane Willerslev har en MA i visuel antropologi fra Manchester og blev ph.d. i antropologi fra University of Cambridge. I 2006 modtog han Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris.

Lektor Marianne Simonsen

Institut for Økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Lektor Marianne Simonsen får 5,6 millioner kroner til forskningsprojektet “Attention-Deficit/Hyper-Activity Disorder and Human Capital: The Lives of Children, Peers and Families”.

Sapere Aude-projektet har som formål at afdække links mellem ADHD, behandlingsstrategier herfor og senere succes i form af uddannelse og i arbejdslivet. Projektet vil analysere konsekvenser både for barnet selv, for dets familie og klassekammerater. Der foreligger især meget lidt forskning om disse udvidede effekter, der ud fra et økonomisk synspunkt kan være mindst lige så væsentlige som effekterne på barnet selv.

Marianne Simonsen har blandt andet forsket i fertilitet og arbejdsmarkedet og fokuserer nu primært på såkaldte humankapital-investeringer tidligt i livet.

Marianne Simonsen er cand. oecon. (2003) og ph.d. (2005) fra Aarhus universitet. Hun har været ansat på Institut for Økonomi siden 2005, først som adjunkt og fra 2008 som lektor.

Simonsen har publiceret i anerkendte internationale tidsskrifter som Journal of Econometrics og Journal of Public Economics. Hun er tidligere blevet tildelt Valborg og Edith Larsens fonds pris (2003) samt Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Forskerpris (2009) og har modtaget forskningsstøtte fra eksempelvis Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv. Marianne Simonsen har været IZA research fellow siden 2009.

Lektor Anne Skorkjær Binderkrantz

Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet


Anne Skorkjær Binderkrantz får 7,1 millioner kroner til projektet ”Organisationsindflydelse i den administrative arena, den parlamentariske arena og mediearenaen”-

Sapere Aude-forskningsprojektet fokuserer på interesseorganisationer i forskellige arenaer – forvaltning, parlament og medier. Projektets ambition er at flytte forskningen på området fremad gennem et eksplicit fokus på organisationsindflydelse og inddragelse af flere lande. Såvel teoretisk som metodisk placerer projektet sig på forkant med den internationale forskning på området.

Anne Skorkjær Binderkrantz er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og har været ansat ved Institut for Statskundskab siden 2002 og siden 2008 som lektor. Hun har blandt andet forsket i kontraktstyring i staten, interesseorganisationers strategier og den grønlandske forvaltning.  Hendes forskning har tidligere modtaget støtte fra blandt andre Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og er publiceret i en række internationale tidsskrifter.

Lektor Mette Madsen

Institut for Medicinsk Biokemi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Lektor Mette Madsen får 6,1 millioner kroner til forskningsprojektet ”Human reproduction and conception of life or termination of life by cancer – what are the roles of amnionless and cubilin?”

Projekterne i Sapere Aude-ansøgningen tager udgangspunkt i de to proteiner cubilin og amnionless. De er hidtil kendt for at indgå i det receptor-kompleks, der sørger for optagelse af vitamin B12 fra kosten. I denne forbindelse har Mette Madsen deltaget i at udforske receptor-proteinernes funktion og struktur i tarmen, hvor B12 optages. Herudover findes proteinerne i nyren, hvor de spiller en vigtig rolle ved at optage forskellige proteiner og næringsstoffer, der ellers ville forlade kroppen med urinen. De nye projekter skal udforske cubilin- og amnionless-funktioner, -strukturer og -relationer i væv, hvor de hidtil ikke er blevet undersøgt, primært i moderkage og i brystvæv. Projektet omhandlende cubilin i moderkage forventes på den basal-videnskabelige front at kunne bidrage med betydelig ny viden, men på længere sigt er håbet også at bibringe viden om cubilins rolle og betydning for fuldførsel af en succesfuld graviditet. Projektet omhandlende cubilin og amnionless i brystvæv fokuserer på at beskrive en hidtil ubeskrevet funktion for dette receptor-kompleks, nemlig potentialet som en signalerende receptor. Derudover er en del af projektet at undersøge cubilins og amnionless’ tilstedeværelse i henholdsvis normalt og malignt brystvæv, og i sammenhæng med signaleringsstudierne håber vi at kunne beskrive en mulig rolle for receptor-komplekset, dels i brystvæv under normale tilstande, dels i forbindelse med brystkræft.

Mette Madsen fik sin ph.d. fra Institut for Medicinsk Biokemi i 2001. Hun blev kort efter adjunkt og lektor i 2005 på instituttet. Hun fik Lundbeckfondens Talentpris 2003 og Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskpris i 2006.

 

Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen

Afdeling for Terrestrisk Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser

Jesper Givskov Sørensen
får 7,4 millioner kroner til projektet ”Functional genomics of environmental stress adaptation in invertebrates”.

