Kærligheden er en tung arv

Idéen om den eneste ene og den store kærlighed lever stadig. Og det er den romantiske arv, der i dag giver problemer i parforholdet, mener litteraten Dan Ringgaard. Han er en af de AU-forskere, som er med, når Folkeuniversitetet med fire dages festival sætter fokus på kærligheden.

28.01.2013 | Helge Hollesen

Fra ånd til krop.
Så kort kunne man skrive historien om kærligheden, siden 1300-tallets digtere begyndte at besynge den og på en måde opfandt kærligheden.

Dengang var kærlighed ikke kun noget, der opstod mellem to mennesker. Den åbnede også for en større sammenhæng i tilværelsen og en forståelse for noget omfattende og åndeligt, som i sidste instans var Gud.

– Kærligheden gav en mening, som rakte ud over forholdet mellem to elskende. Det gør den ikke længere, og så kan man strengt taget ikke kalde det kærlighed, mener litteraturforskeren, dr.phil. Dan Ringgaard, der er lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation.

Han konstaterer, at kroppen fylder påfaldende meget i vores forestillinger om kærlighed og hos de skønlitterære forfattere, der skriver om den.

– Freud taler for hele det tyvende århundrede, når han insisterer på, at kroppen er bestemmende for, hvad vi føler, at den former sjælen. Når vi i dag taler om kærlighed, er det svært at fastholde det klassiske skel mellem krop og sjæl. Tiltrækningen til og afhængigheden af den anden får et meget fysisk udtryk i meget af den litteratur, der skrives her og nu. Når kærligheden ikke længere er verdensforklaring, afløses den af forelskelsen, siger Dan Ringgaard.

Se video: Kærlighedens forvandling

 

Indsigt i Guds væsen

Den magt, som Freud tillagde kroppen, har gennemsyret det 20. århundrede, hvor lyrikeren Sophus Claussen i digtet Imperia fra 1912 skrev, at ”Alt er unyttigt, undtagen vor Skælven”. De seks ord står for Dan Ringgaard som en indgangsportal til de seneste 100 år.

– Sophus Claussen understreger, at det i stedet for mening handler om at være til stede. At skælve er nyttigt, for det skaber tilstedeværelse, konstaterer Dan Ringgaard, der fik den filosofiske doktorgrad på en disputats om Sophus Claussen.

– Vi lever i en kultur, hvor vi vil bekræftes i, at vi er til stede her og nu frem for at forstå, hvordan verden hænger sammen. Den sammenhæng søgte man i 1300-tallets kærlighedsdigtning, hvor to af konventionerne var, at det skulle være kærlighed ved første blik, og at kvinden skulle dø. Digteren kunne så internalisere sin følelser for hende i sine tanker og erindringer, og den enorme energi, det gav, blev til dannelse og en forståelse af noget omfattende, der gav indsigt i Guds væsen.

 

Normen om kærlighed giver problemer

I romantikken bliver kærligheden en forudsætning for ægteskabet. Samtidig bliver den til en kulturel totalproces, som Jens Hougaard skriver i sit fembindsværk Kærlighedens historie. 

– Med den romantiske kærlighed får vi ægteskab, kærlighed og seksualitet i én pakke. Hvor man i renæssancen skrev digte om den eneste ene, gifter man sig nu med hende. I romantikken bliver krop, sjæl og ånd forbundet, og det bakser vi stadig med som en norm, der giver os alle vores problemer med kærligheden, siger Dan Ringgaard og tilføjer, at den arv fra romantikken også har vist sig livskraftig og værdifuld.

– I et eller andet omfang søger vi mennesker nok stadig efter mening i tilværelsen. Her er kærligheden i historien det store ord, vi kan kigge tilbage på, og som kan vejlede os til at forstå et eller andet større end ”Mig” eller ”Os to” her og nu.

Læs mere om festivalen på www.kfest.dk



Dan Ringgaard fortæller om kærligheden i litteraturen på Café Hack søndag den 3. februar kl. 10-11.30.

Samme dag kl. 14-16 reflekterer han over kærlighedsbegrebet sammen med forfatterne Mette Moestrup og Christel Wiinblad. Det foregår på Løve’s Bog- og VinCafé.

Arrangement