Tale ved Aarhus Universitets årsfest 15. september 2006

V/ Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor, Aarhus Universitet

Ærede gæster, kære minister, bestyrelse, kolleger, samarbejdspartnere og studerende – mine damer og herrer.

Det er godt at se tilbage på det år, der er gået på Aarhus Universitet, der til daglig danner rammen som arbejdsplads for flere tusinde ansatte og mange flere studerende.  Gøre status og se frem mod de kommende år.

Året er fløjet af sted. Globaliseringen og vidensamfundet er for alvor blevet en del af den danske hverdag. Det bringer universiteterne i medierne dagligt, og sektoren står højt på den politiske dagsorden. Jeg tør godt sige, at det seneste år har været særligt begivenhedsrigt for Aarhus Universitet, og lad mig bare komme med forudsigelsen for de kommende år - de bliver udfordrende! For samfundet og universiteterne er ved at indgå en ”new deal”.

I de næste år vil Aarhus Universitet opleve en vækst, der kun kan sammenlignes med væksten i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Universitetet vil vokse ud over bygrænsen og ændre sig fra at være et universitet i Århus by til at være et landsdækkende universitet. Det nye Aarhus Universitet vil bygge på universitetets internationale anerkendelse, og det vil udvikle sig til et uddannelses- og videncenter med en medarbejderstab på ca. 6000 årsværk og med kapacitet til 30.000 studerende og mindst 2.000 ph.d.-studerende. Det nye Aarhus Universitet vil levere forskning af højeste internationale kvalitet med et volumen, der svarer til cirka en fjerdedel af den samlede offentlige forskning i Danmark.

Denne vækst skyldes to ting, der på samme tid ændrer det danske universitetslandskab markant, og hvor Aarhus Universitet skal spille en helt central rolle:

  • For det første - En erkendelse af, at uden investeringer i forskning og uddannelse på internationalt niveau og i et omfang, der kan sammenlignes med de lande, som Danmark konkurrerer med, kan velfærdssamfundet ikke opretholdes i fremtiden; 
  • Og - for det andet er det en forudsætning for en effektiv udnyttelse af de nye ressourcer, der nu kommer, at den institutionelle organisering er rationel og præget af stærke, internationalt orienterede fagmiljøer og med gode muligheder for at overskride faggrænserne.

Derfor har universitetet meget store forventninger til den proces, der nu er i gang. Det nye Aarhus Universitet vil på sigt få fuld faglig bredde inden for såvel fri grundforskning som efterspørgselsdreven anvendt forskning.

Den europæiske universitetstradition bygger på en række væsentlige principper. Aarhus Universitet vedkender sig disse, og ingen må være i tvivl om, at den fri og uafhængige forskning er grundlaget for alt, hvad universitetet foretager sig. Det nye Aarhus Universitet vil levere viden og kandidater til samfundet, hvor udgangspunktet altid vil være en kompromisløs søgen efter det bedste.

Aarhus Universitet kan snart, som Jens Bigum har nævnt, byde Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugsforskning og gerne også Handelshøjskolen i Århus velkommen. Det nye Aarhus Universitet vil, med bredde og styrke, åbent samarbejde og konkurrere med de bedste og indgår gerne i strategiske alliancer på betydningsfulde områder med andre danske og udenlandske universiteter.

Denne optimisme, som jeg på vegne af universitetet udtrykker for fremtiden, bygger på, at Aarhus Universitet allerede i dag leverer fremragende resultater. Universitetet har også i år skabt ny forståelse, stillet nye spørgsmål, og i det hele taget leveret så mange resultater inden for forskning, uddannelse og formidling, at der slet ikke er plads til at nævne det hele.

Omfanget og kvaliteten af universitetets resultater er, som det skal være, og når der skal prioriteres fremover, skal vi – også for samfundets skyld - hver gang stille spørgsmålet: Kan vi stræbe højere; kan det gøres bedre?

