Rektors tale

Tale ved Aarhus Universitets årsfest 13. september 2013

Kære minister Morten Østergaard, regionsformand Bent Hansen, borgmester Jakob Bundsgaard, mine damer og herrer, medarbejdere og studenter…. Velkommen til Aarhus Universitets femogfirsindstyvende årsfest.

Tak til vores bestyrelsesformand Michael Christiansen for en præcis analyse af Aarhus Universitets udfordringer.

(evt…men jeg har en lille korrektion: mit jyske er intet mindre end fremragende.)

Dette er dagen, hvor vi stopper op og tager os tid til at fejre universitetet, dets medarbejdere og studerende. I parken uden for markerer de studerende begivenheden på deres egen måde ved at afholde den traditionsrige Idrætsdag og senere den store fest: Danmarks Største Fredagsbar – det blive utvivlsomt særdeles hyggeligt.

Herinde i Aulaen fejrer vi dagen på en lidt anden måde, dog ikke mindre traditionsrigt –ved at hylde enkelte af vore fremmeste forskere, studerende og samarbejdspartnere Og ved at takke nogle af dem, som har ydet en helt særlig indsats for dette universitet.

Det er også dagen, hvor vi som universitet siger tak til det samfund, vi er en del af, og som vi er sat i verden for at styrke på mange forskellige fronter. Det er jo selve vores raison d’etre, og det er vi fuldt ud bevidste om på Aarhus Universitet. Når vi i dag kan fejre 85 års jubilæum, så er det ikke mindst, fordi det danske samfund har vist os tillid og støttet os gennem hele vores udvikling, fra et beskedent by-universitet til et stort internationalt universitet.

Jeg vil gerne illustrere samhørigheden ved at kaste et blik tilbage til universitetets etablering.

I 1920erne gik man i Aarhus med tanker om at oprette et nyt, dansk universitet.. Det var ikke helt nemt at få ministeriet overbevist skønt den Danske krone  allerede under enevælden havde oprettet universiteter i Kiel, Christiania (Oslo) og i den fjerne eksotiske koloni Frederiksnagore i Bengalen. På trods af denne stolte tradition, så var det noget fodslæbende man i staden erkendte, at tiden nu var inde til et universitet i hovedlandet. (postkort kommer på skærmen).

Staten havde dog begrænset mulighed for at finansiere et nyt universitet, hvilket betød, at den lokale opbakning var aldeles afgørende. Derfor tog lokale bysbørn initiativ til at lave postkortet vist på skærmen bag ved mig, som blev sat til salg i alle jyske boghandler. For den fyrstelige sum af 25 øre kunne enhver borger på den måde støtte etableringen af det nye universitet. Dertil kom donationer på adskillige hundrede tusinde kroner fra blandt andre lokale erhvervsfolk. Jeg kan tørt bemærke at etableringsudgifterne åbenbart var noget lavere dengang end nu.

Aarhus Universitet blev således skabt af lokale fremsynede borgere, der var overbeviste om, at viden baseret på et videnskabeligt fundament af høj kvalitet var en fornuftig investering. Udviklingen siden da har givet dem ret.

Og denne stræben efter høj kvalitet er stadig selve fundamentet i alt, hvad vi foretager os. Det gælder hvad enten vi uddanner, forsker, rådgiver myndighederne, eller når vi samarbejder med fonde, erhvervsliv og andre – altid med fokus på høj kvalitet.

Jeg mærkede tydeligt det høje ambitionsniveau da jeg i foråret var på besøg ved alle universitetets faglige og administrative enheder.

Dén rundtur kunne jeg unde alle de tilstedeværende her i aulaen. Jeg vil betegne det som en enestående og lærerig dannelsesrejse, der klart illustrerede, at Aarhus Universitet er en vanvittig spændende arbejdsplads - et sted hvor mangfoldigheden trives – og i øvrigt skal trives. Vi har dygtige og særdeles dedikerede medarbejdere, der skaber viden og leverer viden. Resultaterne heraf taler deres tydelige sprog. På alle de parametre vi sædvanligvis bliver målt på: Antal bachelorer, kandidater og ph.d.er, antal publikationer, voluminet i eksterne bevillinger og samarbejdsprojekter med erhvervslivet, så er kendsgerningen, at dette universitet aldrig har stået stærkere end nu.

Det er vi stolte af på Aarhus Universitet, men vi har smag for mere. Vi ønsker, at bringe den nyeste viden i anvendelse og imødekomme samfundets berettigede krav om, at vi bidrager til fortsat udvikling - kulturelt, vidensmæssigt, uddannelsesmæssigt og naturligvis til økonomisk vækst – men ikke kun til det.

