Smilende ansigter er lettere at se

Vi er bedre til at opfange glade ansigter end de triste og neutrale, viser ny forskning fra Aarhus Universitet og University of Oxford.

12.04.2011 | AU Kommunikation

Vi bliver konstant bombarderet med information, hvoraf kun en del bliver tilgængelig for vores bevidste opfattelse. Men hvilken type information er mest tilbøjelig til at fange vores opmærksomhed?

Selvom emotionel information tydeligvis er meget vigtig, har det ikke været klart, om det er positive eller negative stimuli, der påvirker os mest.

Nu er en bedre forståelse af dette vigtige spørgsmål blevet rapporteret i et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE. Forskningen blev ledet af Kristine Rømer Thomsen, Hans Lou, Morten Kringelbach og Tipu Aziz fra Aarhus Universitet og University of Oxford, UK og blev finansieret af TrygFonden.

Vi bliver tiltrukket af positive stimuli

Forfatterne viser, at når vi bliver præsenteret for stimuli som ansigter og ord meget hurtigt, så er vi mere sikre på hvad vi har set og er mere nøjagtige til at rapportere det, hvis informationen er positiv, frem for hvis den er negativ eller neutral.

Desuden er effekten af positive stimuli direkte afspejlet i hjerneaktiviteten i en vigtig hjerneregion, anterior cingulær cortex, som er involveret i emotionel bearbejdning og bevidsthed, hvilket er vist i andre hjerneskanningsstudier.

Denne opdagelse udfordrer den konventionelle opfattelse om, at negativ information er mere fremtrædende, og peger i stedet på, at selvom vi måske bruger mere tid på negativ information, så bliver vi i første omgang mere tiltrukket af positive stimuli såsom smil og positive ord (i undersøgelsen blev fx brugt ordene Love, Foot og Pain).

Hjælper os til at forstå depressioner

Resultaterne kan potentielt have en vigtig klinisk anvendelse i relation til vores forståelse af udviklingen af affektive lidelser som depression og manio-depressive lidelser. En bedre forståelse af hvordan vi normalt bearbejder emotionelle stimuli kan forhåbentlig hjælpe disse personer på sigt.

Forskningsgruppen viste først en adfærdsmæssig effekt i en gruppe af normale forsøgsdeltagere, som blev vist billeder af ansigter der udtrykker glade, neutrale og triste emotioner. Den samme effekt blev derefter også fundet med positive, negative og neutral ord.

Som noget helt unikt var forskningsgruppen også i stand til at optage aktivitet direkte fra anterior cingulær cortex i en patient, som havde fået indopereret elektroder i denne region for at afhjælpe behandlings-resistent kronisk smerte i hele kroppen. I ugen efter patientens første operation, mens elektroderne stadig var eksternaliseret, optog forskerne aktivitet direkte fra anterior cingulær cortex, mens patienten udførte den samme opgave med ansigter. Ca. 500ms efter ansigterne blev vist, fandt gruppen en signifikant forskel i den neurale aktivitet når patienten kiggede på glade og triste ansigter.

Anterior cingulær cortex er placeret oven over hjernebjælken, som forbinder hjernens to hemisfærer. Det er en central region for højere-ordens integration i hjernen, men dens præcise rolle er ikke fuldt klarlagt. I forbindelse med forsøget her, ser anterior cingulær cortex ud til at spille en afgørende rolle i integrationen af emotion, belønning og bevidst oplevelse.

Alt ialt, peger de nye fund på et tæt forhold mellem bevidsthed og emotion. Som sådan tilbyder de et kontrapunkt til de berømte ord “Vi hører og begriber kun hvad vi allerede halvt ved” skrevet af den amerikanske filosof Henry David Thoreau, ved at foreslå at vi ser og begriber bedst, hvad vi allerede kan lide.

Læs hele artiklen:
Impact of emotion on consciousness: Positive stimuli enhance conscious reportability, PLoS ONE

For yderligere information kontakt: Kristine Rømer Thomsen, Kristine.Thomsen@psych.ox.ac.uk

Forskning, Nyheder