Ombudsmanden virker i et spændingsfelt mellem dansk og international ret

Når ombudsmanden skal træffe afgørelser om asylansøgeres rettigheder eller krænkelser af ytringsfriheden agerer han i et spændingsfelt mellem internationale regler og dansk ret. Hvad det betyder for ombudsmandens praksis, redegjorde den nyligt afgåede ombudsmand og professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen for ved årets Max Sørensen-forelæsning.

23.03.2012 | Marie Groth Andersen

Tidligere ombudsmand, professor dr.jur. Hans Gammeltoft Hansen gjorde både jurister og jurastuderende klogere på, hvordan ombudsmanden virker i et spændingsfelt mellem dansk og international ret. Det skete ved den årlige Max Sørensen-forelæsning arrangeret af Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i samarbejde med professor, dr. jur. Max Sørensens Mindefond.

Når ombudsmanden skal føre tilsyn med, at hjemsendelse af en afvist asylansøger sker uden unødig magtanvendelse fra politiets side, hviler afgørelsen ikke alene på dansk lovgivning. Den påvirkes også af international ret, blandt andet EU’s hjemsendelsesdirektiv.

Danmarks tilslutning til en række internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt medlemskabet af EU betyder, at dansk ret på en række områder er stærkt påvirket af international ret.

Men hvordan påvirker denne internationalisering ombudsmandens praksis? Det spørgsmål var i centrum ved den prestigefyldte Max Sørensen-forelæsning, der hvert år afholdes som led i samarbejdet mellem professor, dr. jur. Max Sørensens Mindefond og Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Svaret blev leveret af en af landets mest fremtrædende og betydningsfulde jurister, nemlig tidligere ombudsmand og professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen. Iført jakkesæt og en rygsæk svinget nonchalant over den ene skulder gjorde han sin entré foran et næsten fyldt auditorium.

Dilemma mellem EU-ret og ombudsmandens virke

I forbindelse med samspillet mellem især EU-retten og ombudsmandens virksomhed påpegede Hans Gammeltoft-Hansen et dilemma.

- Anvendelsen af EU-ret giver anledning til et dilemma i forbindelse med ombudsmandens virke, der grundlæggende handler om at værne om den individuelle retssikkerhed, mens EU-retten er mere markedsorienteret i sit væsen. Der er altså en forskel i værdigrundlaget mellem ombudsmandens praksis og EU-retten samt forskel på mål og midler, forklarede han.

Tættere samspil med EU’s ombudsmand

Et af de steder, hvor den nu afgåede ombudsmand har sat et tydeligt aftryk på samspillet mellem ombudsmandens praksis og international ret, er ved at opfordre til et tættere samarbejde mellem de nationale ombudsmænd og Den Europæiske Ombudsmand. Selv om samarbejdet ikke er så omfattende, som han kunne ønske sig, så har det dog gjort det lettere netop at afgøre tvister omkring nationale myndigheders fortolkning af EU-lovgivningen.

- Det har betydet, at de nationale ombudsmænd nu kan anmode Den Europæiske Ombudsmand om svar i forbindelse med spørgsmål vedrørende fortolkningen af EU-ret, forklarede Hans Gammeltoft-Hansen under forelæsningen.

Internationaliseringens indflydelse varierer

Derudover skitserede Hans Gammeltoft-Hansen internationaliseringens indflydelse på ombudsmandens praksis, der overordnet fordeler sig på sager vedrørende gældende ret, god forvaltningsskik og almenmenneskelige humanitære synspunkter. Når det gælder sager, der relaterer til gældende ret og god forvaltningsskik, er den internationale indflydelse tydelig for ombudsmandens praksis, da afgørelserne her ofte knytter an til helt klare internationale regler. Det gælder eksempelvis i klagesager om afviste asylansøgere, hvor både EU-lovgivning og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention opsætter regler, der har betydning for behandlingen af afviste asylansøgere.

Men når det gælder almenmenneskelige, humanitære synspunkter, er sagen langt fra så entydig. Dette element i ombudsmandens praksis dækker blandt andet over sager, hvor ombudsmanden retter kritik mod for eksempel behandlingen af patienter på hospitaler ud fra en mere almenmenneskelig opfattelse af anstændig og rimelig behandling af medborgere.

- Her er den internationale påvirkning ikke særlig stor. Disse opfattelser er typisk knyttet til det nationale, og her er fællesskabet med andre lande sjældent stort. Det har jeg oplevet ved, at nogle af mine internationale kolleger opfatter en afgørelse som en selvfølgelighed, mens andre finder den mere fremmedartet, forklarede Hans Gammeltoft-Hansen.

Til trods for varierende international indflydelse samt lovmæssige dilemmaer, der i større eller mindre grad spiller ind på ombudsmandens virksomhed, slog Hans Gammeltoft-Hansen afslutningsvis fast, at der ikke er nogen principiel forskel på den måde, som ombudsmanden anvender EU-retten set i forhold til andre nationale myndigheder.

Hans Gammeltoft-Hansen bidrager med sin forelæsning til en antologi, der udgives næste år, hvor professor, dr.jur. Max Sørensen ville have fyldt 100 år. Antologien samler resultaterne fra et offentligretligt projekt, der er et bredt samarbejde med bidrag fra jurister fra en lang række universiteter og myndigheder.

EU, au.dk