Vi er ambitiøse på Aarhus Universitet, og i vores nye strategi der rækker frem til 2020 er målet defineret klart: Vi ønsker at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med et stærkt engagement i samfundsudviklingen.

Det når vi kun hvis høj kvalitet fortsat gennemsyrer vores virke –Og så er vi tilbage ved begyndelsen og selve DNA'et for Aarhus Universitet.  Dette fokus passer også som fod i hose med vores ministers udmelding om, at vi skal styrke kvaliteten og relevansen i uddannelserne. Jeg er helt enig med ministeren.

Når alt kommer til alt er der ingen vore aktiviteter der i samfundsmæssig værdi overstiger det som vi lærer unge mennesker at proppe ind i hovedet på sig selv. Blandt andet derfor er der noget magisk over denne tid på året, hvor nye studerende fylder universitetet og byen med energi, gejst og optimisme og troen på, at vi kan hjælpe og guide dem igennem en uddannelse og videre frem mod en erhvervskarriere. Vi glæder os hvert år – og vi ved det forpligter!

En uddannelse af høj kvalitet fører selvfølgelig til efterfølgende jobmuligheder. Vi og aftagerne skal derfor sammen tage ansvar og styrke forbindelsen mellem studierne og arbejdsmarkedet. Men vore dimittender skal kunne meget mere end blot at få et arbejde. De kommer ud til et dynamisk arbejdsmarked, hvor nyt er normalt og regelmæssige store forandringer er regelen og ikke undtagelsen. Mange af dimittenderne skal ikke blot kunne følge med forandringerne, de skal kunne gribe og skabe forandringer. Det er vores erfaring, at man bedst rustet til dette, hvis man er blevet mentalt, intellektuelt og arbejdsmæssigt udfordret til grænsen under sit studium – som man bliver i stærke forskningsbaserede uddannelser. Det er ikke en option for os at sænke kravene til vore uddannelser.

Vi har som pilotprojekt oprettet særlige talentspor, hvor særligt motiverede og talentfulde studerende bliver udfordret med ekstra projekter og forskningsbaserede forløb på højere niveau. Det betyder ikke, at vi udsulter de underliggende uddannelser eller på nogen måde går på kompromis med deres kvalitet. Men vi anser det for universitets opgave at stimulere og udfordrer alle vore studerende til at yde deres absolut bedste. Det gør man ikke ved at tilbyde det samme til alle. Femogtyve procent af en ungdomsårgang udgør ikke en homogen masse.

Uddannelsesministeren har ved flere lejligheder krævet, at vores uddannelsessystem skal være mere fleksibelt - blandt andet ved, at universiteterne optager flere fra erhvervsuddannelserne og professionshøjskolerne.  Det gør vi gerne, men under den forudsætning, at de nye studerende har kvalifikationer, der giver dem realistiske muligheder for at gennemføre uddannelserne med et tilfredsstillende resultat. Vi har noteret, at ministeren har gjort klart, at den forøgede fleksibilitet ikke må medføre fald i kvaliteten af uddannelserne – og tak for den melding.  Jeg må dog påpege, at der ikke er nogen naturlov, der siger at fleksibilitet medfører kvalitet. Suppleringsforløb af betydeligt omfang vil som oftest være nødvendig. Den naturlige konsekvens af at tage en omvej – selv i et fleksibelt vejnet – er som bekendt at turen tager længere tid.

Forskningen er som uddannelserne hjerteblod for universitetet. Alt det vi gør, er forskningsbaseret, hvad enten vi uddanner, rådgiver myndigheder eller samarbejder med det private erhvervsliv. Høj kvalitet i forskningen er dermed en forudsætning for høj kvalitet i alle vore aktiviteter. Forskningen er den frugtbare muld i hvilken vore andre prydplanter gror og trives.

Forskning af høj kvalitet kræver gode rammer – og vi har smukke rammer og god forskningsinfrastruktur på Aarhus Universitet – både her i parken og de mange andre steder i landet, hvor vi har aktiviteter. Men gode rammer handler også om økonomi. Det kræver meget betydelige midler at bedrive god forskning. Derfor er der grund til positivt at anerkende at skiftende regeringer gennem de senere år har støttet dansk forskning via finanslovene på et niveau, der bestemt tåler sammenligning med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Jeg vil gerne kvittere for, at den siddende regering, i det seneste forslag til finanslov fastholder niveauet for basistilskuddet til forskning i en ny treårig periode. Det giver universiteterne en fornuftig planlægningshorisont for de kommende års indsats. Endelig vil jeg også gerne kvittere de private fonde for de meget betydelige midler de yder til dansk forskning. Det er ikke mindst denne støtte, der gør det muligt at fastholde den høje kvalitet, der generelt kendertegner dansk forskning.

