Æresalumne

Om Aarhus Universitets Alumnepris

Aarhus Universitet har siden 1928 årligt fejret sin fødselsdag med den traditionsrige årsfest. Ved 80-års-jubilæet i 2008 indstiftede universitetet en æresalumnepris, der gives til en kandidat fra Aarhus Universitet, som på særlig imponerende vis har skabt positiv opmærksomhed omkring universitetet. Modtageren skal være en kandidat, der gennem sit virke har bidraget særligt til det nationale eller internationale samfund.

Læge for livet

Årets æresalumne 2016 har sat et solidt aftryk på det danske sundhedsvæsen og har blandt andet forbedret vilkårene for voldtægtsofre og kræftpatienter. Mød Anne Thomassen, som blev læge, fordi hun ikke kunne blive sygeplejerske – og som ved en masse om boksning.

Anne Thomassen går med raske skridt hen ad Ringgaden, der denne junidag er badet i sol. På den ene side ligger Stakladen, på den anden side Vandrehallen. Den 68-årige pensionerede cheflæge stopper op og kigger på de gule mure, der pletvis dækkes af grønne blade.  

”Det ser ud som det gjorde i min studietid”, siger hun, glad for at være tilbage på campus, hvor hun som ung medicinstuderende i 1970’erne gik rundt og drømte om at arbejde på et sygehus.

Drømmen blev til virkelighed, og siden har Anne Thomassen ydet fremragende bidrag til det danske sundhedsvæsen. Hun har blandt meget andet medvirket til, at der bliver taget bedre hånd om voldtægtsofre, og at kræftpatienter får en hurtigere behandling. Det vender vi tilbage til. 

Anne Thomassen er overrasket over at være udnævnt til æresalumne. Egentlig synes hun ikke, hun skulle have prisen, for hun kan komme i tanker om mange andre bedre kandidater.

”Men når det ikke kan være anderledes, er jeg meget glad for det. Også fordi jeg nu får lejlighed til at sige tak til Aarhus Universitet for alle de muligheder, jeg har fået her.”

Ville være sygeplejerske
Anne Thomassen voksede op i en købmandsfamilie ved Kolding. Da hun var barn, var hun flere gange indlagt på Kolding Sygehus, blandt andet med en brækket arm. Her blev hun meget betaget af sygeplejerskerne, som støttede og hjalp de syge. Hun besluttede sig for, at hun ville uddanne sig til sygeplejerske. Men da hun som student søgte ind på sygeplejeskolen i Børkop, blev hun afvist. Ventelisterne var simpelthen for lange.

”Så fik min far en idé,” siger Anne Thomassen og slår over i drevent jysk: ”Kan du ikke tage til Aarhus og blive læge. Det er lidt af det samme, og der kan alle jo komme ind.”

Og det kunne alle, der havde en studentereksamen. Så Anne Thomassen startede på medicinstudiet og fandt hurtigt ud af, at det var den rette hylde.

Læger til boksning
Da Anne Thomassen havde to år tilbage af studiet, blev hun vikar på Neurofysiologisk Afdeling på Kommunehospitalet. Her mødte hun Palle Juul-Jensen, der udover at være læge på afdelingen også var dekan på Det Lægevidenskabelige Fakultet. Han gav den unge medicinstuderende lov til at prøve kræfter med mange ting på sygehuset.

”Palle sagde til mig en af første dage: Hvis du vil blive til noget, er du nødt til at forske,” fortæller Anne Thomassen.

Så det gik hun i gang med. Hun overtog et forskningsprojekt fra Palle Juul-Jensen, der i en sen aftentime havde lovet en journalist fra Aarhus Stiftstidende, at han ville undersøge, om det var skadeligt at bokse. Anne Thomassen læste alt om bokseteknik, studerede boksernes kampe og de skader, de havde fået. Alle mestre i Jydsk Amatør Bokse-Union i en tiårig periode indgik i hendes undersøgelse, der aflivede myten om, at boksere får hjerneskader. Forskningsprojektet afstedkom, at Palle Juul-Jensen og Anne Thomassen blev inviteret med til boksestævner i Aarhus, hvor de altid fik ringsidepladser.

