Tale ved Aarhus Universitets årsfest 14. september 2007

Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor, Aarhus Universitet

Ærede gæster, kære bestyrelse, kolleger, samarbejdspartnere og studerende – mine damer og herrer.

Solidum petit in profundis er den latinske tekst i universitetets segl , Aarhus Universitet søger i dybet den faste grund.
Nu er universitetet blevet meget større og fået bredere opgaver, det er en glæde – og en spændende udfordring.Her i aulaen er vi samlet 500 gæster, senere på eftermiddagen mødes 450 jubilarer til sammenkomster på deres gamle fakulteter. Dagen lang vil de studerende fylde Universitetsparken med liv og slutte af med en koncert for omkring 10.000 i aften. Og i aften vil vi festligholde universitetets årsdag i den splinternye symfoniske sal i Musikhuset, hvor vi har 1.250 gæster.

Jeg vil gerne byde velkommen til de ph.d.er, der har afsluttet deres uddannelse på Aarhus Universitet inden for det sidste år. En særlig velkomst til de doktorer, der i årets løb har fået tildelt doktorgraden ved universitetet. Jeg ønsker Aarhus Universitets ph.d.er og doktorer al mulig held og lykke vejen videre i forskerkarrieren, og jeg håber, at I føler, at I her ved Aarhus Universitet har kunnet udfordre jeres intellekt og samtidig har skabt grundlaget for kreativt, og med viden og indsigt at kunne bidrage til at bære de store investeringer i forskning og udvikling, som samfundet står overfor.

I Fusionsprocessen har vi lagt stor vægt på åbenhed og at så mange medarbejdere som muligt har kunnet deltage i processen. Vi kan i dag fejre, at Aarhus Universitet på blot seks måneder, er kommet igennem fusionens første fase. Det går helt som planlagt og fremtiden tegner godt. Fusionsprocessen har været omfattende og krævende. Ikke fordi vi ikke har kunnet fjerne de knaster, der naturligt opstår undervejs, men fordi det er gået meget stærkt. Det skal en fusionsproces gøre, men jeg vil gerne takke bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere, der har været involveret i processen, for et yderst konstruktivt arbejde. Arbejdet har været præget af et grundlæggende ønske om, at alle vil, at fusionen skal blive en succes, og at alle har set fordelene i, at vi selv skaber fremtidens universitet frem for, at andre kommer og gør det for os.

Vi har husket på at Aarhus Universitet blev grundlagt på vilje til selvstændighed. Frihed og uafhængighed er en afgørende forudsætning for at kunne virke til gavn for såvel det enkelte menneskes dannelse som den generelle samfundsudvikling. Derfor må vi kræve at Folketing, Regering og embedsværket lever op til de mål for frihed og ansvarlighed som vi i fællesskab har sat os. Aarhus Universitet leverer sin del, og så håber vi, at modet ikke svigter, der hvor man måske sidder mere i ly for vestenvinden.

Men udfordringen for Aarhus Universitet i dag og i fremtiden er at kombinere forskningen på nye måder, mellem nye fagområder og på tværs af traditionelle faggrænser, og at søge dybere, sprænge grænsen for, hvad vi ved. Med det ny universitet er tiden kommet til, at vi skal finde nye veje og også udvikle et virtuelt campusmiljø på tværs af hele landet. Flere af universitetets nye hovedområder har i forvejen gode erfaringer med at arbejde på tværs af geografi - og for universitetet som helhed har det at være en del at det globale forskningsnetværk i forvejen været dagligdagen. Så jeg ser fortrøstningsfuldt frem til, at vi kreativt vil forstå at udnytte de nye muligheder. I Verdensbanken sagde vi ofte, at virtualiteten havde afskaffet afstand, sted og i nogen grad tid. Tænk over det. Vores opgave er at transformere et sted til et begreb eller brand. Begrebet Aarhus Universitet.

Her og nu er det vigtigt at grænserne mellem hovedområderne åbnes så meget som muligt og at der skabes rum til det faglige samarbejde på tværs af universitetet. Et af de første konkrete skridt er allerede taget. Aarhus Universitets Forskningsfond har i år bevilget den første portion af i alt 48 millioner kroner til forskningsprojekter, der går på tværs af de 9 hovedområder.

