Debat: Adgangen til universitetet skal være mere overskuelig

Antallet af udbudte uddannelser er blevet for omfattende, og de er umulige at gennemskue.

03.07.2012 | LAURITZ B. HOLM-NIELSEN, REKTOR, AARHUS UNIVERSITET

Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor, Aarhus Universitet

Bragt i Politiken den 3. juli 2012

LIGE NU oplever vi det glade syn af nybagte studenter, der med festlige optog passerer gennem gaderne for at fejre deres veloverståede eksamener. Forhåbentlig har mange af dem lyst til at starte på universitetet. På Aarhus Universitet forventer vi i hvert fald igen i år et øget optag, og vi glæder os til at tage imod de mange nye studerende.
Men næppe har de mange studenter fejret huen, før alvoren melder sig. Nybagte studenter skal ’fjumre’ mindre og starte tidligere på uddannelserne, og de skal samtidig vælge det rette studie og gennemføre hurtigere. Det giver rigtig god mening, hvis vi ser på samfundsøkonomien, men er vi nu også gode nok til at hjælpe de mange studerende? Der er i hvert fald plads til forbedringer, og universiteterne såvel som andre videregående uddannelser må gribe i egen barm og erkende, at antallet af udbudte uddannelser er blevet for omfattende.
Der er i dag så mange indgange til de videregående uddannelser, at hverken studerende eller deres kommende arbejdsgivere har det fulde overblik. Da jeg startede på universitetet for snart 50 år siden, oplevede jeg studievalget som uoverskueligt, men det er intet imod det, som vi byder de unge i dag. Der opfindes nye betegnelser for at gøre uddannelsesmarkedet attraktivt og lokke flere til, og der udbydes uddannelser med betegnelser, som måske ikke engang findes i ordbøgerne.
Kvalitetsmæssigt kan uddannelserne være gode nok, men hvad hjælper det, hvis ingen kan gennemskue, hvad de går ud på?

DERFOR ER DET på høje tid, at vi begynder at forenkle adgangen til studierne. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt, at unge mennesker skal vælge karriereforløb, længe før de går ind ad døren på universitetet.
Og vi kan ikke være bekendt, at de har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne ikke kan gennemskue, hvad uddannelsestitlerne dækker over.
Jeg taler ikke for, at alle universiteter nu skal indføre et basisår, som det kendes fra nogle universiteter. Men i stedet for at opbygge flere og flere mindre indfaldsveje til universiteterne med mere eller mindre uforståelige navne skal vi opbygge færre, større og mere overskuelige hovedveje ind til universitetsuddannelserne.
Sådanne hovedveje vil gøre det mere overskueligt at starte på studiet - specielt hvis man ikke er helt afklaret med, hvilken titel og karriere man sigter mod. Undervejs i studierne skal der skabes gode muligheder for, at den enkelte kan tone sin uddannelse og udnytte sit talent og energi maksimalt.
En bredere indgang til universiteterne vil give de studerende bedre forudsætninger for at påvirke deres studieforløb, efterhånden som de uddanner sig, og det styrker deres grundlag for at vælge karriere.
Derfor skal vi gøre det lettere at skabe et sammenhængende uddannelsesforløb; også selvom man måske vælger at krydse de traditionelle faggrænser.
For nogle studerende er dette ikke et problem. Universiteterne uddanner hvert år mange læger og jurister, som allerede tidligt er klar over, hvilken uddannelse de vil have, og hvad den skal bruges til. Men mange er ikke helt så sikre. Og den tvivl skal der være plads til. Vi skal som universiteter være gearet til at hjælpe de mange studerende, der i dag vælger om, fordi de ikke har valgt helt rigtigt fra starten. I dag betragtes det helt urimeligt som frafald, hvis en studerende fortsætter på en anden studieretning, også selvom vedkommende bliver kandidat og får job!

KOSTER DET SÅ ikke ekstra tid og ressourcer? Ikke nødvendigvis, hvis vi ellers er parat til at gøre op med nogle af de dogmer, der præger systemet i dag.
En af måderne at komme ud over problemet på er ved at afskaffe den eksisterende færdiggørelsesbonus og bruge pengene på en omstillingspulje. Hermed er der finansiering til supplerende kurser, dér hvor forudsætningerne og dermed studieprogressionen ikke er i orden.
At de studerende får bedre muligheder for at vælge deres vej igennem uddannelsessystemet behøver heller ikke betyde, at det tager længere tid at gennemføre, men her støder vi på et andet dogme.
Det er også på tide at gøre op med den tidsfaktor, der indgår i tildelingen af SU-klip til de studerende. Som det fungerer i dag, kan man maks. modtage et års SU om året, uanset hvor studieaktiv man er, og hvor mange ECTS-point man erhverver.
Aarhus Universitet har f. eks et velfungerende sommeruniversitet, hvor stadig flere studerende fra både Danmark og udlandet vælger at bruge ferien på deres studier. Og hvis en studerende ønsker at yde en ekstra indsats i en periode og henter mere end de 30 ECTS-point pr. semester, hvorfor så ikke belønne det? Derfor bør det alene være ECTS-point, der styrer SU-klippene. Det gør det både fagligt og økonomisk attraktivt for de studerende, som vil yde en ekstra indsats.
Samfundet forventer, at de unge kommer hurtigere i gang med en uddannelse, og at de gennemfører den hurtigere, end deres forældres generation gjorde.
Derfor skal vi hjælpe de unge med en god og overskuelig studiestart - men også ved at tilbyde dem bedre vilkår for at yde en ekstra indsats og gøre det lettere at forme deres professionelle identitet undervejs i studierne.

Nyt fra ledelsen, Forside au.dk