Ros og nye bevillinger til grundforskning på Aarhus Universitet

Danmarks Grundforskningsfond forlængede i denne uge bevillingerne til syv danske grundforskningscentre, hvoraf fem hører hjemme på Aarhus Universitet.

15.04.2011 | AU Kommunikation

Forlængelserne sker på baggrund af anbefalinger fra et evalueringspanel af internationale topforskere, der har givet de syv danske Centers of Excellence særdeles positive kommentarer med på vejen. De 330 mio. kr., som centrene nu bevilges, betyder, at de kan fortsætte deres banebrydende forskningsaktiviteter i foreløbig fem år endnu.

Fire af centrene har hjemme på hovedområdet Science and Technology, mens et enkelt hører under Business and Social Sciences.

- Det er fantastisk, at Grundforskningsfonden har besluttet at videreføre fire af vores stærkeste forskningscentre, og ikke mindst at det sker på baggrund af så flotte evalueringer. Centrene er høj grad med til at profilere Aarhus Universitet både nationalt og internationalt, og med fem år på bagen og nu en videreførelse i endnu fem år, er der solid basis for at skabe endnu flere fremtrædende forskningsresultater, udtaler dekan for Science and Technology, Brian Bech Nielsen.

Læs mere om de enkelte centre og de forlængede bevillinger:

Nyt fra ledelsen, Forskning, Nyheder, Forside au.dk