Verdens bedste universiteter er ikke demokratiske

Talent, penge og en god udpeget ledelse er grundingredienserne i et ”World Class University”. Det fortalte Dr. Jamil Salmi fra Verdensbanken på et debatmøde om universiteternes fremtid.

26.05.2011 | Gunver Lystbæk Vestergård

Dr. Jamil Salmi er økonom og ansat ved Verdensbanken, hvor han beskæftiger sig med videregående uddannelser. Selv om han på et debatmøde talte om opbyggelsen af verdensklasse-universiteter, er han loren ved begrebet. ”Der findes omkring 20.000 universiteter i verden, og vi interesserer os kun for de 50 bedste”, siger han. Foto: Roar Paaske/ AU Foto

Egentlig bryder han sig ikke om begrebet ”World Class Universities” (WCU). ”Alle vil være det, men ingen kan definere det”, siger han.  Alligevel talte den fransk-marokkanske økonom Dr. Jamil Salmi fra Verdensbanken om netop WCU’er, da Danske Universiteter og Aarhus Universitet afholdt arrangementet ”Vinder vi kapløbet? – Debatmøde om universiteternes rolle i globalt perspektiv” den 25. maj på Aarhus Universitet.   

– Koncentration af talent, rigeligt med ressourcer og en favorabel ledelse, siger Dr. Jamil Salmi om de mest uundværlige elementer, et WCU skal bestå af – med tryk på det sidste.

– Ledelsen skal være fleksibel og ikke være bundet af for mange forvaltningsregler. Og så skal den være uafhængig med et flertal af eksterne medlemmer, fortæller han og priser derved den danske universitetsreform fra 2003. Dengang rasede studerende og forskere over det demokratiske forfald.

Dr. Jamil Salmi mener imidlertid, at universiteter nemt kan blive for demokratiske og dermed for konservative og stillestående. Han vil også statens overbureaukratisering og styring af universiteterne til livs, som han mener kvæler initiativet og den frie forskning.

– F.C. Barcelona har et af de bedste fodboldhold i verden. Tænk, hvis de skulle ledes som et europæisk universitet. Så kunne træneren ikke sætte startopstillingen, som han ville. Han skulle i stedet konferere sportsministeren. Træneren og forskeren er nødt til at kunne disponere frit, forklarer han.

Åbn grænserne og lær engelsk

En anden nødvendighed for at få sit universitet op i verdenseliten er et fokus på det internationale. Derfor ser han med stor skepsis på EU’s indavl.

– EU fokuserer meget på mobilitet inden for grænserne, men medlemslandene er nødt til at overveje, om talentmassen her er stor nok. Efter min mening bør man lukke Tyrkiet ind i fællesskabet for at få den nødvendige diversitet og internationale åbenhed, siger Dr. Jamil Salmi, der også ønsker visumreglerne i mange lande liberaliseret, så det bliver nemmere for forskere at transcendere grænser.

Og så er der det med sproget. Utilstrækkelige engelskkundskaber mener han begrænser visse universiteters muligheder lige så meget som utilstrækkelige it-kompetencer hos andre.

– Når man har en bachelorgrad, skal man kunne tale flydende engelsk. Jeg mener ikke, man skal ændre hovedsproget, men man kunne godt lade en tredjedel af kurserne foregå på engelsk.

Forskningspolitik, Arrangement, Nyheder, Uddannelsespolitik