Interview med videnskabsministeren

Mandag den 21. marts har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen inviteret til en konference på Aarhus Universitet om fremtidens humanistiske uddannelser. Vi tager hul på debatten allerede nu.

17.03.2011 | Anja Kjærgaard

1. Det er regeringens målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Hvordan ser du humanioras rolle i forhold til at nå 50-procentmålsætningen?

– Det er helt tydeligt, at når man kigger på forskellige fremtidsscenarier og på erhvervsorganisationernes prognoser, så har vi allerede i dag stort besvær med at levere de ingeniører og de naturvidenskabsfolk, der er brug for. Men der er for mig at se heller ingen tvivl om, at redefineringen af humaniora ind i nye tværfaglige sammenhænge, som også finder sted på Aarhus Universitet, bevirker, at humanister virkelig bliver eftertragtet og dermed også kommer til at spille en central rolle for vores fremtid.   

2. På de humanistiske uddannelser på Arts har vi et stort fokus på, at arbejdsmarkedsorientere vores uddannelser og tilbyde vores studerende karrierevejledningstilbud.  Når vi så slipper dem, og de skal ud på arbejdsmarkedet, vil vi også gerne have, at arbejdsmarkedets parter tager en del af ansvaret for at få erhvervsuddannet vores kandidater. Har du som videnskabsminister nogen konkrete tiltag i den retning?

– Jeg er helt enig i, at det også er en opgave, vi skal have aftagere i blandt andet erhvervslivet og den offentlige sektor til at engagere sig i. Af konkrete tiltag vil jeg lave et nationalt aftagerforum, og det vil jeg gøre med repræsentanter fra universiteterne, fra aftagerne – og jeg kan også sagtens finde på at sætte nogle eksterne inspiratorer ind for at gentænke, hvordan vi får flere relationer mellem erhvervslivet og universiteterne.  Derudover vil jeg en gang om året invitere alle, der sidder i et aftagerpanel, til en større konference for at udveksle ideer og erfaringer. Endelig har jeg i udspillet, ”Uddannelser - der matcher samfundets behov”, som jeg præsenterede på Vækstforum i januar, skitseret en del tiltag, som skal fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne.  For det her er et meget væsentligt indsatsområde. Man må simpelthen ikke studere fem år på universitetet og så være i tvivl om, hvad man skal bruge uddannelsen til!

3. Mange faglige miljøer, herunder humanistiske, ser en modsætning mellem et stærkt fagligt fundament, og så at uddannelserne bliver meget arbejdsmarkedsstyret. Hvad er vigtigst, et humaniora der kan begå sig på arbejdsmarkedsvilkår, eller at samfundet stadig har de stærke humanistiske fagligheder til rådighed? Og hvordan bevarer vi et stærkt forskningsmiljø?

– Det skal ikke være nogen modsætning. Humaniora skal begge dele, naturligvis. Jeg mener bestemt ikke, at det ene udelukker det andet. Tværtimod. Og med hensyn til forskningsmiljøerne vil jeg sige, at generelt går det jo godt.  Dansk forskning klarer sig bedre og bedre internationalt. Jeg er for eksempel lige kommet hjem fra Brasilien, hvor Aarhus Universitet har lavet samarbejdsaftale med universitetet i Sao Paulo om studenterudveksling og forskningssamarbejde. Men jeg tror altid, vi vil være i en situation, hvor forskningsmiljøerne har større ambitioner, end vi nødvendigvis økonomisk kan indfri. Eller rettere sagt: Jeg ville blive bekymret den dag, det ikke var tilfældet.

4. Men investeres der fra politisk side nok i forskning?

– De seneste fem år er investeringen i forskning steget med 40 %. Fra statens side har vi lagt os fast på at investere 1 % af bruttonationalproduktet (BNP) fremover. Når vi sammenligner på europæisk niveau, er det også et ambitiøst mål. Jeg mener, at det er vigtigt at fastholde en investering på 1 % af BNP.  Derudover har jeg taget forskellige tiltag for at drøfte yderligere finansiering til universiteterne. For eksempel i samarbejdet med private fonde.

5. Du har tidligere markeret dig på, hvor vigtig internationalisering er, og meldt ud, at du har en ambition om, at der på alle universitetsstudier, bør indgå et semester med studier ved et universitet i udlandet. Der eksisterer allerede mange rammeaftaler om internationalisering, mens en stor udfordring fortsat er at få de studerende til at rejse udenlands. Hvordan kan du som videnskabsminister fjerne de sidste barrierer?

– Jeg har lige ryddet op i universitetsloven, for blandt andet at gøre det mere enkelt for universiteterne at lave internationale samarbejdsaftaler. Men vi skal også have gjort det lettere på universiteterne i forhold til den administrative håndtering, f.eks. hvad angår ECTS-point – det skal vi simpelthen have fundet mere ens løsninger på. For der er ingen tvivl om, at de studerende, der har været på udlandsophold, er fagligt, kulturelt og personligt beriget af opholdet. Og når vi så samtidig har et arbejdsmarked, der i den grad får brug for unge mennesker med global forståelse, så er det vigtigt, at der ikke er noget, der hindrer de studerende i at tage ud.

6. Du har udtalt, at der skal arbejdes meget mere på tværs på universiteterne, og at universiteterne skal være modigere til at tænke nyt. Hvad mener du om den nye strategi og struktur, der er lanceret på Aarhus Universitet?

– Jeg synes, det ser meget interessant ud. Det er jo en universitetsmodel, der består af fire ligeværdige og tværgående fokusområder, som universitetet i sin struktur understøtter. Organiseringen virker umiddelbart som svaret på mange af de udfordringer, universiteterne står med. Det er også vigtigt fremover, at fagene kan bringes ind i nye tværfaglige sammenhænge, og det synes jeg jo blandt andet Aarhus Universitet med deres reorganisering giver nogle meget interessante bud på. Jeg glæder mig til at følge udviklingen.

Læs mere

 

 

Uddannelse, Uddannelsespolitik , Nyheder, Medarbejdere, Studerende