Fem nye lovende interdisciplinære forskningscentre

Aarhus Universitet har nu søsat fem nye interdisciplinære centre efter en grundig udvælgelses- og reviewproces. De fem nye forskningsgrupper har fået et økonomisk råderum og forskningsfrihed til at søge nye erkendelser ved at koble fagdiscipliner.

01.06.2012 | Sys Christina Vestergaard

Aarhus Universitet har søsat fem nye interdisciplinære centre efter en grundig udvælgelses- og reviewproces. De fem nye forskningsgrupper har fået et økonomisk råderum og forskningsfrihed til at søge nye erkendelser ved at koble fagdiscipliner. Aarhus Universitet har allerede gode erfaringer med interdisciplinær forskning i kraft af to meget succesfulde og veletablerede interdisciplinære centre, MINDlab og iNANO. Foto: Lars Kruse/AU Kommunikation

Aarhus Universitet har søsat fem nye interdisciplinære centre efter en grundig udvælgelses- og reviewproces. De fem nye forskningsgrupper har fået et økonomisk råderum og forskningsfrihed til at søge nye erkendelser ved at koble fagdiscipliner. Aarhus Universitet har allerede gode erfaringer med interdisciplinær forskning i kraft af to meget succesfulde og veletablerede interdisciplinære centre, MINDlab og iNANO. Foto: Lars Kruse/AU Kommunikation

Processen med at styrke den interdisciplinære forskning på Aarhus Universitet blev sat i gang i forbindelse med udmeldingerne om Fremtidens Aarhus Universitet den 9. marts 2011, som blev fulgt op med en indkaldelse af forslag til nye centre i en open call-proces. Universitetsledelsen ønsker med disse bevillinger at give universitetets stærke forskere flere muligheder for at arbejde på tværs af de traditionelle faglige og organisatoriske grænser. Udgangspunktet for centrene er kompromisløs nysgerrighed og søgen efter ny viden.

Fælles for de fem interdisciplinære centre er, at de samler forskere, som står meget stærkt inden for hver deres faglige disciplin, og som kan se lovende perspektiver i at følge et nyt fælles spor ved at kombinere flere fag.

Kernefagligheden er fundamentet

Interdisciplinær forskning er en måde at anvende kernefagligheder i nye kreative konstellationer i håb at skabe banebrydende resultater og bidrage til løsning af konkrete problemer. Aarhus Universitet ønsker at bidrage til dette ved at skabe det nødvendige økonomiske frirum for et afgrænset antal forskningsidéer. Kernefaglighed er og vil være det fundament, som universitetet står på.

Forudsætningen for at lykkes med interdisciplinær forskning er stærke faglige miljøer. Dem har Aarhus Universitet, og således også potentialet til at bidrage med interdisciplinær forskning i topklasse. Desuden har Aarhus Universitet allerede gode erfaringer med interdisciplinær forskning i kraft af to meget succesfulde og veletablerede interdisciplinære centre, MINDlab og iNANO.

De fem nye centre og centerledere er:

  • Centre for Arctic Research
    Centerleder professor Søren Rysgaard fra Institut for Bioscience
  • Centre for Integrative Sequencing – iSEQ
    Centerleder professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin – Human Genetik
  • Centre for Integrated Register-based Research
    Centerleder: professor Preben Bo Mortensen fra Institut for Økonomi – Center for Registerforskning
  • Interacting Minds Centre
    centerleder: professor Andreas Roepstorff fra Institut for Kultur og Samfund – Antropologi og Etnografi
  • Participatory Information Technology Centre
    centerledere: professor Susanne Bødker fra Institut for Datalogi og professor Kim Halskov fra Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab

Hvert center samler forskere fra forskellige hovedområder på Aarhus Universitet, og derudover trækker centrene fra begyndelsen på et internationalt netværk af førende forskere. Forventningen er, at de nye centre inden for en kortere årrække skal kunne markere sig som international førende, og at de vil kunne tiltrække eksterne midler i et betydeligt omfang.

Vurderet af internationale eksperter

Forud for beslutningen om at etablere det enkelte center har der været en omfattende proces for grundigt at vurdere det interdisciplinære potentiale. Centrene har udarbejdet en idéskitse, der blev drøftet i Forskningsbåndet.  Herefter har de fem centerledere udarbejdet uddybende ansøgninger, der i detalje redegjorde for forskningsidéen, det planlagte interdisciplinære samarbejde, samt for organisering og ledelse af centret. Alle ansøgninger har derefter været underlagt internationalt peer review, hvor to-tre internationale eksperter inden for de relevante videnskabelige felter har vurderet ansøgningerne. På dette grundlag afgav Forskningsbåndet den endelige indstilling om støtte til universitetsledelsen.

Tre af de seks interdisciplinære centre nævnt i 9. marts-rapporten og to open call-forslag er blevet tildelt bevillinger i første omgang. I 9. marts-rapporten var der nævnt yderligere interdisciplinære centre, som stadig er under overvejelse.

Forskningsbåndet vil i den kommende tid evaluere tiltaget, samt tage stilling til hvordan den næste fase i etablering af interdisciplinære centre skal tilrettelægges.


Fakta:Mere interdisciplinær forskning på Aarhus Universitet

  • Aarhus Universitet har afsat strategiske midler til interdisciplinær forskning, der kan gøre sig gældende på verdensplan.
  • Ideerne kommer fra forskerne, som får et økonomisk og organisatorisk råderum til at bringe deres forskning i spil på nye måder.
  • Interdisciplinaritet bygger på dybe kernefagligheder, der indgår i samarbejde.
  • De interdisciplinære centre på Aarhus Universitet forventes også at have fokus på uddannelse, talentudvikling og videnudveksling.
  • Der er stigende fokus på interdisciplinær forskning blandt politikere og forskningsråd. Et godt eksempel er det europæiske strategiske forskningsprogram under Horizon 2020.

De store globale udfordringer kan kun løses ved samarbejde mellem forskere med dybe kernefagligheder. For at bidrage til dette har Aarhus Universitet valgt at gøre interdisciplinært forskningssamarbejde til en del af sine strategiske satsninger.

Forskning, Forside au.dk