I dag vil jeg gerne sige tillykke til de ca. 2000 bachelorer, 2000 kandidater, 200 ph.d.er og 20 doktorer, der i løbet af året har nået deres mål. De fleste har allerede forladt os. Det er godt, sådan skal det være, og jeg ønsker dem alle held og lykke på deres videre færd gennem livet, for Aarhus Universitet er en stor tilhænger af mobilitet nationalt og ikke mindst internationalt. Det må være et mål for Danmark som vidensamfund i en globaliseret verden, at landet proaktivt engagerer sig i den internationale mobilitet. Det er en utrolig vigtig opgave, som staten og universiteterne må stå sammen om at løse.

Aarhus Universitet har uddannet mere end 45.000 kandidater. I dag deltager 275 jubilarer i årsfesten, og jeg håber, at I vil bruge besøget på Aarhus Universitet til at tænke tilbage på jeres studietid. Universitetet sætter stor pris på at have kontakt til sine alumner, blandt andet gennem magasinet AU-gustus , og vil i de kommende år arbejde for yderligere at udvikle kontakten. Skal visionen om at fastholde og markere Aarhus Universitet som et af de bedste universiteter i Europa lykkes, har vi også brug for jer.  Jeg håber, at I – der hvor I færdes til dagligt – vil påtage jer rollen som ambassadører for Aarhus Universitet. Til gengæld kan I stole på, at universitetet vil skabe de resultater, der skal til for, at I med stolthed kan referere til det som ”jeres universitet”.

Jeg vil også gerne lykønske de mange medarbejdere, der i løbet af året har opnået særlig anerkendelse eller unikke resultater. Universitetet er sig sine opgaver bevidst, og bag ethvert stort resultat ligger hårdt arbejde. Det er nødvendigt, at mange spiller sammen; uden en effektiv og imødekommende administration går det for eksempel ikke.

Lad mig nævne et eksempel: Forskere fra Aarhus Universitet kunne tidligere i år på forsiden af det ansete tidsskrift Science offentliggøre den præcise datering af et vulkanudbrud på den græske ø Santorini – bronzealderens største. Dateringen er foretaget af geologer og fysikere og bliver afgørende for arkæologernes opfattelse af historien for 3.600 år siden.

Eksemplet er spændende, fordi det er resultatet af et langvarigt forskningssamarbejde mellem flere faggrupper på tværs af den naturvidenskabelige og humanistiske forskning. Netop forskningen på grænsefladen mellem fagdiscipliner giver ofte spændende resultater. Således har Aarhus Universitet f.eks. et hjerneforskningscenter, CFIN (Center for Funktionelt Integreret Neurovidenskab), finansieret af Grundforskningsfonden med en samlet bevilling på ca. 70 mio. kr. , hvor forskere fra flere fakulteter arbejder sammen. Et beslægtet center, MIND-Centret (Membrane-receptors in Neuronal Disease), har Lundbeckfonden i år bevilget 50 millioner kr til. Blandt andet på denne baggrund kunne Aarhus Universitet den 5. maj i år markere Forskningens Døgn ved et stort arrangement, hvor forskere fra alle fem fakulteter satte fokus på hjernen.

Og som en forsmag på det nye Aarhus Universitets forskningskvalitet har forskere fra DMU og universitetet i det ansete tidsskrift Nature kunnet offentliggøre, at der findes små dyr – foraminiferer - i havbunden, som ånder med nitrat i stedet for ilt. Et forhold, som rokker helt grundlæggende ved forståelsen af livet på jorden.

Ja, Aarhus Universitets forskning skaber nytænkning på mange områder. For eksempel satte professor Jacob Wamberg i foråret gang i debatten, da han i sin doktordisputats om landskabsbilleder argumenterede for, at kultur er præget af en retningsbestemt evolution.

Og universitetet sætter sit præg på livet, når dets forskere står i spidsen for renæssanceåret med aktiviteter landet rundt og bl.a. som respons får, at et bryghus udgiver en renæssanceøl – ganske enkelt kaldet Renæssance 2006.