På et ordentligt universitet – og Aarhus Universitet er et ordentligt universitet - skal der være plads og frirum til forskerne, både dem der indgår i store grupperinger med stærke kolleger lokalt og internationalt, men også til dem, der skaber resultater ved at fordybe sig i et forskningsprojekt på egen hånd eller i en mindre gruppe. Man skal kunne svæve alene og flyve i flok, men ambitionsniveauet skal være højt og indsatsen være båret af kvalitet.

Det globale udsyn spiller en afgørende rolle for hele vores sektor. Og skønt Aarhus Universitet dækker hele den faglige bredde og klarer sig godt internationalt, så er vi stadig kun en lille del af en stor verden. Og selvom vi har ekstraordinært mange dygtige forskere og studerende, så kan vi ikke selv udvikle alle de originale ideer. Derfor skal et universitet altid være åbent for input fra omverdenen. Et universitet, der lukker sig om sig selv, vil med tiden visne og dø.

Udveksling af forskning og uddannelse på tværs af internationale grænser er en naturlig tilstand i den videnskabelige verden.  Vi vil gerne blive bedre til at stimulere rejselysten hos de danske studerende, der af og til har lidt svært ved at flytte sig. Med Carsten Jensens ord har vi danskere en tendens til at være bønder, der kigger indad, frem for søfarere, der kigger udad. International erfaring er en uerstattelig kvalitet i den globaliserede verden.

Aarhus Universitet har siden 2006 gennemgået en serie omfattende fusioner, der resulterede i, at universitetet omtrent fordoblede både studenterantal og omsætning. Fusionerne efterlod også universitetet med mange mindre enheder med væsentlige faglige overlap samt en meget udfordret og fragmentarisk administration. Dette på et tidspunkt hvor globaliseringen af viden og uddannelser for alvor begyndte at udfordrer vores verden, og hvor behovet for samarbejde mellem stærke fagdiscipliner og effektiv udnyttelse af ressourcerne blev mere og mere nødvendigt. Med henblik på at styrke og fremtidssikre universitetet igangsatte vi derfor i 2011 den faglige udviklingsproces, der indebar nye organisatoriske rammer og arbejdsgange for både de faglige og administrative miljøer. Der var tale om en radikal forandringsproces, måske den mest omfattende, der er gennemført på et dansk universitet i nyere tid.

Hvordan gik det så? Vel, meget gik godt men langt fra alt – ikke mindst den administrative reorganisering har forårsaget problemer og frustrationer. Problemer skal løses og de ændringer, der er nødvendige, bliver gennemført. Men det skal ske på et oplyst grundlag, i dialog og i respekt for, hvor vi er og ikke hvorfra vi kom. Den faglige udviklingsproces bliver ikke rullet tilbage.

Samtidig skal vi implementere universitetets strategi. Eftersom universitetet består af medarbejderne og de studerende er deres motivation afgørende for at komme videre. De fleste medarbejdere på universitetet motiveres ikke af bundlinjer, strategier eller høje lønninger. De motiveres af egne ambitioner om at skabe resultater, tid til fordybelse, kreativitet, erkendelse – Heureka øjeblikket – Aha det er sådan det hænger sammen. Vi motiveres af den kritisk tilgang – der findes ingen videnskabelig kvalitet uden kritisk tilgang, frihed – en universitetsansat er ikke en bonde i et skakspil. Nysgerrighed, rebelskhed – Nok er vi ejet af samfundet, men vi er ikke samfundets bovlamme tjener. Vi afdækker efter bedste evne sandheden, og vi fortæller om den – også når den er ilde hørt. Disse værdier hører til selve kernen i universitetsansattes arbejdsglæde. De sidder i vores DNA  – De udgør universitetets ånd.

Så det Aarhus Universitet vi fejre i dag er ikke blot de gule mursten. Vi fejrer medarbejdernes og de studerendes lyst, dedikation og ambition om at dygtiggøre sig og frygtløst udforske verden. Vi fejrer universitetets ånd.

Vi skaber viden og vi leverer viden, og hvis universitetet virkelig skal leverer – og det skal Aarhus universitet - så skal universitets ånd kunne svæve frit.

Endnu en gang: Hjertelig velkommen til Aarhus Universitets 85. Årsfest - Og lad så universitetets ånd svæve frit.