Tale ved Aarhus Universitets årsfest 15. september 2006

V/ Jens Bigum, bestyrelsesformand, Aarhus Universitet

Ærede gæster, kære minister, bestyrelse, kolleger, samarbejdspartnere og studerende – mine damer og herrer

Jeg vil gerne byde alle velkommen til Aarhus Universitets 78-års ”fødselsdag”. Fødselsdagsselskabet vokser for hvert år, og i år har vi sprængt rammerne for festen. Jeg byder derfor også velkommen til dem, der deltager i årsfesten i andre lokaler og dermed må nøjes med en tv-transmission. Endelig skal der lyde en særlig velkomst til de mange jubilarer, der i dag er vendt tilbage til det universitet, hvor I for 25, 40 eller 50 år siden bestod jeres eksamen.

Når fødselsdagsselskabet vokser, skyldes det, at både ”familien” og kredsen af venner vokser. Nok er vi professionelle kolleger og samarbejdspartnere – men Aarhus Universitet er også en familie med mange forgreninger; med ældre medlemmer, der har været med i mange år, og nye, unge medlemmer, der deltager for første gang.

Familiens nyeste medlemmer kommer fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og det er mig en særlig glæde at byde jer velkommen til Aarhus Universitet. For et år siden havde vi netop i fællesskab udtrykt for vore ministerier, at vi gerne ville fusionere. Nu er fusionen en realitet, og I er et nyt, fuldgyldigt medlem af Aarhus Universitet.

Jeg vil også gerne byde velkommen til vore potentielle fusionspartnere fra Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus.

Da jeg for et år siden stod på denne talerstol, var det uden at ane, hvad der var på vej inden for universitetsverdenen. Jeg nævnte ganske vist, at begrebet konsortier mellem uddannelsesinstitutioner indgik i debatten. Jeg anså det for noget positivt, men jeg advarede mod at tage den næstbedste løsning, hvis den bedste løsning i forhold til strukturændringer var en fusion.

Siden er det gået meget stærkt. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det både har været en udfordrende og spændende proces, vi har været i gang med i løbet af det sidste års tid.

Ikke mindst har arbejdet i Globaliseringsrådet skabt baggrunden for tankerne om ganske omfattende strukturelle ændringer bl.a. for universiteterne, ændringer som også kommer til at omfatte en række sektorforskningsinstitutioner. Sektorforskningsinstitutionernes forventede fremtid sammen med universiteterne er indskrevet i regeringsgrundlaget og er derfor ikke så overraskende. Langt mere overraskende var det, at regeringen også ønskede strukturændringer på universitetsområdet.

Udspillet fra regeringen, som kom lige efter nytår, indebar en opfordring til hvert enkelt universitet og sektorforskningsinstitution om at fremkomme med sit bud på fremtidige samarbejdspartnere – med den tilføjelse, at antallet af universiteter søges begrænset, og sektorforskningsinstitutionerne integreret i universiteterne. Bestyrelsen for Aarhus Universitet afleverede sin skrivelse til videnskabsministeren den 3. april. Her pegede vi på Aarhus Universitet som samlende for væsentlige uddannelsesaktiviteter i Århus, og samtidig også som udgangspunkt for en integration af en række sektorforskningsinstitutioner med fokus på fødevarer og miljø. Landbohøjskolen indgik også i en samlet fødevareløsning med afsæt i Aarhus Universitet.

Siden bestyrelsens udspil blev afleveret, har der været en meget omfattende aktivitet både i forhold til Videnskabsmininsteriet og i forhold til de mulige fremtidige samarbejdspartnere.

Resultatet af de mange drøftelser er, at jeg som bestyrelsesformand for Aarhus Universitet i dag har sendt et fælles brev til ministeren sammen med bestyrelsesformændene for Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser. I brevet anbefaler vi, at der sker en integration mellem de tre institutioner fra 1. januar 2007. Desuden anbefaler vi, at integrationsparterne indgår i forhandlinger med Handelshøjskolen i Århus med henblik på at inddrage Handelshøjskolen i integrationen.