Aarhus Universitetet lægger nu sidste hånd på en strategi for de næste år. Universitetet er gennem sin forskning, sine forskningsbaserede uddannelser og forskningsbaserede myndighedsbetjening både viden- og kulturskabende. Dermed spiller universitetet en betydelig rolle for samfundsudviklingen. Og grundlaget for alle aktiviteter på Aarhus Universitet er de akademiske værdier. Forskere og studerende tilstræber gennem nysgerrig søgen, kritisk analyse og bestandig samtale at etablere nye veje til opnåelse af erkendelse, indsigt, åndsudvikling og dannelse.

Forskning og undervisning er på alle universitetsuddannelser tæt forbundne, og med universitetets store fagspektrum kan vi skabe innovative uddannelsestilbud for de studerende. Når vi også fremover leverer myndighedsrådgivning, vil det være en rådgivning, der er forskningsbaseret, og som hviler på den store forskningsstyrke, det samlede universitet besidder. Med dette fundament kan Aarhus Universitet sikre dybden i uddannelserne, udfordre den internationale elite og legende – som delfinerne i seglet – finde nye veje, ny viden, nye løsninger, også når vi rådgiver myndigheder og andre samarbejdspartnere.

Vi vil på Aarhus Universitet spille en markant rolle i samfundet. Det sidste års universitetsfusioner har givet universitetet en enestående dybde og bredde. I dag rækker Aarhus Universitets aktiviteter ud mod alle samfundets sektorer. Og Aarhus Universitet er det nationale universitet med forsknings- og uddannelsesaktiviteter på flere end 20 lokaliteter fordelt i alle regioner. Universitetets ni hovedområder dækker tilsammen hele forskningsspektret – fra grundforskning over anvendt forskning til strategisk forskning og myndighedsrådgivning. Faglige styrkepositioner i et stort fagspektrum er en fordel for et moderne universitet, fordi det ofte er i samspillet mellem de enkelte fagområder, at mange af de afgørende nybrud i forskningen sker.

Aarhus Universitets fremragende forskning er hovedhjørnestenen for dets aktiviteter. Når universitetet med glæde konkurrerer om forskningsmidlerne, skyldes det, at kvaliteten er i top på et universitet, der igen i år er at finde midt i gruppen blandt de 150 bedste i verden, når man ser på de internationale hit-lister. Men en måske bedre indikator for kvaliteten i forskningsindsatsen er den lange liste af hædersbevisninger og anerkendelser, som andre giver universitetets forskere i løbet af et år. I kan se listen over de væsentligste hædersbevisninger og priser, som forskere ved Aarhus Universitet har modtager det seneste år i den folder, der er lagt frem på stolene. Et stort tillykke skal lyde til disse forskere, som derigennem opnår yderligere anerkendelse for års hårdt arbejde – vi er stolte over at have jer som rollemodeller for andre forskere og ikke mindst for de nye, unge forskertalenter, som universitetet er i gang med at uddanne.

Universitetets forskere har i 2006 publiceret 5.371 forskningspublikationer i de mest anerkendte internationale tidsskrifter og bøger, og vi arbejder til stadighed med resultaternes gennemslagskraft og også her står mange af universitetets forskere sig fint i konkurrencen med de bedste. Desuden er Aarhus Universitets forskere meget aktive i formidlingen af viden i gennem Folkeuniversitetet, ved foredrag, i råd og kommissioner og som eksperter i massemedierne. På bordene udenfor har vi – til fri af benyttelse – lagt eksempler af Dorthe Jørgensens bog Skønhed, af Danmarks Miljøundersøgelses serie Miljøbiblioteket og af bogen Globalisering – fortid – nutid – fremtid som er udgivet i samarbejde mellem det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 20.000 eksemplarer af denne bog er sendt til biblioteker, venteværelser og lufthavne.

Forskningen har bragt store resultater i år. Som de første i verden har forskere på Aarhus Universitet påvist eksistensen af en ny type elektronbølger på metaloverflader disse kaldes akustiske overfladeplasmoner. Og Skandinaviens første genmodificerede, klonede grise kom til verden på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet for et par uger siden. Grisene har gener for Alzheimers sygdom og kan blive modeller for forskningen i denne sygdom.

Og lad mig give et eksempel på et fremragende forskningsområde på universitetet. Aarhus Universitet fik sidste efterår midler fra Danmarks Grundforskningsfond til et forskningscenter, der skal arbejde med proteinforskning. Universitetet har længe været meget stærkt inden for protein- og membranforskningen og den molekylærbiologiske forskning; en forskning, der førte til, at professor Jens Christian Skou modtog nobelprisen i kemi i 1997. Dette nye forskningscenter, der kalder sig PUMPKIN, bygger således videre på fremragende grundforskningstraditioner, hvor der var rum til at den unge forsker – i øvrigt uden professorens indblanding - kunne følge sin nysgerrighed og sit instinkt og gøre de opdagelser der førte til nobelprisen. Desuden bygger centret på interdisciplinær forskning, hvor røntgenkrystallografi, biokemi, molekylærbiologi, plante- og musemodeller og bioinformatik samles. Her er der tale om en forskning i verdensklasse, som er tæt sammenvævet med et meget stærkt og produktivt uddannelsesmiljø. Sådan skal det være.

