Ph.d.-studerende fra AU deltager i ’Stjerner med hjerner’

Ved åbningen af Forskningens Døgn den 28. april vil otte ph.d.-studerende kæmpe om, hvem der er bedst til at få deres forskning ud over scenekanten.

15.04.2011

Ved den officielle åbning af Forskningens Døgn torsdag den 28. april kombineres ægte forskertalent med X-faktor, når otte ph.d.-studerende fra landets universiteter overfor et kræsent publikum og ekspertpanel vil kæmpe om, hvem der er bedst til at få deres forskning ud over scenekanten. Fra AU deltager Cecilia Brynskov fra Psykologisk Institut.

Hver deltager har tre minutter til at fortælle om sin forskning. Derefter falder dommen.

Et nedsat ekspertpanel bestående af videnskabsjournalist Lone Frank og uddannelsesleder ved Statens Teaterskole Inger Eilersen kommenterer forskerens formidlingsevne. Og et inviteret publikum – heriblandt H.K.H. prinsesse Marie, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og Københavns overborgmester Frank Jensen – afgør via SMS-stemmer deltagernes skæbne. Vært er Johan Olsen, forsker og forsanger i Magtens Korridorer.

Fra AU deltager Cecilia Brynskov fra Psykologisk Institut i konkurrencen.

Kontaktinformation:

Pressekonsulent Steen Bruun Jensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, telefon 4132 6030, email sbj@fi.dk

Talentudvikling, Studerende, Nyheder