Rektor Brian Bech Nielsens tale ved årsfesten 2015

Rektor Brian Bech Nielsens tale ved årsfesten 2015

Kære minister, kære regionsrådsformand, kære gæster og medarbejdere, og sidst men bestemt ikke mindst: kære studerende.

Hjertelig velkommen til Aarhus Universitets årsfest.

Her på stedet har vi nu i 87 år arbejdet for at blive klogere på verden. Her drømmer vi hver eneste dag om at løse livets store og små gåder.

Det gjorde den russiske kemiker Dmitri Mendeleev også. Mange kender formentlig historien om, hvordan en drøm gav ham inspirationen til at opstille grundstoffernes periodiske system. Et af de helt store videnskabelige gennembrud.

De færreste tænker nok over, at drømmen først kom til Mendeleev efter tre dages uafbrudt – næsten manisk – arbejde. Og at det tog årevis for Mendeleev at opnå den dybtgående viden om grundstofferne, som var nødvendig for at kunne sætte dem i system.

Men det aspekt af historien er helt afgørende.

Videnskabelige gennembrud handler nemlig ikke kun om de gyldne aha-øjeblikke, vi kender fra de klassiske anekdoter. De handler mest af alt om forarbejdet. Man kan kun drømme sig frem til løsninger på livets store gåder, hvis man har dyb faglig indsigt og arbejder hårdt.

Det gør vi på Aarhus Universitet.

Og det giver resultater.

Vi er et universitet i synlig og gunstig udvikling.

I 2014 publicerede Aarhus Universitets forskere næsten 12.000 videnskabelige artikler. Vi havde over 5.000 aktive projekter med ekstern finansiering – og samme år forlod godt 4.000 kandidater og knap 500 ph.d.-studerende universitetet med deres grad.

Vi klarer os faktisk rigtigt godt i den skarpe, internationale konkurrence. Vi bidrager med stor tyngde til udviklingen af det danske og internationale samfund.

Og det er vi – for at sige det lige ud - stolte af på Aarhus Universitet.

Et universitet er som et isbjerg, hvor publikationsdata, dimittendtal, priser og store forskningsbevillinger hører til den del af isbjerget, der ligger over havoverfladen. Den del, som vi alle kan se. Og ikke mindst den del, som vi kan tælle.

Noget, vi i øvrigt bliver bedt om at gøre relativt ofte.

Vi må dog ikke glemme, at den største del af isbjerget ligger under havoverfladen. Det er her, fundamentet for succeshistorierne skabes. Succeshistorier, der er baseret på benhårdt arbejde og alt det, som vi ikke kan tælle:

Passion! Kreativitet! Nysgerrighed!

Det er umuligt at måle værdien af de tanker - og ikke mindst den omtanke og eftertanke – som vore medarbejdere og studerende lægger i deres arbejde - hver eneste dag. Men selvom noget ikke kan værdisættes, så kan det stadig værdsættes.

Jeg vil gerne sige en stor tak til vore medarbejdere. Administrative såvel som videnskabelige. Det er jer, der skaber og viderefører universitetets helt særlige ånd. Det er jeres hårde arbejde, der betyder, at vi hver dag skaber viden og leverer viden til gavn for samfundet

Vores mange studerende fortjener ligeledes en stor tak. De bidrager i lige så høj grad til den helt særlige ånd, som kendetegner dette sted.

Det gælder ikke kun, når de opholder sig i laboratorier og læsesale fordybet over bøgerne. Det gælder også lige nu, hvor mange af dem markerer universitetets årsdag i parken, lige uden for, og viser at Aarhus Universitet har et unikt helt studiemiljø.

I den forbindelse vil jeg gerne byde et særligt velkommen til de godt 7.000 nye bachelorstuderende, som netop er blevet optaget på Aarhus Universitet, og som for første gang møder akademia.

Her på stedet får I rum til at udvikle jer fagligt og menneskeligt. Tag imod og husk at tage fra. Evner forpligter, og viden er en værdifuld følgesvend gennem hele livet.

Aarhus Universitet er et forskningsintensivt universitet, og vi stræber efter at integrere forskningens metoder, teorier og værdier så meget som muligt i undervisningen.

Det er netop det, der efter vores opfattelse sikrer et meget højt fagligt niveau i vore uddannelser.

Det er her, at universitetets dimittender for alvor kommer op i det gear, der gør dem i stand til at analysere, udfordre, skabe og forandre deres fremtidige arbejdspladser.

Men vi har en udfordring på de danske universiteter. Det er ikke nødvendigvis en let opgave at omsætte teoretisk viden til praksis. Derfor er det nødvendigt, at vi forbedrer kontakten med erhvervslivet og det offentlige arbejdsmarked og indtænker kontakten i selve uddannelserne.

Det er én af grundene til, at vi arbejder på at gøre specialet til en endnu mere central del af studiet.