De drøftelser, vi har haft på formands- og rektorniveau, har været målsøgende, men også meget analytiske og visionsrettede. Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser har peget på Aarhus Universitet som fremtidig partner over for deres respektive ministerier – Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Drøftelserne har desuden skabt baggrund for en beslutning i Handelshøjskolens bestyrelse om – under visse forudsætninger – at indlede fusionsforhandlinger med Aarhus Universitet. Aarhus Universitets bestyrelse hilser udspillet velkommen og går ind i disse forhandlinger med et åbent sind i håb om at nå frem til et resultat. På nogle væsentlige områder, bl.a. omkring økonomien, vil succesen af disse forhandlinger kunne blive afhængig af medvirken fra Videnskabsministeriet.

I Aarhus Universitets oprindelige oplæg blev der inden for fødevareområdet sigtet væsentligt bredere, end der indtil nu har tegnet sig et billede. Også her har tingene bevæget sig med stor hast. I ugens løb har Landbrugsrådet spillet ud med deres bud på, hvordan fødevareforskningen og –undervisningen kan samles ét sted – nemlig ved at Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Fødevareforskning og Landbohøjskolen fusionerer med Aarhus Universitet. Dette harmonerer fint med Aarhus Universitets oprindelige oplæg. Jeg er enig i, at der er meget væsentlige synergier knyttet til at samle hele fødevareområdet, og jeg er overbevist om, at den samlede og stærkeste løsning nås igennem en fusion med Aarhus Universitet.

Vi har i denne store proces valgt en samarbejdslinje over for såvel ministeriet som de mange involverede parter i universitetsverdenen og på sektorforskningsinstitutterne. Det er min overbevisning, at vi gennem dialog har opnået en fornuftig proces; en proces, der har medført stærke og samarbejdsorienterede relationer. Når den endelige løsning er fundet, kommer der jo en hverdag. Vi skal da kunne fungere sammen med de øvrige universiteter, velvidende at der bliver tale både om konkurrence og samarbejde med de selv samme institutioner.

Nu har vi givet vores bud på, hvordan det nye Aarhus Universitet kan se ud. Jeg vil gerne opfordre regeringen til nøje at overveje, om ikke de seneste bud på en samlet fødevareforskning med udgangspunkt i Aarhus Universitet kan være et grundlag for at afslutte en diskussion om fødevareområdet, som har stået på i meget lang tid.

Jeg forventer i det hele taget, at regeringen inden længe fremkommer med sin beslutning, og at den under alle omstændigheder indebærer, at Århus får en central placering i universitetslandskabet. En snarlig beslutning er nødvendig, når ministeren ønsker, at tingene skal nås til 1. januar 2007 – ja, I hørte rigtigt, jeg sagde ikke 2008 eller 2009.

Med fusioner er det som med isbjerge: Kun toppen stikker op, og 9/10 ligger under overfladen. Det rigtigt store arbejde ser man ikke. Det får man kun indblik i, hvis noget går galt, og det skulle vi jo gerne undgå.

Det er vigtigt, at forandringerne gennemføres på den rigtige måde. Jeg er af den opfattelse, at halvdelen af succesen knytter sig til, om ideen er rigtig, og den anden halvdel til, om den gennemføres talentfuldt.

Så omfattende ændringer, som vi står over for, vil kunne mærkes overalt i i de fusionerede institutioner. Bestyrelsens sammensætning vil blive ændret, og der vil ske ændringer i strukturen omkring den daglige ledelse. Der vil helt sikkert blive tale om synlige kulturforskelle, og nogle samarbejdsprojekter vil blive dyrere og tage længere tid og vil i det hele taget gå anderledes end forventet. Vi skal huske på, at der er mange ting, der vanskeliggør denne proces. Der er mange hensyn at tage. Hensyn til de ansatte; hensyn til dem, der finansierer opgaverne; hensyn til samarbejdspartnere.