Forskningen var spændende, men mest af alt elskede Anne Thomassen at arbejde på et sygehus, og i de følgende år udøvede hun lægegerningen på flere østjyske hospitaler. Fra 1998 og frem til sin pension i 2011 var hun cheflæge på Aarhus Universitetshospital.

Voldtægtsofre får støtte
Gennem sin karriere har Anne Thomassen arbejdet utrætteligt for patienternes vilkår. I slutningen af 1990’erne var hun sammen med en lille gruppe med til at oprette Center for Voldtægtsofre – det første af sin art i Danmark. Det skete, fordi hun var frustreret over den måde, voldtægtsofre blev behandlet på.

”Kvinder, der anmeldte en voldtægt, skulle straks afhøres af politiet, og selvom politifolkene var venlige, var det en ydmygende oplevelse. Herefter skulle kvinden have en underlivsundersøgelse, hvorefter hun blev kørt hjem i en politibil. Kvinderne havde det elendigt,” fortæller Anne Thomassen.

I dag kan kvinder, der bliver voldtaget, henvende sig direkte til Center for Voldtægtsofre, der har åbent døgnet rundt. Her bliver de modtaget af en specialuddannet sygeplejerske, der yder omsorg og kan hjælpe med at anmelde voldtægten. Politiets forhør og kropsundersøgelsen foregår på centret, så kvinden slipper for at blive kørt rundt, og hvis hun ikke har lyst til at tage hjem efterfølgende, kan hun overnatte på centret. Efterfølgende tilbyder centret psykologbistand.

Mere end hundrede kvinder – og enkelte mænd – besøger årligt Center for Voldtægtsofre, der også forsker i voldtægt og arbejder på at forebygge voldtægter, blandt andet ved at holde foredrag på skoler.

”Jeg er stolt over, at vi fik oprettet det center. Det var en speciel proces, da det ikke fandtes i Danmark i forvejen. Vi fik hurtigt politiet med på idéen, men vi havde flere møder med Justitsministeriet og flere andre instanser for at realisere projektet, hvorefter vi skulle skaffe penge til det, men heldigvis var Amtsrådet hurtig klar med en bevilling, fortæller Anne Thomassen om centret, der blev indviet i 1999.

Læge hele livet
Også kræftpatienter har nydt godt af Anne Thomassens arbejde. Fra 2000 til 2009 var hun formand for Kræftens Bekæmpelse, hvor hun arbejdede for at sikre en hurtigere og mere effektiv behandling og for at forbedre kræftpatienternes vilkår.

”Når man lige har fået konstateret kræft, har man brug for at kunne gå direkte hen til et sted, hvor man kan få hjælp til at håndtere situationen. Derfor var jeg med til at oprette kræftrådgivninger tæt på hospitalerne,” siger Anne Thomassen, hvis arbejde blandt andet resulterede i Hejmdal - kræftpatienternes hus, som ligger ved Kommunehospitalet i Aarhus.

Den røde tråd gennem Anne Thomassens karriere har været et stort samfundsengagement.

”Magt er et grimt ord for nogle, men der kan ligge noget positivt i at have magt. Man har pligt til at bruge sin magt til at gøre det bedste for dem, der har brug for hjælp. Mit hovedfokus er patienterne, og det har det altid været. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad med forskningen. En vedvarende intensiv forskning er altafgørende for at der løbende udvikles og afprøves nye effektive behandlinger for at bedre patienternes livskvalitet og overlevelse,” siger Anne Thomassen, der stadig er involveret i en lang række aktiviteter.

Hun har samlet de bevaringsværdige akter fra arkiverne på de gamle Aarhus Sygehuse i et fælles arkiv, hun er med i arbejdet omkring en bog om hospitalshistorie, hun laver historiske hospitalsvandringer på Kommunehospitalet og hun er medlem af flere bestyrelser. Herudover er hun med i en gruppe, der arbejder på at etablere Patienternes Hus ved det nye universitetshospital i Skejby.

Lægegerningen og patienterne er stadig en del af Anne Thomassen. Som hun siger: ”Man er læge hele livet”