Projektets formål er at øge vores viden om og forståelse af effekten af miljøfaktorer på organismer samt de evolutionære processer, der fører til miljøtilpasning i hvirvelløse dyr. Meget af den viden, vi har, er baseret på studier af få arter og studier, foretaget under laboratorieforhold. En stor udfordring er derfor at undersøge, i hvilket omfang disse studier er relevante for naturlige populationer. I naturen vil organismer udsættes for mange forskellige faktorer, som alle kan være stressfulde. Studier af tilpasning til temperaturstress kan derfor i høj grad have betydning for forståelsen af andre miljøstressfaktorers effekt på organismers trivsel. Projektet vil således også bidrage til at svare på spørgsmålet om, hvilke arter der kan tilpasse sig til klimaændringer, samt hvor hurtigt tilpasningen foregår.

Jesper Givskov Sørensen har sin på ph.d. fra afdeling for Genetik og Økologi, Aarhus Universitet. I 2001-2002 opholdt han sig hos professor Ary Hoffmann ved Centre for Environmental Stress and Adaption research (CESAR) ved La Trobe University, Melbourne, og i januar 2003 fik Jesper Givskov Sørensen ph.d.-graden på sin afhandling: “Physiological and evolutionary adaptation to environmental extremes in Drosophila: with particular emphasis on thermal stress and the role of Hsp70”. I 2003-2005 var han ansat som forskningsadjunkt ved Aarhus Centre for Environmental Stress Research (ACES), Afdeling for Genetik & Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Derefter som Steno-stipendiat/forskningsadjunkt samme sted. Fra januar 2009 blev han ansat i sin nuværende stilling som seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Adjunkt Victoria Birkedal

Interdisciplinary Nanoscience Center, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Victoria Birkedal får godt 8,6 millioner kroner til projektet ”From single molecule studies to functional nucleic acid nanostructures”.

Victoria Birkedal forsker inden for nanoscience og biofysik. Hun arbejder med at anvende og udvikle optiske teknikker til at undersøge nucleinsyrenes nanostrukturer. Hun bruger de optiske teknikker til at studere disse nanostrukturer på enkeltmolekyle-niveau samt deres forskelligartighed, og hvordan de tilpasser sig omgivelsernes påvirkninger. Hun har særlig fokus på at undersøge telomer-strukturer (G-quadruplexes) og menneskeskabte dna-nanostrukturer som en såkaldt ”dna-kasse”. Disse strukturer kan have potentielle biomedicinske anvendelser.

Victoria Birkedal har en baggrund i fysik og en ph.d.-grad fra Schweiz, hvor hun er opvokset. Hun har tidligere været postdoc ved University of California, Santa Barbara, og kom til Danmark i 2004. Her var hun først ansat ved Kemisk Institut som postdoc, og i 2006 blev hun ansat som Steno-stipendiat ved iNANO.

Postdoc Brigitte Städler

Interdisciplinary Nanoscience Center, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Brigitte Städler får 8,2 millioner kroner til projektet ”Red Blood Cell Mimics: Fundamentals Production and their Application in Drug Delivery”.

Brigitte Städlers forskning på iNano er fokuseret på at fremstille efterligninger af røde blodlegemer, som kan bruges som et avanceret naturinspireret 'transportmiddel' for medicin. Hun arbejder på at fremstille et 'bibliotek' af hydrogel-partikler i forskellig størrelse, form og blødhed, med henblik på at identificere, hvilke faktorer der gør, at naturlige røde blodlegemer kan overleve i kroppens blodomløb i over 100 dage og passere gennem kanaler, der er meget mindre end deres egen størrelse.

Ud over at få en større grundlæggende viden om, hvordan celler og væv spiller sammen, er fremtidsperspektivet for forskningen på langt sigt at fremstille specielt designede lægemidler til behandling af kroniske sygdomme.

Brigitte Städler kommer oprindeligt fra Schweiz og er ansat som postdoc ved iNANO, Aarhus Universitet.

Adjunkt Alexander Zelikin

Kemisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Alexander Zelikin får 8,6 millioner kroner til projektet ”Advanced polymer therapeutics for delivery of antiviral drugs”.

Alexander Zelikin forsker inden for biomedicin (biomedical engineering). Hans forskningsprojekt fokuserer på at udvikle en effektiv, mindre toksisk behandling af virussygdomme gennem målrettet levering af medicin – med andre ord medicin, som selv finder frem til det syge væv. Udfordringerne inden for dette forskningsområde ligger i, at mennesker og virus gennem evolutionen har udviklet sig til dels at være vældig gode til at udrydde fremmede kemikalier (det gælder for mennesker), dels at modstå indgriben i deres livscyklus (hvilket gælder virus). For at forskningsprojektet lykkes, må forskerne være "smartere" end både vores egen krop og virusset. Men når det lykkes, vil behandling af virus blive mere sikker, mere effektiv og have færre bivirkninger.

Alexander Zelikin kommer fra Moskva i Rusland, hvor han fik en ph.d.-grad i 2003. Han har været ansat som postdoc ved Cornell University, USA, og University of Melbourne, Australien, inden han i 2009 blev ansat som adjunkt ved Kemisk Institut, Aarhus Universitet.

