AU-forskere rykker første sikre menneskebevis med 100.000 år

I enhver dansk historiebog står en række spaltede hjorteknogler som det sikre bevis for, at neandertaleren levede i Danmark for cirka 115.000 år siden. Nu har en række forskere fra blandt andet Aarhus Universitet kigget knoglerne efter i sømmene og fundet ud af, at beviset ikke er så sikkert endda.

16.10.2012 | Kristian Serge Skov-Larsen

Ny forskning fjerner det hidtil eneste sikre bevis for, at der har levet neandertalere i Danmark. Billedet er fra Neandertal-museet i Tyskland, der er bygget lige ved det sted, hvor nogle af de første knogler af neandertalere blev fundet i 1853.

I næsten 60 år har et par spaltede hjorteknogler fra Hollerup grusgrav i Østjylland stået som sikkert bevis for to ting: dels den evige menneskelige længsel efter velsmagende marv, dels at de første indbyggere i det, der senere blev Danmark, var neandertalere, som for cirka 115.000 år siden benyttede en varm periode mellem to istider til et smut nordpå.

Men nu har en gruppe forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, kigget nærmere på de spaltede knogler.
Og ved at undersøge dem med moderne metoder og sammenligne med andre fund i udlandet og knogler fra dyr slagtet under eksperimentelle forhold har forskerne slået fast, at det er mest sandsynligt, at knoglerne slet ikke er spaltet midt over af sultne mennesker.

Bruddene skyldes måske i stedet trampende dyr eller vægten fra den jord, der hurtigt lagde sig oven på skeletterne.
Dermed rykker forskerne tidspunktet for det første sikre bevis for, at der boede mennesker i Danmark, med intet mindre end 100.000 år – helt frem til det moderne menneskes ankomst omkring år 14500 f.v.t.

– Vi kan ikke give en entydig forklaring på, hvordan knoglespaltningen er sket, men vi kan konstatere, at det er overvejende sandsynligt, at der ikke har været mennesker indblandet, forklarer lektor Felix Riede, der forsker i arkæologi på Aarhus Universitet. Han står sammen med Charles Peter Egeland fra University of North Carolina og Trine Kellberg Nielsen fra Aarhus Universitet bag knogleundersøgelsen, der netop er blevet publiceret i det historiske tidsskrift Skalk og senere vil blive omtalt i en række andre videnskabelige artikler.

Har skrevet danmarkshistorien om

Det var konservator Ulrik Møhl, der i 1950’erne første gang fremlagde teorien om de marvspaltede knogler, og siden da har historien om de første neandertal-danskeres sult stået forrest i enhver historie- og arkæologibog i landet.
Forskningsassistent Trine Kellberg Nielsen forklarer, at det har været spændende at skulle skrive den sikre menneskelige danmarkshistorie så markant om.

– Det har været interessant at bruge moderne metoder på så vigtigt et fund. Da Hollerup-knoglerne blev analyseret første gang, var det et meget dygtigt udført arbejde set i forhold til datidens muligheder. Men siden da har vi fået en ny viden og en række helt nye arkæologiske redskaber, som altså med stor sandsynlighed afkræfter det, man nåede frem til dengang, siger hun.

Det hidtil eneste sikre fund

Felix Riede forklarer, at en række andre danske fund også har været brugt som bevis for danske neandertalere. Men disse fund er problematiske, fordi der enten er meget usikkerhed om dateringen, eller om fundene i det hele taget er efterladenskaber efter mennesker.  

Hjorteknoglerne er så væsentlige, fordi de hidtil har været betragtet som det eneste sikre fund af menneskelig aktivitet i Danmark, der kan dateres så lang tid tilbage. Knoglerne er fundet et sted, hvor lagene i jorden kan aldersbestemmes præcist. Derfor er de vigtige for hele diskussionen af, om der har været neandertalere i Danmark eller ej, forklarer Felix Riede.
Trine Kellberg Nielsen understreger, at de første indbyggere i Danmark stadig godt kan være 100.000 år gamle.
– Vores resultater udelukker ikke, at der har befundet sig neandertalere på dansk jord. Dådyrknoglerne fra Hollerup kan bare ikke bruges som bevis for det, siger hun.


”Nyt lys på gamle ben” af Felix Riede, Charles Peter Egeland og Trine Kellberg Nielsen i Skalk 5-2012

Forskning, Forside au.dk