Kan Sarkozy melde Frankrig ud af Schengen-samarbejdet?

For nylig truede den franske præsident Sarkozy under en valgdebat med at trække Frankrig ud af Schengen-samarbejdet, hvis ikke EU finder en effektiv løsning på problemet med illegal indvandring. Men er der tale om en reel trussel eller tyk valgflæsk? Det spørgsmål har vi stillet en række EU-eksperter fra Aarhus Universitet.

23.03.2012 | Marie Groth Andersen

Præsident Sarkozy har under den franske valgkamp truet med at melde Frankrig ud af Schengen-samarbejdet. Tre EU-eksperter fra Aarhus Universitet giver her deres bud på, om truslen er reel. Foto: Colourbox

Den franske valgkamp er på sit højeste. Den borgerlige præsident Nicolas Sarkozy kæmper for at blive genvalgt, men presses hårdt af den socialistiske kandidat François Hollande. Et af valgkampens største temaer er ulovlig indvandring. Det fik for nylig Sarkozy til at rette et verbalt angreb mod Schengen-samarbejdet, der af mange betragtes som en af de største successer i EU’s historie.  Samarbejdet om visum- og pasfrihed inden for EU’s grænser fremmer ellers den frie bevægelighed af varer og arbejdskraft, der er selve fundamentet for det indre marked, som i år kan fejre 20-års jubilæum.

Juridisk findes der ikke på nuværende tidspunkt en formel EU-procedure for at melde et land ud af Schengen-samarbejdet. Men det kan lade sig gøre, vurderer professor i EU-ret Karsten Engsig Sørensen.

- For de medlemsstater, der ligesom Frankrig fuldt ud har tilsluttet sig Schengen-samarbejdet, er de regler, der vedtages i samarbejdet, en del af EU-retten. Der findes ikke som sådan en procedure for permanent udmeldelse af Schengen-samarbejdet. Derfor vil det kræve, at Frankrig forhandler en særaftale på plads med de øvrige EU-lande, hvis landet vil fri af samarbejdet, forklarer Karsten Engsig Sørensen.

Frankrig har tidligere trumfet sin vilje igennem i EU-regi, oplyser Karsten Engsig Sørensen.

- I 60’erne nægtede de Gaulle at give afkald på vetoretten og boykottede derfor møderne i unionen. Det førte til en politisk studehandel, hvor Frankrig fik sin vilje og dermed muligheden for de facto at nedlægge veto, oplyser Karsten Engsig Sørensen.

Sarkozy rasler med sablen

På papiret er en udmeldelse altså en reel mulighed, alligevel vurderer EU-forsker Derek Beach ved Aarhus Universitet dog, at det er tvivlsomt, at Sarkozy gør alvor af sin trussel.

- Selvom en udmeldelse reelt blot vil indebære, at Frankrig genindfører grænsekontrollen, så vil det være langt mere omfattende for Frankrig, der ligger centralt placeret i EU, end for mere geografisk isolerede lande som Danmark eller England. Samtidig har vi at gøre med en hel generation af franskmænd, der er vant til at kunne rejse frit ud og ind af landet. Så genindførelsen af grænsekontrollen vil ikke blive populær, fordi det vil gøre færdslen på kryds og tværs af Frankrigs grænser meget besværlig for den almindelige franskmand, vurderer Derek Beach.

Truslen har nærmere symbolsk karakter, mener han.

- Rent symbolsk er det et stort angreb mod en af EU’s mest iøjnefaldende successer. Men timingen tyder på, at der først og fremmest er tale om valgkampsretorik og en presset kandidat, der trækker et populistisk kort, fortæller Derek Beach.

Misvisende brug af Schengen-reglerne

Baggrunden for Sarkozys ultimatum er som nævnt et ønske om at dæmme op for indvandringen til Frankrig ved at kræve strammere regler for indvandring til EU. Men ifølge Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker i EU-regulering af asyl og indvandring, er det misvisende af Sarkozy at bringe Schengen-reglerne i spil i den forbindelse.

- Sarkozy spiller både på illegal indvandring fra tredjelande og på visse dele af intra-EU-tilflytningen, som eksempelvis romaer, der rejser til Frankrig fra Rumænien. Sidstnævnte er i deres gode ret til at krydse EU’s grænser i kraft af EU-borgeres ret til fri bevægelighed, mens personer fra tredjelande har ret til at få undersøgt, om de har krav på asyl. Man kan ikke bare afvise folk ved grænsen, den form for snuptagsløsninger findes ikke, påpeger Jens Vedsted-Hansen.

Samtidig anfægter han Sarkozys brug af begrebet illegale indvandrere.

- Rent juridisk er det unuanceret at bruge den betegnelse. Flygtninge kan ikke betegnes som illegale, de har ret til at få prøvet deres sag, og de kan i mange tilfælde ikke straffes for ulovlig indrejse. Mennesker fra tredjelande, der ikke er omfattet af EU’s regler for asyl, bør i stedet betegnes som irregulære indvandrere eller irregular migrants, mener Jens Vedsted-Hansen.

Det problem, som Sarkozys trussel tager udgangspunkt i, handler i høj grad også om manglende solidaritet EU-landene imellem, når det gælder om at påtage sig et ansvar for asylansøgere og flygtninge, mener Jens Vedsted-Hansen.

Udtryk for mistillid mellem EU-landene

Derek Beach er ligeledes inde på, at problematikken har rødder i relationen mellem EU-landene. Han mener, Sarkozys udmelding kan betragtes som et udtryk for mistillid til den måde, som andre EU-lande forvalter kontrollen med grænserne på.

- Der er ikke noget fælles politi, der varetager den opgave, den udføres af de nationale myndigheder og bygger derfor på tilliden til, at andre lande kan varetage den opgave. Hvis et land snyder, har det konsekvenser for andre lande, og den konflikt har vi også tidligere set i forbindelse med snyd i forbindelse med landbrugsprodukter. Det kræver en stærk fælles organisation at undgå snyd, og Sarkozys udtalelse kan derfor også ses som udtryk for mistillid til den fælleseuropæiske organisation, forklarer Derek Beach.

Hvorvidt Sarkozy overhovedet får mulighed for at gøre alvor af sin trussel om at melde Frankrig ud af Schengen, bliver vi klogere på den 22. april, hvor der er præsidentvalg i Frankrig.

EU, au.dk