Grundforskningen har det ikke bare godt, men fremragende på Aarhus Universitet. Universitetet deltager som sagt med glæde i konkurrencen om forskningsmidlerne, når vilkårene er klare og processen er åben og fair. Universitetet modtog således i det forløbne år eksterne bevillingstilsagn på i alt 1,1 mia kr fra råd og fonde og projektportefolien rækker flere år frem. Bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond er et kvalitetsstempel og Aarhus Universitet er vært for 12 centre oprettet af denne fond, CREATES er et andet af de fem centre, der er oprettet ved universitetet i det seneste år her skal universitetets bedste forskere i tidsserie og finansiel økonometri samarbejde med blandt andet nobelpristageren Clive W. J. Granger, der for nylig åbnede centret.

Vi er stolte over fondsstøtten, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange private og offentlige fonde for et flot samarbejde til gavn for dansk forskning.

Aarhus Universitet har uddannelser i verdensklasse. På det ny Aarhus Universitet har flere end 2.500 bachelorer og over 2.800 kandidater afsluttet deres uddannelse i det seneste år. Igen i år er antallet højt, og det er afgørende for samfundet i en tid, da efterspørgslen efter arbejdskraft – især veluddannet arbejdskraft – er så stor. Jeg vil gerne lykønske alle, og jeg ønsker held og lykke i fremtiden, hvor livet end bringer jer.

Og der udbredt optimisme på uddannelsesområdet. Aarhus Universitet har i år optaget over 6.000 nye studerende, og de i alt 14.000 bachelorstuderende, 15.000 kandidatstuderende og 6.000 studerende på masteruddannelser, der indgår i universitetets studenterbefolkning på nær 35.000, har taget godt imod hinanden i det nye fællesskab, som fusionerne medfører. Og også på uddannelsesområdet skaber vi synergier på tværs af fagene. F.eks. har den helt nye uddannelse i molekylær medicin, som er et samarbejde mellem sundheds- og naturvidenskab, tiltrukket flere end 200 nye studerende. Men Aarhus Universitet har flere nye uddannelser i støbeskeen. Således ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet der er i færd med at tilrettelægge uddannelser med elementer fra f.eks. Naturvidenskab, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen.

Men det er blot begyndelsen, universitetets uddannelsesudbud vil blive moderniseret. På længere sigt vil vi arbejde frem mod en struktur med færre indgange til spektret af bacheloruddannelser, efterfuldt af en bredere vifte af kandidat-, master- og forskeruddannelser i overbygningen.

Her bygger Aarhus Universitet videre på sine gode erfaringer for samarbejdet med professionshøjskolerne; helt konkret Ingeniørhøjskolen i Århus og Danmarks Journalist Højskole. Vi har etableret et inspirerende samarbejde og sikret, at kandidater fra disse uddannelser kan studere videre på Aarhus Universitet i fælles overbygninger til kandidat, master eller ph.d. I det samme spor har Aarhus Universitet en selvfølgelig forpligtelse til at være med til at sikre, at samfundets behov for dygtige lærere kan dækkes. Det er tanken at etablere uddannelsesveje, hvor lærere kan uddannes til hele uddannelsessystemet. Aarhus Universitet har meget at tilbyde, ikke mindst efter at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole nu er en del af universitetet. Med DPU vil Aarhus Universitet spille en hovedrolle på det pædagogiske område, og udlandet efterspørger allerede i dag ekspertisen fra Denmarks School of Education. Vi glæder os over den offentlige debat, universitetets forslag har ført med sig, og nu må vi se, hvor det bærer hen. Vort budskab er klart: Vi står ved universitetets ansvar, og er rede til at lægge universitetets kapacitet bag dette vigtige initiativ.

I min første årsfesttale for to år siden sagde jeg, at vi havde en forpligtelse til at indføre Bologna-processen i Danmark. Det betyder, at vi sikrer, at studerende fra andre lande kan overføre meritter til og fra vores system. Det må naturligvis også gælde i forholdet mellem forskellige uddannelser i Danmark, blot kvalitet og faglig progression er i orden. Det ville være en hjælp, hvis dem, der finansierer uddannelserne, kunne indarbejde en vis fleksibilitet med tid og plads til at supplere, der hvor det er nødvendigt, for at fortsætte i universitetssporet.