Vi har mange beviser på, at universitetet er attraktivt som samarbejdspartner for kolleger, og det er et godt tegn, når internationale kapaciteter vælger at lægge en stor del af deres forskningsindsats her. Således vil jeg nævne professorerne Dale T. Mortensen (Økonomi), Nicolai Reshethikin (Matematik), og Chris Firth til det førnævnte CFIN-center (Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab). Alle er de Niels Bohr-gæsteprofessorer støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

Sidste år fremhævede vi universitetets fokusområder molekylær medicin, nanoteknologi, teoretisk naturvidenskab, vidensamfundet, globalisering og religion som normsætter.  Det sidste fokusområde illustrerer med al ønskelig tydelighed, at universitetet har arbejdet seriøst med religionerne i forhold til samfundsudviklingen, længe førend Muhammed-krisens dage.

Jeg vil gerne i dag benytte lejligheden til at sige tak til de mange private og offentlige fonde som har støttet universitetets forskning med omkring 600 millioner kr. i år. Universitetet samarbejder meget gerne med jer om, hvordan vi sammen kan flytte grænserne for viden og forståelse til glæde for hele samfundet.

Universitetet skal levere de bedst uddannede kandidater, de mest banebrydende forskningsresultater og være en aktiv partner i udviklingen af vidensamfundet. Der er gode indikatorer på, at Aarhus Universitet kan leve op til disse mål. En helt frisk international ranking fra Shanghai University viser, at Aarhus Universitet i år ligger lidt højere end sidste år og nu er i toppen af den gruppe af universiteter der rankes mellem 101 og 150, omkring nummer 105. Så målet kan nås.

Nu skal man tage ranking-undersøgelser med et stort gran salt. Mange i den internationale universitetsverden understreger, at tilfældigheder bestemmer den absolutte placering, men mener samtidig, at det er afgørende at være blandt top 200, for det er her, verdens brede forskningsuniversiteter befinder sig.  Det er godt for Danmark, at landet har tre universiteter i denne gruppe. Blandt verdens tusindvis af universiteter er Aarhus Universitet sammen med København Universitet og Danmarks Tekniske Universitet i top 200. Aarhus Universitet er særligt stærkt på det sundhedsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område og kan her realistisk stræbe efter at være i verdens top 50. Men også andre områder som statskundskab og økonomi er internationalt meget højt anset.

Disse styrkepositioner giver universitetet mulighed for – men også en forpligtelse til – at stræbe efter nye mål, som er udtrykt i den udviklingskontrakt, som Aarhus Universitet har indgået med Videnskabsministeriet. Og målet er, at Aarhus Universitet skal være et universitet i den internationale top, blandt de 100 bedste i verden.

Nogle vil måske spørge: Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at være et godt, regionalt universitet? Det kan det også være for mange uddannelses- og forskningsinstitutioner, for institutionerne indtager forskellige roller i samfundet. Aarhus Universitet spiller en rolle både i det regionale, det nationale og i det internationale samfund i kraft af den kvalitet, universitetet leverer, og i kraft af sin gennemslagskraft.

Det forpligter: Aarhus Universitet er parat til at spille sin rolle som en af hovedhjørnestenene i vidensamfundet. Globaliseringen betyder, at hverken forskning, uddannelse eller viden i dag er bundet af tid eller sted. Det stiller store krav til universitetet om at være aktivt i de netværk, hvor viden udveksles, og for at kunne være partner ”of first choice”. Universitetet skal være tiltrækkende for de bedste studerende og forskere; kun derved kan det sikres, at kvaliteten af uddannelser og forskningen forbliver i top.

Udfordringen i de kommende år bliver netop først og fremmest at tiltrække de skarpeste hjerner. Som jeg nævnte i indledningen, er universiteterne nu i færd med at indgå en ”new deal” med samfundet. Aarhus Universitet er parat til konkurrencen om de bedste hoveder og om de forøgede investeringer i vidensamfundet. Gennem de planlagte fusioner vil Aarhus Universitet blive omkring 50% større, og det nye Aarhus Universitet vil sandsynligvis se en betydelig realvækst i størrelsesordenen flere hundrede millioner kr. hvert af de kommende år. Det betyder mere personale, flere lokaler, mere udstyr, flere studenter, ja mere af alt. Derfor bliver universitetets største udfordring at sikre en effektiv og smidig forvaltning med fokus på kvaliteten i det nye Aarhus Universitets kerneopgaver.

