Lavere SU giver færre studerende på naturvidenskab

Pressemeddelelser 2010

Ændringer i SU-beløbet påvirker, hvad unge vælger at uddanne sig til. Det viser et speciale fra en økonomistuderende på Aarhus Universitet.

Højere SU giver flere studerende på humaniora og naturvidenskab, mens en lavere SU øger antallet at studerende, der vælger en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse.

Sådan lyder konklusionen i en analyse, som den tidligere økonomistuderende ved Aarhus Universitet Karl Fritjof Krassel har foretaget.

– Der er mange forhold, der påvirker valget af uddannelse. Mit speciale viser, at man faktisk kan observere og måle, at størrelsen af SU’en er med til at påvirke valget, siger Karl Fritjof Kassel.  Hovedresultaterne i hans speciale er blevet udgivet af Anvendt KommunalForskning (AKF).

To procent flere humanister

Specialet dokumenterer, at hvis SU’en stiger med 10.000 kroner om året, stiger andelen, der vælger humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser, med et par procentpoint. Det sker primært på bekostning af de samfundsvidenskabelige uddannelser, der vil få godt 4 procent færre studerende. Desuden vil tilstrømningen til de mellemlange videregående uddannelser, som lærer- pædagog- og sygeplejestudierne blive reduceret med et par procentpoint, viser analysen, der uden tvivl lige bliver studeret i ministerierne. Regeringen har nemlig varslet en reform af SU-systemet til efteråret.

Økonomisk frihed motiverer

– Det handler formentlig om, at en forhøjet SU mindsker behovet for studielån under uddannelsen, så den efterfølgende studiegæld, som skal tilbagebetales, er mindre. Den frihed betyder tilsyneladende, at lidt flere unge bliver motiveret til at kaste sig over lange videregående uddannelser – herunder uddannelser, hvor udsigten til en høj løn ikke er så stor, siger Karl Fritjof Krassel. Regeringen har varslet en reform af SU-systemet til efteråret.

”Gamle” tal

Karl Fritjof Kassel har lavet analysen er lavet på basis af data fra 22.204 unge, som påbegyndte en videregående uddannelse omkring SU-reformen i 1987-1988. Reformen indebar bl.a., at SU’en blev gjort uafhængig af forældreindkomst i en tidligere alder, hvilket betød stigninger i SU’en for unge med velstillede forældre. Selv om talmaterialet er af ældre dato, giver analysen et signal om, at SU’ens størrelse i høj grad er en faktor, der kan påvirke unges valg af uddannelse.