Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris

Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris bliver tildelt som en anerkendelse af fremragende og banebrydende undervisning på Aarhus Universitet. Med prisen følger 100.000 kroner til prismodtageren.

 

Lektor Per Thorsen: En banebrydende underviser

Lektor Per Thorsen lægger vægt på, at afstemme sine forventninger med de studerende og prøver at få dem til at arbejde på kanten af deres formåen. Blandt andet derfor modtager han i år Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris.

”De studerende skal vide, hvad jeg forventer af dem. Er de i tvivl om det, skaber det ofte dårligere resultater, og så kommer frustrationerne.” Men den grundholdning har Per Thorsen i sin undervisning de seneste seks-syv år målbevidst bearbejdet forventningerne hos de studerende på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet og klargjort de krav, de skal leve op til.

Lektoren på Ingeniørhøjskolens diplomuddannelse stiller nemlig høje krav til den tid, han er sammen med de studerende. De krav gælder både dem og ham selv. For at indfri dem bruger han i vidt omfang både videoer og IT i undervisning. Det har givet ham ry som en banebrydende underviser, der er ude med nye læringsredskaber længe før, de bliver mainstream.

Undervisning tæt på virkeligheden
At Per Thorsen valgte en karriere som underviser er ikke helt tilfældigt. ”Både mine forældre og søskende underviser, så det har jo nok præget mig,” forklarer han. Først ville han dog have en faglig uddannelse og blev elektriker, inden han gik i gang med gymnasiet og siden fysikstudiet på Aarhus Universitet. Her tog han også en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Jysk Telefon/NKT, hvor han var ansat i 10 år.

”Jeg ville gerne kende materien, inden jeg begyndte at teoretisere over den. Og det praktiske præger også min tilgang til pædagogik,” siger Per Thorsen. Udover at undervise har han siden 2000 også arbejdet i en privat virksomheds udviklingsafdeling.

I sin undervisning trækker han både på den og andre virksomheder i det netværk, han har opbygget. ”Det er en luksus, at jeg på den måde har adgang til friske eksempler fra virkeligheden,” siger han.

Opgaver til alle typer studerende
Per Thorsen vil gerne presse de studerende til at præstere det yderste. Derfor lægger han vægt på at kunne tilbyde et differentieret udbud af opgaver. ”Ofte sigter man som underviser efter den dygtigste halvdel. Men der skal også være noget for dem, der må kæmpe mere med stoffet. De skal ikke bestå, bare fordi de kan reagere instinktivt på opgaverne uden at få et reelt udbytte af at løse dem,” fastslår Per Thorsen.

Han gør det også klart for de studerende, at der kan være opgaver, som måske kun 10 procent af dem kan løse. ”Men man er stadig en god studerende, selvom man ikke kan løse de sværeste opgaver,” siger Per Thorsen.

Elektronik tester indlæringen
Per Thorsen har altid udforsket ny teknologi for at finde ud af, hvad den kan bruges til i undervisningen, men især hvad den ikke egner sig til. ”På det felt er jeg nok lidt nørdet,” siger manden, der hen ad vejen også har inspireret sine kolleger til at inddrage IT i undervisningen.

Selv har Per Thorsen gennem årene eksperimenteret med elektroniske tests som en fast del af undervisningen. Som supplement til den traditionelle eksamen får de studerende tre gange i semestret mulighed for via multiplechoice at vise, hvad de har fået ud af det gennemgåede pensum. Resultaterne vægter med en tredjedel af slutkarakteren.

”Det skærper interessen for testen, som også er nyttig, fordi de studerende ikke skal repetere alt lige før eksamen. Samtidig er det en form for forventningsafstemning, fordi jeg viser, hvad jeg forventer,” forklarer Per Thorsen.

Producerer videoer til undervisningen
Gennem flere år har Per Thorsen også selv produceret videoer til sin undervisning. Her gennemgår han blandt andet de vigtigste dele af stoffet før en forelæsning, og så forventer han, at de studerende forbereder sig ved at se dem.

Det vigtigste stof fra forelæsninger og spørgetimer bliver også optaget og lagt på nettet, og løsninger på opgaver bliver forklaret via video. Sidstnævnte er ikke kun rettet til de studerende, men også de hjælpelærere, der efterfølgende regner opgaver med de op til 200 studerende, der kan være ved en forelæsning. ”De skal kende min indgang til opgaverne, så vi undgår forvirring hos de studerende,” siger Per Thorsen.

Blik for mønsterbryderne
Hjælpelærerne kan både være studerende og kolleger. ”Især på første semester er vi meget opmærksomme på at det er fagligt kompetente folk, der underviser de nye studerende. For selvom niveauet måske ikke er højt, er det der, de studerende er mest sårbare,” påpeger Per Thorsen.

Med sin ikke-akademiske ballast har Per Thorsen blik for de mønsterbrydere, der begynder på Ingeniørhøjskolen. ”Jeg fokuserer meget på den tungeste halvdel af de studerende. Ingen lærer kan ødelægge de dygtige, men du kan meget let miste den tunge del på et hold. Man skal være bevidst om, at de har nogle reelle udfordringer og sørge for, at der i studiet også er succeskriterier, som de kan indfri. De er måske ikke fagligt stærke, men du vil se, at de som diplomingeniører på en fabrik kan udrette mirakler,” siger Per Thorsen.