Universitetet ønsker at styrke forskningen og at konkurrere blandt de bedste. Det er et af hovedpunkterne i udviklingskontrakten. Derfor lægger vi afgørende vægt på fremtidens forskere, som vi uddanner gennem universitetets forskeruddannelse, og som vi vil rekruttere bredt internationalt. Aarhus Universitet forudser en stor vækst i forskeruddannelsen – og målet er, at universitetet skal uddanne 25% af alle ph.d.-studerende i Danmark. Med de planlagte fusioner vil det være realistisk, men også her kræver det en særlig indsats, fordi det må være målet at tiltrække de bedste udefra til universitetets eliteuddannelser. De 1000 ph.d. studerende, vi har i dag, skal gerne blive til 2000 om få år.

Derfor tilbyder Aarhus Universitet senere på året et større antal scholarstipendier til studerende, der er i slutfasen af kandidatstudierne. Aarhus Universitet har med succes indført en 4+4-ordning for de mest talentfulde studerende, så de kan fortsætte et ubrudt forløb mod deres ph.d.-grad. Resultaterne er fremragende både kvalitativt og gennemførelsesmæssigt. Rent ud sagt opnås en ph.d.-grad fra Aarhus Universitets 4+4-ordning 2-3 år tidligere end den tilsvarende grad opnået gennem den normale 3+2+3-ordning. Der er derfor også afsat ca. 75 millioner kr. i Aarhus Universitets Forskningsfonds budget for de næste år til dette projekt. Universitetet forventer sig meget af initiativet. De dygtige studerende, som vi derved forventer at fastholde eller tiltrække, skal være et væsentligt bidrag til Aarhus Universitets og Danmarks fremtid – så lad mig sige til de studerende både her og på andre universiteter –  I er velkomne i Aarhus Universitets forskeruddannelse – det er en stor chance for jer – og det bliver en udfordring, for studierne her vil stille store krav til jer!

Selve rammen om forskeruddannelsen er også i udvikling. Aarhus Universitet ønsker at omdanne de eksisterende forskerskoler til egentlige graduate schools , der bygger på 4+4-modellen, men vi har planer om at gå længere – måske vil det inden længe blive Aarhus Universitets 3+5-model, der danner skole.

Der er også al mulig grund til optimisme på uddannelsesområdet – de studerende har meget at se frem til. I Den Internationale Tænketank, der er nedsat af Århus Kommune, er der blandt byens politikere og erhvervsliv stor vilje og opbakning til at sætte Århus mere på verdenskortet. Det er blandt andet oplagt at gøre Århus til Danmarks mest internationale studieby og en af Europas bedste studiebyer. Der er mange elementer, vi skal satse på for at opnå dette internationale studiemiljø, men med byens store engagement vil det lykkes, særligt når byens mange uddannelsesinstitutioner er koncentreret nær bymidten, således at bylivet og campuslivet smelter sammen.  Universitetet siger en stor tak til byen og til amtet og nu også regionen for et enestående samarbejde.

One Campus -modellen vil kræve et mere sammenhængende uddannelsessystem, der gør det lettere at tage valgfag på tværs af institutionerne i Århus. Nogle ved, at jeg argumenterer for at indføre ”Bologna-processen i Danmark”. En fusion med Handelshøjskolen i Århus kan være første skridt hertil. Vi har også et ønske om, at det skal være lettere for studerende at sammensætte deres studier på tværs af landegrænserne.

