Avancerede ismodeller forklarer en af gletsjernes gåder

I geologiske kredse har forskere længe undret sig over, hvorfor gletsjerne i bjergene voksede med enorm styrke for en million år siden som følge af en mindre klimaforandring. Nu har to danske forskere vist, at det var isens egen påvirkning af landskabet, der gjorde udslaget. Resultatet er netop publiceret i Nature.

10.01.2013 | Mikael Laursen

Aletsch-gletsjeren i Scwheiz - Den største gletsjer i Alperne. Foto: Jean Braun, Joseph Fourier Universitetet i Grenoble

Alperne er en yndet feriedestination for mange danskere. Hvad enten det er skiløb i bjergene, vandring eller ren afslapning ved de store søer, så byder alperne på et vekslende og fængende landskab. Nu har to danske forskere måske fundet svaret på, hvorfor de fleste bjergområder ser ud, som de gør.

For en million år siden var der et globalt klimaskifte, og det blev lidt koldere på jorden. Det betød, at gletsjerne i bjergene blev meget større og ændrede landskabet i disse egne markant. Indtil nu har man ikke kunnet forstå, hvorfor gletsjerne reagerede så kraftigt på det forholdsvis begrænsede skifte i klimaet. Men med avancerede computermodeller og en gentænkning af gletsjeres måde at erodere på, har de to danske forskere Vivi Kathrine Pedersen og David Lundbek Egholm fra institut for Geoscience på Aarhus Universitet måske fundet svaret, som nu bliver publiceret i det anerkendte magasin Nature.

- Når vi kiggede på bjergområderne, kunne vi se, at de havde mange fællestræk i deres udformning. Man har altid vidst, at gletsjere påvirkes af klimaforandringer, men vi har nu vist, at gletsjernes måde at erodere i bjergene på har stor betydning for, hvordan gletsjerne reagerer på et klimaskift, og det forklarer de pludseligt voksende gletsjere for en million år siden, fortæller Vivi Kathrine Pedersen.

Gletsjerne har savet grenen over

For over en million år siden var der ca. en istid for hvert 40.000 år, og et utal af disse istider resulterede i en erodering af bjergene. Dog var istiderne ikke så kolde, og gletsjerne nåede ikke specielt langt ned i landskabet. Dette afhænger nemlig meget af snegrænsen. Men for ca. en million år siden skete der en global klimaforandring. Temperaturen dalede en smule, og det sænkede snegrænsen.

- Indtil da havde gletsjerne eroderet bjergene rimeligt monotont over flere millioner år spredt ud over mange istider. For hver istid har de eroderet bjergkæderne og faktisk gjort landskaberne en smule mindre stejle omkring snegrænsen, fortæller David Lundbek Egholm.

Over snegrænsen blev landskaberne derimod mere stejle, og ved erosion mindskede gletsjerne derfor det areal, hvor sne og is akkumulerede. Gletsjerne blev derfor mindre for hver istid. Gletsjerne savede så at sige den gren over, som de selv sad på.

Men med sænkningen af temperaturen for ca. 1 million år siden nåede snegrænsen pludselig ned under det mindre stejle landskab, der var blevet skabt, og det styrkede gletsjerne, fordi arealet, hvorpå gletsjerne samler is, steg voldsomt. Gletsjerne kunne nu nå langt ned i bjergene. Denne ekstra fremrykning har været med til at skabe de store dale og søer, man blandt andet kan se i alperne i dag såsom Rhonedalen og Gardasøen.

Lavede helt nye modeller for beregning og is

Forskernes resultater er frembragt som følge af mange års grundforskning, og det har ikke været en simpel vej mod målet.

- Tidligere ismodeller har ikke fungeret med bjerge, da man ikke har kunnet simulere isbevægelser på de stejle bjergsider ordentligt. Vi har derfor lavet nye modeller, som har fokuseret på effekten af bjergenes udformning, fortæller Vivi Kathrine Pedersen. Disse nye modeller er nu blevet meget eftertragtede i resten af verden, da de er nogle af de mest avancerede ismodeller, der findes.

Vivi Kathrine Pedersen arbejder i øjeblikket på sin Post.Doc. på Bergens Universitet. Hun er dog stadig tilknyttet Aarhus Universitet, og det var i forbindelse med hendes Ph.D.-projekt i Aarhus, at hun sammen med David, der var hendes vejleder, begyndte at beskæftige sig med gletsjeres erosion af landskabet. Forskerne glæder sig over, at resultaterne er endt i Nature.

- Det er helt vildt fedt. Når man laver grundforskning, så er det dejligt, når andre finder værdi i det, man laver, fortæller Vivi Kathrine Pedersen.

Kontakt


Læs også: Artikel af David Lundbeck Egholm om modellering af gletsjere: Er Gletschere uberegnelige? 

 

 

Forskning, Udgivelse, Forside au.dk