Lige nu takseres ni ud af ti specialer på Aarhus Universitet til 30 ECTS-point – altså et halvt års studiearbejde. Jeg tror på, at man som studerende kan få endnu mere ud af specialet, hvis man har mulighed for at bruge et helt år på det – uden at det skal blive studietidsforlængende. Dermed får de studerende større rum til at fordybe sig og integrere forskningen i uddannelsen. Samtidig giver det langt bedre muligheder for, at de studerende kan samarbejde med virksomheder og offentlige og private institutioner under specialeprojektet.

Men, når vi taler om uddannelsesudvikling, så er det også nødvendigt at tale om finansieringen af uddannelserne.

Jeg har sagt det tidligere fra denne talerstol. Men jeg vil gerne gentage, at universiteterne er samfundets ejendom. Vi respekterer, at folkevalgte politikere har både ret og pligt til at prioritere og omprioritere de offentlige midler. Nogle gange med vores stiltiende accept. Og andre gange med vores klare tilkendegivelse af, at vi mener, at retningen er forkert.

De seneste par år har vi alle talt om behovet for at øge kvaliteten af uddannelserne. Og færre ressourcer er altså den forkerte medicin i den sammenhæng.

Så kære minister: Vi ser ikke med forventning frem til de foreslåede 8%’s besparelser fordelt over 4 år på uddannelsesindtægterne.

Ikke mindst humaniora, der i forvejen er stærkt udfordret af både fremdriftsreformen og dimensioneringen, vil komme under et meget stort pres.

Hvis forslaget bliver ophøjet til beslutning vil vi løse opgaven, men det bliver svært. Og det vil få konsekvenser for paletten af uddannelser. 

Dimittenderne er nok vores allervigtigste bidrag til samfundet.

Men i vores iver efter at styrke uddannelserne må vi ikke miste fokus på forskningen. Uden stærk forskning er der ikke universitetsuddannelser med høj kvalitet - og forskningen i sig selv bidrager også substantielt til udviklingen af samfundet. Forskning er den frugtbare jord, som alle vores andre kerneaktiviteter, gror og trives i.

Men jord skal have næring fra tid til anden. Det har landets politikere heldigvis forståelse for. Og jeg vil gerne kvittere for, at regeringen vil fastholde de offentlige investeringer på mindst én procent af BNP.

Det er næppe nogen overraskelse, at vi gerne så et øget ambitionsniveau. Det er med forskning – som det også er med uddannelse – at kvalitet og ressourcer ikke er helt afkoblede størrelser. Og man skal ikke tage fejl af, at den globale konkurrence er ufattelig skarp - og den skærpes dag for dag. Og når konkurrenterne fylder helium på ballonen uden at vi gør det, så taber vi flyvehøjde relativt set.

Regeringen lægger i sit grundlag op til, at universiteterne skal tiltrække flere eksterne midler. Aarhus Universitet har faktisk siden 2007 øget sin eksterne indtjening med mere end 50 procent.

Og vi har appetit på mere!

Der er i øjeblikket en god balance i det eksisterende offentlige rådssystem, hvor Grundforskningsfonden, Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden spiller en afgørende rolle på hvert deres felt. Jeg blev derfor opløftet, da jeg for nylig så ministeren citeret for, at han ikke har aktuelle planer om at ændre på fondssystemet. Stor tak for det!

Som amerikanerne siger: If it ain’t broke – don’t fix it…

Men det ændrer ikke på, at de offentlige fondes bidrag er stagneret og måske bliver reduceret i de kommende år. Til gengæld yder de private fonde et afgørende og stadig stigende bidrag til dansk forskning. Vi skal glæde os over, at vi er beriget med fonde, der påtager sig et stort ansvar for at drive forskningen og samfundet videre. Jeg ser derfor frem til at styrke samarbejdet i de kommende år. 

På Aarhus Universitet er vi i den grad parate til at bidrage til samfundet med forskning, uddannelser, myndighedsrådgivning og anden videnudveksling. Vi gør det med passion, kreativitet, nysgerrighed, og ikke mindst med hårdt arbejde. 

Vi ved nemlig godt – at for at skabe de succeshistorier, som glimter så smukt på isbjergets top – så skal der arbejdes hårdt og dedikeret under havoverfladen. Det fremgår i øvrigt klart af vores motto Solidum Petit in Profundis - Søger i dybet den faste grund. 

Og lige som det gjaldt for Mendeleev. Så er det fordi vi arbejder hårdt, at vi kan tillade os at drømme om løsninger på de helt store spørgsmål – men for at drømmen kan blive til virkelighed skal samfundet fortsat have modet til at give os frihed – under ansvar – frihed til fordybelse, passion, kreativitet og nysgerrighed.

Med disse ord har jeg den store fornøjelse at give ordet til dette års studentertaler, Laura Munk Petersen.

Tak for jeres opmærksomhed.