Årsfest 2017

 

Årsfest 2017

Aarhus Universitet fylder 89 år den 15. september.

Årsfest på Aarhus Universitet 2017

Aarhus Universitet begyndte sit virke den 11. september 1928 og holder hvert år en fest for at markere sin grundlæggelse. Til festen inviterer vi ud over medarbejdere også samarbejdspartnere, hvis støtte til Aarhus Universitet er helt uundværlig.

Årsfesten 2017 fejres den 15. september
Festdagen indledes om eftermiddagen med taler, festforelæsning, musikalsk indslag, promovering af æresdoktorer og pris- og legatoverrækkelser i Aulaen på Ndr. Ringgade. Af pladshensyn er eftermiddagsarrangementet for inviterede gæster med adgangsbillet.

Om aftenen fortsætter festen i Musikhuset Aarhus med en buffet for eksterne samarbejdspartnere.
Fra kl. 20 er der koncert for medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere i Store Sal under ledelse af kapelmestrene Peter Vuust og Per Chr. Frost. Efter underholdningen er alle gæster inviteret til snacks og vin i foyeren.

Samme dag holder de studerende Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar i Universitetsparken med temabarer, aktiviteter og koncerter.

Er du medarbejder på AU klik her for mere information: http://medarbejdere.au.dk/strategi/tilbagevendende-events/aarsfest/

Rektor Brian Bech Nielsen sammen med
æresalumne 2017 Niels Due Jensen
Rektor Brian Bech Nielsen sammen med æresalumne 2016 Anne Thomassen
Rektor Brian Bech Nielsen sammen med æresalumne 2015 Sten Scheibye
Rektor Brian Bech Nielsen sammen med æresalumne 2014 Jørgen Vig Knudstorp

Rektor Brian Bech Nielsen sammen med æresalumne 2013 Jens Erik Sørensen


Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen sammen med æresalumne 2012 Birgit Storgaard Madsen

Foto: Søren Kjeldgaard

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen sammen med æresalumne 2011 Lene Vestergaard Hau

Foto: AU foto
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen sammen med æresalumne 2010 Nils Smedegaard Andersen

Foto: Lars Kruse / AU-Foto
Generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen, æresalumne 2009

Foto: Søren Kjeldgaard / AU-Foto
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, æresalumne 2008