Flexicurity-modellen i fokus

Pressemeddelelser 2010

Foto: Scanpix
Det Fri Forskningsråd, Samfund og Erhverv (FSE) har bevilget 10 mio. kroner fra 2009-2013 til dannelsen af den nye forskningsenhed. Forskningsenheden ledes af professor Michael Rosholm fra Handelshøjskolen, ­Aarhus Universitet. Foto: Scanpix

Et nyt forskningsteam fra Handelshøjskolen og Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet arbejder på at løse spørgsmålet, om den danske velfærdsstat er en hjælp eller hindring, når danske virksomheder forsøger at tjene penge i en kriseramt og globaliseret verden.

Den danske konkurrenceevne er under konstant pres med den stigende globalisering, og produktivitet er en afgørende faktor, fordi dansk arbejdskraft er dyr i forhold til mange andre landes.
Derfor er det interessant, hvad den såkaldte danske flexicurity-model egentlig har af effekt på den danske arbejdskraft og produktivitet. Flexicurity-begrebet dækker kort fortalt over den arbejdsmarkedsmodel, der giver danske arbejdsgiver let adgang til ansættelser og afskedigelser mod en vis sikkerhed i ansættelsen for medarbejderen på den anden side.

Optimering af politikker

Som udgangspunkt kan den danske flexicurity-model have både positive og negative konsekvenser for virksomhederne, dvs. fx gladere, mindre stressede og mere produktive medarbejdere i modsætning til mere fravær og højere lønomkostninger.
– Hvis vi kan vise, hvorfor og hvordan velfærdsstaten påvirker virksomhederne, kan vi måske hjælpe med at optimere de forskellige politikker, så de har størst muligt positiv – og mindst mulig negativ – effekt for virksomhederne, siger professor Michael Rosholm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der leder det nye forskerteam, som består af forskere fra Handelshøjskolen og Institut for Økonomi.

Forskerne skal bl.a. undersøge, hvordan familie- og arbejdsmarkedspolitikken, herunder barselsregler, aktivering og tilskud til børnepasning, påvirker virksomhedernes bundlinje. Et konkret eksempel på forskernes fokus er, hvad det betyder for virksomhederne i en given kommune, at taksterne for daginstitutioner er lavere eller højere end i nabokommunen.

Diskussion af Danmarks levebrød

Derudover vil det nye forskerteam undersøge, hvilke brancher der nyder de største fordele af flexicurity-modellen, samt hvilke dele af modellen der giver størst effekt på virksomhedernes produktivitet og indtjening.
– Det er vores håb, at vi med dette forskningsprojekt kan bidrage til den fortløbende diskussion om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Et af de helt store spørgsmål er, hvordan vi understøtter stigende produktivitet. Her vil vi belyse hvordan indretningen af arbejdsmarkedspolitikken påvirker produktivitetsudviklingen i danske virksomheder, siger professor Michael Svarer fra Institut for Økonomi, der også er med i forskningsprojektet.

Unikke danske data

Projektet har stor gavn af Danmarks systematiske indsamling af person- og virksomhedsdata, som giver forskerne mulighed for at se, hvad forskellige politiske tiltag betyder for virksomhederne helt ned på lokalt niveau.

Ved at kombinere registerdata om individer og virksomheder er forskningsteamet i stand til at følge individers og virksomheders reaktion på fx ny lovgivning.
Projektet har allerede international bevågenhed, og flere udenlandske forskere er interesserede i at følge undersøgelsen.


 

Flexicurity – den særlige arbejdsmarkedsmodel

Flexicurity er en sammenskrivning af de to engelske ord: flexibility og security. Begrebet refererer til en arbejdsmarkedsmodel à la den danske model. Den danske model kombinerer fleksibilitet for arbejdsgivere med flere former for sikker­hed for medarbejderne. Det skaber via en arbejdsmarkedspolitik en lettere tilgang til ansættelser og afskedigelser.

 


 

Forskerne bag projektet

Forskningsteamet består ud over Michael Rosholm af professor Nabanita Datta Gupta fra Handelshøjskolen og professor Helena Skyt Nielsen og professor Michael Svarer fra Institut for Økonomi.