Fra politisk hold har man som en forudsætning for flere penge til universiteterne betinget sig tilpasninger i strukturen. Det har bestyrelsen for Aarhus Universitet sagt ja til, og vi er i fuld gang med at forpligte os over for en succesfuld implementering. De store opgaver, der er forbundet med at gøre strukturændringerne på universiteterne til en succes, er dog meget skævt fordelt. Vi kommer på Aarhus Universitet sammen med nogle få andre universiteter til at trække det store læs – naturligvis sammen med vore fusionspartnere – mens andre går helt fri. Vi påtager os gerne ansvaret, men vi håber også, at ministeriet vil være med til at se på de økonomiske udfordringer, der er forbundet med så store strukturændringer.

Det store praktiske arbejde skal naturligvis gennemføres af den daglige ledelse med rektor i spidsen, men bestyrelsen vil overvåge og støtte, hvor det er nødvendigt. Jeg håber også, at vi i denne endog meget krævende periode vil modtage støtte og forståelse i ministeriet, ligesom jeg forventer opbakning hos vore mange medarbejdere og studerende. Jeg har forståelse for, at nogle i starten kan være skeptiske over for planerne, og til jer vil jeg sige, at man nogle gange skal forandre for at kunne bevare og udvikle. Det er min overbevisning, at de fusioner, vi har foran os, er rigtigt tænkte - i hvert fald, hvis regeringen følger de indstillinger, vi er kommet med.

Det er også derfor, vi så gerne vil videre, for fusionerne er jo først en realitet, når vi konkret kan gå i gang med at skabe den synergi, der er hele målet. Vi, der har været tæt på processen, trænger til, at arbejdet kan komme ind i en ny og mere konkret fase. Og mon ikke alle, der har betragtet processen udefra, trænger til at komme tættere på den, trænger til at blive en del af den? Det er i hvert fald vigtigt for os i bestyrelsen, at processen ikke trækkes unødigt i langdrag, ikke mindst fordi den berører så mange mennesker. Det er vanskeligt at inddrage mange mennesker i en indledende fase af en potentiel fusion; til gengæld er det vigtigt hurtigt at brede processen ud til mange, når først billedet tegner sig.

Udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet er efterhånden blevet et redskab for universitetet, som man kan bruge som pejlemærke for en række aktiviteter, vi enten er i gang med eller er ved at sætte i værk. Vi følger arbejdet tæt i bestyrelsen, ligesom vi i høj grad også følger den økonomiske udvikling for universitetet. Her kan det måske virke paradoksalt, at jeg netop har problematiseret økonomien bag fusionsprocessen, når jeg på samme tid kan sige, at Aarhus Universitet har en sund økonomi med gode udviklingspotentialer for fremtiden. Men vi ville i bestyrelsen være uansvarlige, hvis vi så at sige går ud og køber et nyt komfur for de penge, familien har afsat til mad eller til elregningen.

Den sunde økonomi på Aarhus Universitet skyldes høj kvalitet inden for forskning og uddannelse, der gør, at universitetet er i stand til at tiltrække mange studerende og mange eksterne forskningsmidler. Derfor er det også vigtigt, at disse midler bruges strategisk til fortsat at udvikle kvaliteten i uddannelser og i forskningen.

Hele fusionsprocessen er også en prøve på bestyrelsens evne til at håndtere komplekse problemer. I dag foreligger resultatet af den første store eksamen ikke bare for bestyrelsen på Aarhus Universitet, men på mange universiteter: nemlig vores indspil til regeringen. Og jeg er stolt over at kunne sige: Vi bestod eksamen. Vi har givet regeringen et solidt grundlag for at træffe beslutninger om fremtidens universitetsverden – og det endda på ganske kort tid.

I de kommende år skal bestyrelsen håndtere langt større enheder, der dels er mere sammensatte; dels er spredt over hele landet og med større berøringsflader til flere ministerier. Bestyrelsen har vist, at den har evnerne og lysten til at håndtere disse opgaver, nu er vi også klar til at få den nødvendige frihed til det.

Forfatteren George Bernard Shaw har engang sagt, at ”Frihed betyder ansvar; derfor frygter de fleste mennesker den”. Vi frygter ikke – vi glæder os.

Derfor vil det også være meget naturligt, at videnskabsministeren som eksamensgave giver bestyrelserne større beføjelser og mere kompetence til at lede de meget store universiteter, som snart ser dagens lys.

Tak for opmærksomheden