Vi lægger afgørende vægt på studiemiljøet: At studere er at leve. Derfor er det overordentlig positivt, at Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Studenterlauget ved Handelshøjskolen og de studerende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har opbygget et tæt samarbejde, der blandt andet førte til en flot fusionsfest med 7 -8.000 festglade studerende i Universitetsparken i maj måned.

De fleste af vores uddannelser vil foregå på og omkring den smukke Universitetspark, som sammen med Handelshøjskolen og IT-byen Katrinebjerg udgør Aarhus Universitets hovedcampus. Universitetet har et nært samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner i Århus under overskriften Campus Århus, og hvorfor ikke tænke byens rige kultur-campus endnu mere ind. En af universitetets søsterinstitutioner, Musikkonservatoriet, har nu til huse midt i den kulturcampus, hvor Musikhuset og Aros er hjørnestenene. Det er tanken, at by-liv, kultur-liv og uddannelses-liv skal smelte sammen og skabe rum for et mangfoldigt samarbejde på en række konkrete områder – et samarbejde, der skal styrke Campus Århus som Danmarks mest spændende campus – Danmarks bedste studieby.

Men Aarhus Universitet har også en forpligtelse til at udvikle sine uddannelser andre steder i landet. I Herning vil vi tilbyde uddannelser som kan dække et vigtigt lokalt og regionalt behov for videregående uddannelse, og I København vil Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles område med tiden blive hjemsted for en campus, hvor udvalgte af Aarhus Universitets kompetencer, særligt indenfor videre- og efteruddannelse, vil blive udbudt i hovedstaden.

Aarhus Universitet har fokus på forskertalentudviklingen. Det er en stor udfordring at tiltrække danske og udenlandske forskere og forskerstuderende af høj kvalitet. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, og vi vil ikke lade os drive af øjeblikkets overophedning. Kvaliteten skal være i top, hvis det skal give mening for samfundet at forøge investeringerne i forskning og udvikling, sådan som Globaliseringsforliget forudsætter. I den forbindelse bør det understreges, at samfundets forskningsbehov hermed næppe bliver dækket og vi må forudse en yderligere efterspørgsel efter forskere og forskningskapacitet i det efterfølgende ti-år. Derfor skal der nytænkes, og derfor må universiteternes stillingsstruktur gives fri så de danske universiteter kan blive konkurrence dygtige på det internationale marked for avanceret human kapital.

Aarhus Universitet er i gang med at sætte holdet, der skal være med til at løfte fremtidens udfordringer. Universitetet vil aktivt udvikle brain-circulation systemer, og forskertalentudvikling er en af universitetets centrale strategier. Universitetet har selv afsat midler til 150 scholarstipendier pr. år, så de allerdygtigste studerende kan sætte fuld fart på deres udvikling som forskere, og vi overvejer desuden om studenterinstruktorordningen skal udbygges. Bedre og mere relevante studenterjobs findes rent ud sagt ikke.

Universitetets humankapital, de dygtige ansatte vi har i dag, skal suppleres med de allerbedste. Lad mig nævne et par eksempler: Universitetet har for nylig budt velkommen til hjerneforsker Morten Kringelbach, Oxford University, der er udnævnt til forskningsprofessor med støtte fra Tryg-fonden, til professor Bo Barker Jørgensen, der er leder af Max Planck-instituttet for Marin Mikrobiologi i Bremen, og som skal lede et nyt forskningscenter med støtte fra Max Planck Gesselschaft og Grundforskningsfonden, til Dale T. Mortensen, professor i økonomi ved Northwestern University, Chris Firth professor i neuropsykologi og til Nicolai Reshetikhin, professor i matematik fra University of California, Berkeley . De tre sidstnævnte er Niels Bohr Professorer med støtte fra Grundforskningsfornden. I min jule-tale opfordrede jeg alle universitetets ansatte til at være talentspejdere – ikke mindst uden for landets grænser – og universitetet har også i år selv finansieret 25 gæsteprofessorater.

