Bombetrussel var falsk alarm

Pressemeddelelser 2012

Den skriftlige trussel mod bygningerne på Tåsingegade var falsk alarm. Det konkluderer Østjyllands Politi efter at have gennemsøgt hele området og bygningerne 1440, 1441, 1442, 1443, 1444 og 1447. Den skriftlige trussel blev fundet mandag den 4. marts klokken 07.41 ved døren på bygning 1442.

Medarbejderne kan nu vende tilbage til bygningerne, men der kan forventes, at driften af de administrative centre på Arts og BSS vil være berørt resten af dagen. Alle ikke-benyttede kontorer er blevet låst af.

De studieadministrative centre på Arts og BSS er lukkede resten af dagen.

Studerende på Arts som skal aflevere eksamensopgaver den 4. marts, vil få forlænget fristen for aflevering til tirsdag den 5. marts kl. 12.00. Eksamensopgaverne afleveres samme sted som først annonceret.

 

Baggrundsoplysninger

  • Østjyllands Politi modtog i dag kl. 07.41 en anmeldelse om et mistænkeligt brev, skrevet på dansk, indeholdende en trussel rettet mod Aarhus Universitet.
  • Brevet var anbragt ved døren til Tåsingegade, bygning 1442
  • Politiet var på Aarhus Universitet hele formiddagen med indsatsleder og efterforskere, og bygningen blev gennemgået med sprængstofhunde.

Opdateret den 4. marts kl. 12.15