Professor Richard Max Burton

Professor Emeritus Richard Max Burton fra Duke University, Durham, North Carolina er udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet for sin banebrydende forskning. Burton er en af verdens førende forskere inden for forskningsfeltet organisationsdesign - og strategi. I løbet af sin lange karriere har han udviklet og gennemført studier om, hvordan organisatoriske strukturer og processer bidrager til en effektiv og koordineret planlægning og styring i organisationen samt om, hvordan organisationens strategi implementeres for at opnå de bedste resultater.

I forbindelse med Burtons 70 års fødselsdag blev bogen "New Approaches to Organisation Design" udgivet. Heri skrev kolleger, at Burtons forskning har haft en vidtrækkende og væsentlig indvirkning på forskningen inden for organisationsdesign.

Richard Max Burtons forskning har sikret ham en lang række udmærkelser i form af priser gennem årene. Det er blevet til mere end 110 publikationer, som Richard Max Burton har forfattet eller redigeret. Han har derudover undervist og udviklet en lang række fag inden for sit faglige felt og varetaget redaktionelle opgaver for adskillige anerkendte tidsskrifter.

Richard Max Burton har været tæt knyttet til Aarhus Universitet via sin involvering i UNIK-projektet MINDLab, der også inkluderer forskere fra Aarhus Universitet. Samarbejdet har betydet, at Richard Max Burton har været en hyppig gæst på universitet. Han har yderligere været en inspiration og coach for unge forskere over hele verden og især for ph.d.-studerende på Aarhus BSS under sine mange besøg på universitet.

Burton har været tilknyttet forskningscentret ICOA siden centrets begyndelse i 2011 og har været medlem af ICOA’s ’advisory board’. Fra 2007 til 2012 var Richard Max Burton ’honorary professor’ på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen af Richard Max Burton som æresdoktor på Aarhus Universitet vil styrke forbindelsen mellem Duke University og Aarhus Universitet og danne grundlag for yderligere samarbejde.

 

CV (udpluk)

Uddannelse:

D.B.A. Managerial Economics and Production, 1967 — University of Illinois, Urbana

M.B.A. Finance, 1963 — University of Illinois, Urbana

B.S. Engineering Mechanics, 1961 — University of Illinois, Urbana

Stillinger:

Professor Emeritus of Strategy and Organization, The Fuqua School of Business, Duke University, Durham, North Carolina, 2013

Professor of Strategy and Organization, The Fuqua School of Business, Duke University, Durham, North Carolina, 1985 - 2013

Associate Professor of Business Administration, Duke University, Durham, North Carolina, 1970 - 1985

Director of Hartman Fund, The Fuqua School of Business, Duke University 2005-2012

Professor of Nursing, School of Nursing, Duke University, courtesy appointment, 2004- 2012

Professor of Management, European Institute of Advanced Study in Management, EIASM, Brussels, Belgium, 1999 - 2015

Honorary Professor of Management, University of Southern Denmark, 2002 – 2014

Adjunct Professor of Management, University of Aarhus, 2007 - 2012

Visiting Professor, Ecole Polytechnique, Paris, 2005

Visiting Professor, Institute d'Administration des Entreprises, Universite de Droit, d'Economie et des Science d'Aix-Marseille, Aix-en-Provence, Spring 1975, Academic year 1976 - 1977

Assistant Professor of Operations Research and Economics, Naval Postgraduate School, Monterey, California, 1967 - 1970

Instructor in Industrial Administration, University of Illinois, Urbana, 1965 - 1967.

 

Field: Organisation Theory that focuses on the choice of organisational design and strategy: the development and study of organisational structures and processes to achieve efficient coordinated planning and control; and implementation of organisational strategy for performance.