På det institutionelle plan styrker vi universitetets netværk. Oxford, og Max Planck er to eksempler, og jeg kan da også nævne at Harvard lægger en af sine sommerskoler ved Aarhus Universitet næste år , hvor den er en del af vores tilbud til de studerende fra ind og udland. Vi lægger fortsat vægt på at spille en stor rolle i det europæiske Coimbra samarbejde og andre af de førende internationale netværk. Og Aarhus Universitet styrker i disse år det strategiske samarbejde i regioner uden for Europa. I Kina er vi aktive bl.a. i det nordiske center ved Fudan Universitetet i Shanghai, vi er med i et tilsvarende center ved Western Cape Universitetet i Sydafrika, og i det seneste år har Aarhus Universitet forberedt et lignende initiativ for Latinamerika og indgået konkrete aftaler med førende universiteter i Chile og Mexico, hvor vi påtager os rollen som indgang til Norden.

Forskningsbaseret myndighedsberedskab og teknologioverførsel er blevet en af universitetets hovedydelser til samfundet. Vi har store kontrakter med Sektorministerierne -Danmarks Miljøundersøgelser har kontrakt med Miljøministeriet, det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet med Fødevareministeriet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole med Undervisningsministeriet, Retsmedicinsk Institut med Justitsvæsenet, Dansk Center for Forskningsanalyse med Videnskabsministeriet m.m.

I det hele taget er der nu langt større fokus på udveksling af viden, så forskningsresultaterne kommer samfundet til gode så hurtigt som muligt. Aarhus Universitet er særdeles aktiv på dette felt. Jeg kan blot nævne Incuba Science Park, AgroBusinessPark, HIHdevelopment, osv. Ikke sjældent har vi dog følt, at de ordninger, der for eksempel er oprettet for at yde støtte til erhvervsforskningen, enten har været for bureaukratiske, for snævre eller for kortsigtede. Derfor går vi ofte egne veje sammen med erhvervsliv, region, by og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Og universitetet overvejer, hvordan kandidatforeninger, venne-netværk, og det traditionsrige Universitetssamvirket kan blive en aktiv del af universitetets virksomhed. Her trækker vi nu på Handelshøjskolens gode erfaringer med at knytte, vedligeholde og styrke netværk – f.eks. gennem ASB Karrierecenter, hvor flere markante danske virksomheder har rykket rekrutteringen ud af deres hovedkontorer og ind på Handelshøjskolen.

I løbet af det kommende år præsenterer universitetet sin nye visionsplan for udbygningen af universitetet frem mod 2028 (hundredårsjubilæet). Væksten i studenteroptag og tilgang af medarbejdere sker så hurtigt, at tilvejebringelsen af undervisningslokaler og forskningsfaciliteter halter efter. Det er hensigtsmæssigt at udvide tæt på de eksisterende byggerier, uanset om det er i Universitetsparken, ved Handelshøjskolen eller ved Danmarks Miljøundersøgelser på Risø. Vi arbejder for at sikre udvidelsesmuligheder ved alle vore faciliteter i de næste årtier. Et helt særligt held har det været, at Aarhus Universitet blev placeret i en park ved siden af to kaserner og to hospitaler, som tiden har vist skulle blive overflødige. Vi har nu ansvaret for at sikre, at disse helt unikke muligheder udnyttes og at Århus Sygehus (kommunehospitalet) reserveres til universitetsformål, når hospitalet flytter til Skejby. Region, by og stat arbejder sammen med universitetet om at løse denne opgave.

Den fysiske planlægning på universitetet skal dog også følges op af en række tiltag ikke mindst i Århus Kommune, der kan understøtte udviklingen. Det er vigtigt at sikre tilstrækkeligt med ungdomsboliger; en trafikstruktur, der er særligt tilpasset, at en stor procentdel af Århus Kommunes indbyggere er unge, samt særlig fokus på vores internationale studerende, ansatte og gæster. Mange gode kræfter er i gang, også på dette område. Universitetet glæder sig overordentlig meget over, at det er muligt at skabe et internationalt kollegium tæt på universitetet og ser frem til, at Århus Kommune gennem sin nye uddannelsesstrategi tager fat på de øvrige opgaver. Samrbejdet med Århus Kommune er blevet styrket. Universitetet føler, at byen vil os, og derfor er det en selvfølgelighed, at vi også støtter op om byens initiativer som for eksempel ved den spændende aften med Bill Clinton og Kofi Annan, hvor også mange studerende fik mulighed for at få nogle vigtige øjeblikkes direkte resonans med president Clinton.

Aarhus Universitet søger i dybet den faste grund, som der står i vort segl og som delfinerne, mine damer og herrer søger vi legende videre. Aarhus Universitet vil med fantasi og kreativitet og forankret i sikker viden yde sit store bidrag til samfundets udvikling.

Tak.