iNANO-forsker på videnskabelig hitliste

En artikel om materialet graphen i tidsskriftet Nature Materials af en tværfaglig forskningsgruppe fra Science and Technology ved Aarhus Universitet er røget ind på den aktuelle videnskabelige hitliste Thomson Reuters Hot Papers.

06.07.2011 | AU Kommunikation

Figur beskrivelse: a) og b) Scanning Tunneling Microscopy (STM)-billeder af rent og hydrogeneret graphen. c) og d) Ultraviolet Photoemission Spectroscopy målinger af den tilsvarende bånd-struktur.

Figur beskrivelse: a) og b) Scanning Tunneling Microscopy (STM)-billeder af rent og hydrogeneret graphen. c) og d) Ultraviolet Photoemission Spectroscopy målinger af den tilsvarende bånd-struktur.

Musiknumre måles på pladesalg. Videnskabelige artikler måles på, hvor ofte de bliver citeret af andre. Derfor udsender selskabet Thomson Reuters hver anden måned en liste over de 0,1 % mest citerede artikler, der er under to år gamle, inden for 22 forskellige forskningsområder.

På den nyeste liste optræder forsker fra Science and Technology med artiklen Bandgap opening in graphene induced by patterned hydrogen adsorption under ”Material Science”.

I artiklen beskriver gruppen, hvordan det er lykkedes at inducere et båndgab i graphen ved at absorbere hydrogen-atomer i specielle mønstre. Båndgab er energitilstande i atomet, elektronerne ikke kan være i, men kan ”springe” hen over, hvis der tilføres nok energi.

Problemet med helt rent graphen har været, at det ikke har et båndgab, som ellers er essentielt for at kunne bruge materialet som halvledere - grundlaget for hovedparten af nutidens elektronik som fx computere. Graphens manglende båndgab har derfor været en torn i øjet på forskerne, men med de nye opdagelser fra AU er forskningen et skridt tættere en løsning.

Der har igennem en årrække været et enormt fokus på graphen. Det er blevet kaldt et vidundermateriale, fordi det spås at kunne anvendes til alt fra små computere til langtidsholdbare batterier. Graphen består af et enkelt lag af kulstofatomer fra grafit – et materiale vi kender fra blyanter. Det er stærkere end diamant men kan samtidig trækkes næsten 25 % af dets originale længde, inden det brydes. I 2010 modtog Andrei Geim og Konstantin Novoselov nobelprisen i fysik for deres forskning i materialet.

Læs mere

Forskning, Navne , Forside au.dk