Universitetet vil også gerne bidrage til samfundets udvikling ved at vise forskningen og dens resultater frem. Det sker f.eks. gennem museer og universitetsforlaget, men det sker også gennem utallige aktiviteter, som den enkelte underviser og forsker står for. Et eksempel er bogen Elfenbenstårnet , som I alle kan få ved udgangen, når I forlader aulaen – eller efter receptionen.  I denne bog sætter universitetsforskere fokus på universitetets centrale opgave som formidler af viden. Et andet eksempel er, at universitetet for første gang har forsøgt at registrere de enkelte forskeres almene forskningsformidling, først og fremmest for at gøre den synlig. Selvom statistik er vanskelig, så taler det for sig selv, når Aarhus Universitets forskere i 2005 har været involveret i over 8000 forskellige formidlingsaktiviteter, som dækker alt fra populærvidenskabelige bøger, foredrag og tv-optræden til deltagelse i særlige råd og nævn.

Hertil kommer naturligvis universitetets over 5.500 forskningspublikationer, som i stort omfang henvender sig til kolleger verden i rundt; så aktivitetsniveauet er meget højt. Der er forventning om, at formidlingsaktiviteterne vil vokse de kommende år, blandt andet fordi Aarhus Universitet gennem en forskerportal, Find en forsker, har gjort det lettere at finde frem til den enkelte forsker.

Formidlingen sker også gennem Folkeuniversitetet i Århus, som jeg i dag gerne vil lykønske med 60-års-jubilæet. Folkeuniversitetet i Århus har formået at opbygge så mange spændende tilbud, at selvom de offentlige tilskud er faldet meget betydeligt, så tiltrækker Folkeuniversitetet i Århus stadig flere deltagere. Blandt andet har en række foredrag med overskriften ”Vand” trukket fulde huse med over 400 deltagere pr. forelæsning. Museerne oplever også fremgang i besøgstallene, og det skal især blive spændende at følge Moesgård Museums udvidelse de kommende år. Udvidelsen vil med den anerkendte arkitekt Henning Larsens forslag være et af de største kulturhistoriske museumsprojekter i Danmark de sidste hundrede år.

Det skal også fejres, at det også er året, hvor Aarhus Universitets smukke campus blev kanoniseret. Arkitekt C.F. Møller ville være stolt af, at hans livsværk – videreført af C. F. Møllers Tegnestue – i dag er et af de tolv arkitekturværker, der er optaget i Kulturministeriets nye Kulturkanon. I argumentationen for byggeriets betydning står der i kulturkanonen, at – og jeg citerer – ”Aarhus Universitet signalerer lysere tider for byen og landet ved opførelsen i trediverne” – citat slut. For medarbejdere og studerende har byggeriet altid været en daglig påmindelse om, at kvalitative rammer har stor betydning for kreativiteten og dermed for de resultater, der frembringes. Har I tid så gå en tur i parken inden middagen i aften. Nyd freden, læg mærke til de enkelte egetræer, hvis placering blev nøje planlagt af den store landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. Følg moræneslugten langs søerne til Søauditorierne; dette er en videns-oase midt i den travle storby. Og vær vis på, at vi passer godt på den.

Signalet om lysere tider står Aarhus Universitet gerne ved. Der er lyse tider for uddannelse og for forskning på Aarhus Universitet. Universitetet er i ind- og udland kendt for sin høje kvalitet i forskningen, og der skal skabes et unikt internationalt studiemiljø som en del af Campus Aarhus. Aarhus Universitet vil markere sig som et universitet med et stærkt engagement i udviklingen af vidensamfundet, hvor innovation, forskningsformidling og myndighedsbetjening baseres på forskning og uddannelse af højeste klasse. Sådan ser det nye Aarhus Universitet ud.

Tak.

Og nu vil jeg så fremhæve, at et universitets forskningsindsats ofte er det, der træder frem, og Aarhus Universitet er stolt af, at nogle af universitetets ypperste forskere hvert år modtager fornemme priser for deres store indsats. Men i dag vil Aarhus Universitet med to priser vise, at det i lige så høj grad værdsætter ekstraordinær indsats, når det gælder undervisning og overførsel af viden til samfundet.