Frihed og kritik på dagsordenen

Aarhus Universitet. Vi har taget kritikken om manglende medbestemmelse og medinddragelse af det videnskabelige personale meget seriøst. Derfor er vi netop nu ved at færdiggøre en ny struktur for Akademisk Råd.

24.02.2012 | Svend Hylleberg, dekan, Aarhus Universitet

Ytringsfriheden er en af demokratiets bærende grundpiller, og der er ingen tvivl om, at det er en af de vigtigste drivkræfter for et universitets virke med forskning, forskningsbaseret uddannelse og forskningsbaseret videnudveksling med det omgivende samfund.

At der er meget højt til loftet på vore universiteter, og at meningsudvekslinger og kritik kan foregå uhindret og uden fare for repressalier, er således afgørende for, at de kan udføre deres opgave.
Jeg er ikke i tvivl om, at dette er tilfældet på Aarhus Universitet. Jeg har selv i årevis, også som dekan og institutleder, deltaget i den offentlige debat om universiteternes organisation og ledelse, som jeg ved, ikke alle er faldet i lige god jord hos universitetets øverste ledelse.
Og jeg har aldrig været udsat for noget forsøg på censur, og jeg er aldrig blevet mødt af repressalier. Og det kender jeg heller ingen andre, der er.

Som ledelse skal vi sikre, at debatkulturen kan trives.
Vi skal sikre, at medarbejdere vælger talen frem for tavsheden, og at der sker en helt nødvendig inddragelse af alle medarbejdere og studerende. Her spiller Akademisk Råd og den nye organisering af institutterne på AU en væsentlig rolle.

Efter 1993-universitetsloven fik de dengang valgte ledere reelt uantastet magt i alle forhold, inklusive akademisk ansættelse. Med 2003-loven var det hensigten, at Akademisk Råd skulle blive det forum, hvor medarbejderne kunne diskutere de politisk-strategiske beslutninger i samarbejde med ledelsen. Lige siden har rådet som organ været ude i et langt, problemfyldt forløb.
Det er i flere sammenhænge blevet stemplet som »tamt høringsorgan«, hvor medarbejdernes medbestemmelse udelukkende eksisterede i teorien og ikke i praksis.
 
Det skal være slut nu.

På Aarhus Universitet har vi taget kritikken om manglende medbestemmelse og medinddragelse af det videnskabelige personale meget seriøst, og vi er netop nu i gang med at færdiggøre de vedtægtsændringer, der beskriver en ny struktur for Akademisk Råd på fakultetsniveau og medarbejderfora på institutniveau. Fokus hér ligger på, hvordan man via en nytænkning af disse organer kan styrke medarbejderes og studerendes medindflydelse og skabe nye modeller, som i højere grad end nu sikrer en indsigtsfuld udvikling af universitetet.

I dette arbejde har vi på Aarhus Universitet lagt vægt på, at processen frem mod den endelige vedtægt primært har været drevet af medarbejderne.
Universitetet startede processen med et indledende døgnseminar på Sandbjerg i april 2011, før lovrevisionen var på plads (19. maj). Her var medlemmerne af det daværende Akademisk Råd med til at definere rammerne for de nye og stærkere råd, der nu er ved at blive etableret. I en bred arbejdsgruppe med både ledelse, forskere og studerende blev der i fællesskab udformet den model, som efter høring på universitetet nu forelægges til endelig vedtagelse af bestyrelsen den 29. februar. Den nye vedtægt har til formål at sikre medarbejderne de bedst mulige betingelser for at rådgive universitetsledelsen.

Resultatet af arbejdet sidste forår er blandt andet, at formændene for de akademiske råd vælges blandt medlemmerne, og at et formandskollegium får mulighed for at udtale sig direkte til universitetsledelsen. Samtidig foretages der en planlægning af rådenes arbejde, der sikrer at væsentlige emner drøftes, før beslutningerne tages. Herudover skal rådene for eksempel udpege medlemmer af de nye tværgående fora, der skal rådgive universitetsledelsen om den strategiske udvikling for kerneaktiviteterne forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse.

Jeg ser det som en selvfølge, at de nye akademiske råd gør frihed og kritisk dialog til en fast bestanddel af diskussionen.

Nyt fra ledelsen, Forside au.dk, Aarhus BSS