Forskere vil løse girafmysterium

Pressemeddelelser 2010

Hver 6. dansker lider af forhøjet blodtryk, og det øger risikoen for livsfarlige hjerte-kar-sygdomme. Men måske er der svar at hente fra uventet kant. Forskere fra Aarhus Universitet er ved at undersøge, hvordan giraffen kan hjælpe 1 million danskere med for højt blodtryk.

Mange mennesker kender følelsen af, at det sortner for øjnene, hvis man rejser sig for pludseligt op efter at have snøret sine sko.

En giraf har dobbelt så højt blodtryk som et menneske, og dens måde at regulere blodtilførslen til hjernen ved den pludselige højdeændring, kan være med til at finde svar på, hvordan man kan behandle forhøjet blodtryk.

Det er en række forskere fra Det Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, der undersøger giraffens kredsløb.

Et forskerhold på 30 personer er derfor taget til Sydafrika, hvor de vil lave forsøg og undersøgelser helt frem til den 12. november.

"Når giraffen drikker vand, sænker den hovedet til ca. to meter under hjertet. Det betyder, at blodet bliver presset ned i hjernen, og blodtrykket stiger enormt. Det mærkelige er, at giraffen ikke får hjerneskader af det. Hvis et menneskes blodtryk stiger tilsvarende, vil man få en hjerneskade og dø. Så hvis vi kan finde ud af, hvordan giraffens hjerne og blodkar fungerer, kan vi måske få en bedre forståelse af, hvordan vi hjælper patienter med f.eks. hjerneblødninger," siger ph.d.-studerende Emil Brøndum, der leder styregruppen for projektet.

Tilbage til Afrika
Forskere har op gennem historien undret sig over giraffens kredsløb uden at have konkrete forsøg at hænge teorierne op på. Det råder det århusianske forskerteam nu bod på. Allerede i 2006 var de i Sydafrika for at lave de første forsøg med det høje dyr.

"Konkret foregik det på den måde, at vi bedøvede giraffen og indopererede forskellige apparater i dens hals. Derefter hængte vi den op i et hejsesystem, der kunne simulere den bevægelse, giraffen laver, når den bukker sig ned for at drikke," siger professor Tobias Wang

Ud af forsøget kom nogle spændende målinger, som bl.a. viste, at giraffens halsvener fungerer som et reservoir, hvor blodet ophobes, når hovedet er sænket. Derved mindskes det centrale blodvolumen og dermed også blodtrykket. Det er imidlertid også blevet klart, at bedøvelsen påvirkede forsøgsresultaterne.

"Når man bedøver et dyr, har det konsekvenser for, hvordan blodkarsystemet reagerer. Planen er derfor, at vi i år skal tilbage til Afrika for at lave nye forsøg – vi vil implantere udstyret i giraffen under bedøvelse, men derefter vil vi vække den og slippe den fri. Når vi efter nogle dage opererer udstyret ud igen, kan vi se, hvordan blodtrykket ændrer sig på ikke-bedøvede giraffer," siger Tobias Wang.

Foreløbig har forskerne fået lovning på 15 giraffer og regner med, at de efter Afrika-turen har nok data.

 

Kontakt:

Ph.d.-studerende Emil Brøndum
+45 2256 9052
etb@fi.au.dk

 

Professor Tobias Wang
+45 5137 7737
tobias.wang@biology.au.dk

 

Professor Christian Aalkjær
+45 8942 2804
ca@fi.au.dk