Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-prisvindere 2011

Pressemeddelelser 2011

Osman Skjold Kingo

Ph.d.-afhandling: Object Individuation and the Emerging Concept Formation in Infancy

Forskningen omfatter at små børn anvender informationer om både udseende og funktion, når de skal holde styr på objekter i verden.

Det nye er, at funktion, f.eks. en bold raslen, er afgørende. Børn skal holde styr på både funktionen og boldens udseende for at kunne skelne den fra et andet objekt, men det er samtidig nødvendigt, at børnene mærker på objekterne, hvis de ligner hinanden meget. Dermed har sundhedsplejersker for første gang fået belæg for det, de ynder at lære forældrene, nemlig at børn aktivt skal afprøve tingene for at lære verden at kende.

Ole Green

Ph.d.-afhandling: Monitoring of stored and processed agricultural biomass by remote wirelesstechnology

Forskningen kortlægger, hvordan automatisering og ny teknologi kan optimere kvaliteten af landbrugsafgrøder og reducere landbrugets miljøpåvirkning. Det afgørende bidrag til den eksisterende forskning er en akustisk målemetode, som kan evaluere en biomasses kvalitet. Potentialet er, at man kan flytte tidskrævende og dyrt analysearbejde fra laboratoriet og gøre det billigere og mere effektivt ude i produktionsapparatet. 

Steffen Dalsgaard

Ph.d.-afhandling: All the Government’s Men: State and Leadership in Papua New Guinea

Gennem et feltstudie på 23 måneders i Papua Ny Guinea søger han at svare på, hvilken forestilling om stat og lederskab der gør sig gældende blandt befolkningen i landet. Det viser sig, at man bruger den pidgin-engelske pendant til ”government”, nemlig ”gavman”, og ordet afslører to forståelser af staten. På den ene side er staten et institutionelt domæne af viden, regler og resurser, og på den anden side er staten personificeret ved en ”gavman”, en ”big man”-politiker.

Christian Bruun Madsen

Ph.d.- afhandling: Molecules in intense laser fields: Studies of ionization, high-order harmonic generations and alignment

HHG er en højfrekvensstråling, der bliver udsendt, når en elektron er på vej tilbage til sit

molekyle, efter at energien fra en lasers lys har rykket den løs. Christian Bruun Madsen har lavet fysiske modeller af´vekselvirkningen mellem intenst lys og molekyler, og han har opfundet en metode til at kontrollere molekylers opførsel ved hjælp af laserlys. I afhandlingen viser hanteoretisk, hvordan HHG-signalet afslører omstruktureringer i molekyler.

Ebbe Bødtkjer

Ph.d.- afhandling: Expression and function of Na+-dependent acidbase transporters in the resistance vasculature and beyond

Det centrale spørgsmål i Ebbe Bødtkjers ph.d.-projekt har været, hvordan pH reguleres inde i cellerne, og hans svar udvider vores forståelse af blodtryksforstyrrelser. Det er en helt ny opdagelse, at blodtryksforstyrrelser kan være forårsaget af forstyrrelser i surhedsgraden inde i cellerne, og Ebbe Bødtkjer kan anvende grunderkendelserne fra ph.d.-projektet i sine videre studier; f.eks. i et mere klassisk medicinafprøvningsprojekt, der drejer sig om brystkræft.

Signe Normand

Ph.d.- afhandling: Macroecological Perspectives on European Plant Species’ Ranges. Past-Present-Future

Signe Normand har undersøgt mere end 1.000 europæiske plantearter og har desuden udviklet modeller over de enkelte arters levevilkår i nutiden. Disse modeller kan så anvendes til at sige noget om arternes udbredelse i fortid og i fremtid. Det kontroversielle resultat i Signe Normands arbejde er, at nok er nutidens klima den mest bestemmende faktor for planternes udbredelse, men halvdelen af arterne har faktisk ikke formået at sprede sig til de områder, hvor de godt kunne gro. Det tyder på, at fortidens klima også spiller en rolle for udbredelsen af planteliv i fremtiden.

Jakob Ladegaard

Ph.d.- afhandling: Frihedens ø, lighedens landevej og broderskabets sten: Litteraturens demokratiske former hos Friedrich Hölderlin, William Wordsworth og Victor Hugo

Jakob Ladegaard nærlæser i sin afhandling tre hovedværker i europæisk romantisk litteratur. Fælles for dem er, at ”tingene ikke går op”, og at værkerne gennemspiller nogle af de grundlæggende konflikter i samtidens politiske diskussioner. Jakob Ladegaard anvender romanerne til at illustrere, hvordan litteratur kan gøre demokratiet mere levende ved at sætte det i stand til at stille spørgsmålstegn ved sig selv.