Lektor David Lundbek Egholm

Geologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet

David Lundbek Egholm får 7,2 millioner kroner til projektet ”Ice, water and sediment”. Han arbejder i krydsfeltet mellem geologi og fysik. Hans forskning handler bl.a. om gletsjere, bjergkæder og landskaber med fokus på de grundlæggende fysiske processer, der former jordens overflade.

Med Sapere Aude-bevillingen vil David Lundbek Egholm danne et nyt forskerhold, som skal undersøge et vigtigt mekanisk samspil mellem is, smeltevand og sediment under gletsjere. Dette samspil er bestemmende for gletsjernes bevægelse, for deres klimafølsomhed og for deres evne til at omforme landskaber. Forskerholdet skal, som noget nyt, integrere observationer over forskellige tidsskalaer med resultater fra computerbaserede teoretiske eksperimenter.

David Lundbek Egholm har tidligere modtaget Carlsberg-legater, et Skou-stipendiat (fra Det Frie Forskningsråd), samt det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris. Hans forskning er bl.a. blevet publiceret i tværfaglige tidskrifter som Nature og Nature Geoscience.

Lektor Simon Kristensen

Institut for Matematiske Fag, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Simon Kristensen får 8,4 millioner kroner til projektetDiophantine Approximation in Small Sets”. Han forsker i samspillet mellem analytisk talteori og dynamiske systemer. Hans forskning handler specifikt om diofantisk approksimation; altså studiet af tætheden af de rationale tal i de reelle tal. Af særlig interesse for Simon Kristensen er egenskaber ved tal, der på den ene eller anden måde har en atypisk fordeling af cifre. Han undersøger blandt andet for, hvilke typer af tal en atypisk fordeling er mulig.

Undersøgelsen har tætte forbindelser med dynamiske systemer. Specielt er rotationer af cirkler og højere dimensionale tori af fundamental vigtighed, ligesom dynamiske systemer på andre flader og mangfoldigheder ofte kan benyttes som redskaber til løsningen af de oprindelige talteoretiske problemer, som for eksempel fordelingen af cifre i en given type af tal.

Simon Kristensen blev cand.scient. i matematik fra Aarhus Universitet i 2000 og modtog sin ph.d.-grad fra Université Louis Pasteur (Strasbourg I) i 2002. Herefter har han haft postdoc-ophold ved University of York og University of Edinburgh. Han kom tilbage til Aarhus Universitet i 2006 som Steno-stipendiat og senere Carlsberg-stipendiat.

Lektor Anders Møller

Datalogisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Anders Møller får 7,9 millioner kroner til projektet "Static Analysis for Dynamic Languages" (SADL). Han udvikler programanalyser til at undgå fejl i internet-baserede computerprogrammer. Programanalyser er metoder til maskinelt at undersøge egenskaber ved IT-systemer, f.eks. med henblik på at undersøge, om de virker efter hensigten. Den grundlæggende udfordring i at udvikle programanalyser er, at de skal være både præcise og hurtige, så eventuelle fejl i IT-systemerne kan lokaliseres effektivt.

Softwareudviklere vælger ofte at anvende såkaldte dynamiske programmeringssprog på trods af disses begrænsninger i forhold til programmeringssprog med statiske type-systemer. Fleksibiliteten af de dynamiske sprog gør dem i mange tilfælde mere velegnede til hurtig udvikling af mindre programmer, hvorimod sprog med statiske type-systemer har den fordel, at de giver mulighed for, at mange programmeringsfejl kan afsløres tidligt i udviklingsprocessen, hvor de er mindre omkostningskrævende at rette. Målet for SADL-projektet er at lede udviklingen af en forening af de to typer programmeringssprog, så fremtidens programmører får mulighed for at anvende dynamiske sprog og på samme tid opnå fordelene fra statisk typede sprog. Dette vil bidrage til, at fremtidens software kan blive mere robust, effektiv og nemmere at udvikle og vedligeholde.

Anders Møller har ligeledes i 2010 modtaget en Google Research Award og har netop for anden gang modtaget en IBM Faculty Award.

Lektor Jesper Buus Nielsen

Datalogisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Jesper Buus Nielsen får 5,7 millioner kroner til projektet ”Basic Research in Cryptologic Protocol Theory”. Han har sit primære fokus på grundforskning i kryptografisk protokol-teori, som omhandler, hvordan en mængde af parter, der ikke stoler på hinanden, kan bruge kryptografi og robuste distribuerede systemer til at opnå fælles mål.

Eksempler på konkrete problemstillinger fra kryptografisk protokol-teori er elektroniske afstemninger, elektroniske anonyme betalinger (eCash), elektroniske auktioner og andre typer af elektroniske markeder.

Jesper er ledende inden for teorien for såkaldte generelle sikre flerpartsberegninger, som udvikler  de såkaldte kompilere, der – givet en specifikation af et kryptografisk protokolproblem – automatisk genererer en protokol, der løser problemet.