Nye lærere mangler specialpædagogiske kompetencer

Danske nyuddannede lærere halter bagefter deres kolleger i Finland og Canada, når det gælder specialpædagogiske kompetencer. Det viser en ny komparativ undersøgelse fra Aarhus Universitet.

21.12.2012 | Mathilde Weirsøe

Den danske læreruddannelse klæder ikke de studerende godt nok på til de komplicerede læringssituationer, de møder i praksis.

Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der sammenligner lærerstuderendes tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer i Danmark, Sverige, Finland og Ontario-provinsen i Canada.

- De studerende på den danske læreruddannelse tilegner sig en grundlæggende forståelse for specialpædagogiske problemstillinger samt værdier og holdninger til, hvad der er god undervisning. Men de formår ikke i tilstrækkelig grad at koble det til handling i praksis. Konsekvensen bliver, at de som nyuddannede lærere ikke besidder de nødvendige kompetencer, der klæder dem på til de specialpædagogiske udfordringer, der følger med lærerjobbet, siger Susan Tetler, professor MSO i specialpædagogik ved Aarhus Universitet. Hun står bag den nye undersøgelse.

Inspiration fra Finland og Canada

Undersøgelsen viser også, at der er god inspiration at hente fra andre landes læreruddannelser.

- I Finland lægger man stor vægt på, at lærerstuderende udforsker praksis under deres uddannelse, og de studerende bliver derfor præsenteret for videnskabelige metoder til at indfange praksis. På læreruddannelsen i Ontario i Canada arbejder de studerende i højere grad med evidensbaseret og empirisk videnskabelig viden og får dermed en forståelse af den observerede praksis – og ikke blot den idealiserede praksis, siger Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, som er medforfatter af rapporten.

Efterlyser fælles specialpædagogiske kernekompetencer

Der er store forskelle på, hvad de enkelte læreruddannelsessteder prioriterer inden for fagområdet specialpædagogik, og det peger på nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem relevante fagpersoner inden for området.

- Vi er nødt til at udvikle en fælles kerne af specialpædagogisk handleberedskab. Det kan ske ved at sætte fælles standarder for, hvilke kompetencer de lærerstuderende skal tilegne sig - dels i læreruddannelsens forskellige dele og dels i efteruddannelsesforløb. Kun på den måde kan vi håndtere den vifte af special- og inklusionspædagogiske problemstillinger, som udfordrer skolen i dag, siger Susan Tetler.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført på foranledning af formandskabet for Skolerådet og har til formål at undersøge, hvilke specialpædagogiske kompetencer lærerne har mulighed for at tilegne sig på læreruddannelsen og/eller gennem efteruddannelse i Danmark i sammenligning med Sverige, Finland og Ontario, Canada.
  • De tre lande ud over Danmark er udvalgt på basis af strategiske overvejelser om, hvorvidt de pågældende lande har enhedsskolemodel, kulturelle og demografiske ligheder med Danmark og de pågældende landes resultater i PISA for den svageste fjerdedel af eleverne.
  • Samtlige grund- og efter/videreuddannelser for lærere i de fire lande er inddraget i undersøgelsen. Lærernes tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer er undersøgt i regulering, studieordninger, undervisningsplaner og pensumlister.

Den komparative undersøgelse viser blandt andet, at:

  • Den danske læreruddannelse fremtræder relativt lidt kompetenceorienteret, hvorimod den finske læreruddannelse fremtræder med den mest kompetence- og resultatorienterede uddannelsestænkning.
  • Danske og svenske lærerstuderende præsenteres i langt højere grad end studerende i Finland og Ontario for ideologiske og teoretiske perspektiver om god praksis snarere end for erfaringsopsamlinger fra metoder, tilgange til undervisning og specialpædagogisk arbejde samt empiriske forskningsresultater.
  • Lærerstuderende i Finland og Ontario præsenteres for evidensbaseret viden og empirisk viden i højere grad end svenske og danske studerende.
  • Videnskabelig viden udgør en væsentlig større andel af den litteratur, som de lærerstuderende præsenteres for i Finland og Ontario, end i Danmark og Sverige, hvor professionsviden udgør den største andel.
  • Inden for Danmarks grænser fylder den filosofiske professionsviden mest på læreruddannelsen, men der er stor variation mellem de forskellige uddannelsessteder med hensyn til fordelingen af vidensformer. På den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik inddrager man dog langt mere evidensbaseret professionsviden end på selve læreruddannelsen.
  • I den finske læreruddannelse kombineres videnskabelig viden med praktikperioderne, hvor den studerende skal anvende de videnskabelige metoder.
  • På læreruddannelsen i Ontario møder de lærerstuderende både praktikere og forskere i løbet af uddannelsen. Derudover er der markant opmærksomhed på forholdet mellem teori og praksis.
  • Den almindelige læreruddannelse i Ontario sikrer inklusionskompetencer og specialpædagogiske kompetencer hos lærerne, idet man generelt har satset på inklusion.

Læs og download rapporten Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse


For yderligere oplysninger kontakt:

  • Susan Tetler, professor MSO, Aarhus Universitet
    E-mail: tetler@dpu.dk
    Tlf.: 3063 5772
  • Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor, Aarhus Universitet
    E-mail: lohes@dpu.dk
    Tlf.: 2240 8428
Forskning, Forside au.dk