Dårligt engelsk er en stopklods i multinationale virksomheder

Det bremser effektiviteten, når multinationale virksomheder forudsætter, at engelsk bare er engelsk, uanset hvilket land medarbejderne kommer fra. Forskelle i accenter og i brug af f.eks. e-mail kan medføre sammenbrud i kommunikation og videndeling.

23.06.2011 | Andreas G. Jensby

I et nyt studie har forskere fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, undersøgt videndelingen og kommunikationen i en stor dansk virksomhed med afdelinger i både Danmark og Indien. Konklusionen er, at selv om medarbejderne i begge lande selv synes, de er dygtige til engelsk, så misforstår de tit hinanden og må have oversættere på.

Misforståelserne er til stor irritation for begge parter, hvor medarbejderne tillægger accentforskelle og måden at skrive mails på stor betydning, men ledelsen undervurderer de negative effekter.

- uden egentlige sprogpolitikker og konkret sprogtræning vil disse problemer og konflikter fortsat dukke op, og det sinker arbejdet i virksomheden, siger ph.d.-studerende Anders Klitmøller, der sammen med Lektor Jakob Lauring står bag undersøgelsen.

Forskerne har fået mange henvendelser fra virksomheder med netop disse problemstillinger.

Djævlen ligger i detaljen

Det kan virke paradoksalt, at det er noget så basalt som det engelske sprog, der volder problemer i globaliseringens og IT-teknologiens tidsalder, hvor virtuel ledelse er nødvendigt for at drive multinationale selskaber. Men det er ofte hårdt tjente lærepenge for virksomhederne at tage medarbejdernes engelskfærdigheder for givet:

- Man ser tit, at multinationale virksomheder undervurderer sproget og ikke træner de forskellige medarbejdergrupper i ordforråd, sprogpolitik og kulturforskelle. De reagerer først, når kommunikationen bryder sammen og må ty til dyre lappeløsninger som at sende medarbejdere frem og tilbage mellem landene for at ”oversætte” ord og mening, udtaler Lektor Jakob Lauring.

Han tilføjer:

- Når det kommer så vidt, udgør de sproglige barrierer en alvorlig kæp i hjulet for den livsvigtige videndeling og ping-pong-effekt, der er grundstenen i kreativitet og innovation.

Krise forstærker virtuel kommunikation

Det er ifølge Anders Klitmøller afgørende, at man i kølvandet på den globale finanskrise får afklaret, præcis hvor begrænsningerne ved virtuel ledelse og kommunikation i geografisk spredte virksomheder ligger.

Han forklarer, at under økonomiske kriser, som den vi netop oplever, begrænser virksomheder bl.a. deres rejseaktivitet og bruger i højere grad de hurtige kommunikationsmedier som telefon, mail og intranet. De forventer ikke de store udfordringer og bliver overrasket over, hvor hurtigt kommunikationen kan bryde sammen og effektiviteten falde på grund af kulturelle og sproglige spændinger  medarbejderne imellem.

- Lederne har sjældent den store erfaring i at løse den slags virtuelle uoverensstemmelser, som har stor indflydelse på den altafgørende videndeling internt i virksomheden. Netop derfor er det et vigtigt område at blive klogere på, så vi kan afdække de konkrete styrker og svagheder ved virtuel kommunikation og ledelse på tværs af kulturelle og geografiske grænser, udtaler Anders Klitmøller.

Fakta:

Undersøgelsen er en del af et større projekt om Global Designing, som ser på den interkulturelle kommunikation i virtuelle teams og relationer. Undersøgelsen bygger på 53 kvalitative interviews med medarbejdere i Indien og Danmark.

For yderligere information:

Anders Klitmøller, ph.d.
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences,
Institut for Marketing og Organisation
Mobil: 2883 5233, Kontor: 89 48 89 43
E-mail: ankl@asb.dk

Lektor Jakob Lauring
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences,
Institut for Marketing og Organisation
Kontor: 86 48 66 82
Mobil: 23 98 50 95
E-mail: jala@asb.dk

Forskning, Forside au.dk