Politik er en vigtig del af underholdningsindustrien

Politik er et fjernt begreb for mange mennesker. Derfor bliver politikere og politiske temaer ofte serveret som underholdning. Det gælder også i kampen om at blive USA’s næste præsident. Kandidaterne skal være superstars for at få posten.

30.08.2012 | Helge Hollesen

Politik er et fjernt begreb for mange mennesker. Derfor bliver politikere og politiske temaer ofte serveret som underholdning. Det gælder også i kampen om at blive USA’s næste præsident. Kandidaterne skal være superstars for at få posten. Foto: Colourbox

Moderne politikere og politiske temaer er i dag en så væsentlig del af underholdningsindustrien, at man næsten kan tale om en foreløbige kulmination på underholdningskulturen i den vestlige verden.

Manden bag den provokerende påstand er kulturhistorikeren Rasmus Rosenørn, der forsker i sammenblandingen af politik og populærkultur i blandt andet Danmark og USA.

– Medierne behandler i stigende grad politikere som andre berømtheder, og hvad enten de vil eller ej, er politikere med ambitioner nødt til at optræde på den røde løber i Billedbladet og stille op i  TV-shows, siger Rasmus Rosenørn, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet.

Politik er et fjernt begreb

Politik i sig selv er ikke underholdende, men politiske temaer og politikere indgår i en række sammenhænge, hvor der er tale om underholdning. Og politikere er godt stof, fordi vi gerne vil vide noget om dem som mennesker, siger Rasmus Rosenørn.

Når politiske temaer og politikere ofte bliver serveret som underholdning, hænger det sammen med, at politik for mange er et fjernt og komplekst begreb.

– Vi lader os underholde af politik. Der er jo en grund til, at tv-serien Borgen er så populær med sin angiveligt realistiske fremstilling af livet på Christiansborg. Og i USA bliver dybt seriøse emner behandlet som underholdning i diverse politiske talkshow, forklarer Rasmus Rosenørn.

Præsidentkandidater skal have stjernekvalitet

En amerikansk præsident eller kandidat skal have stjernekvalitet, fastslår Rasmus Rosenørn.

– Det har de haft siden Theodore eller Teddy Rosewelt (amerikansk præsident 1901-1909 red.). Han var meget bevidst om, hvordan han fremstillede sig selv og endte med at lægge navn til teddybjørnen.

I den aktuelle valgkamp i USA gør republikanerne i en kampagne grin med, at amerikanerne for fire år siden valgte en superstar til præsident. Og det er lidt morsomt, synes Rasmus Rosenørn.

– Hvis Mitt Romney skal vælges, så er partiet jo netop nødt til også at fremstille ham som en superstar.

Ikke et problem for demokratiet

Underholdning har den store fordel i forhold til så meget andet, at den er let at gå til og let at fordøje. Derfor bliver politiske temaer ofte fremstillet som et spørgsmål om enten/eller, mener Rasmus Rosenørn.

Det er dog ikke et problem for demokratiet, at politik bliver underholdning, mener han.

­– Tværtimod ville vi have et demokratisk problem, hvis vi ikke fik lov at vurdere politikere som personer. Det ville være meget svært, hvis alt kun skulle være rationelt. Politik handler også om mennesker, siger han.

Derfor er det også nødvendigt at udforske sammenhængen mellem politik og populærkultur.

– Den sammenhæng er vigtig for vores forståelse af politikere, og kan være med til at forklare vælgerbevægelser og de skred, der viser sig i vælgernes holdninger, mener Rasmus Rosenørn.


For yderligere information, kontakt:

  • Rasmus Rosenørn, kulturhistoriker og Ph.D.-studerende ved Aarhus Universitet
    Tlf: 4094 2088, mail: hisrr@hum.au.dk
Presse, Videnudveksling, Forside au.dk lille