Bestyrelsesformand Michael Christiansens tale ved Aarhus Universitets årsfest 14. september 2012

Deres majestæt. Kære ministre, borgmester – gæster, medarbejdere og studerende.

Aarhus Universitet fylder 84 år, og det fejrer vi traditionen tro blandt både studerende, medarbejdere og gæster.

Mange store personligheder har begyndt deres akademiske rejse her på universitetet.

Kast blot et blik på de forreste rækker, hvor tidligere studerende Hendes Majestæt Dronning Margrethe nu er tilbage i de vante gemakker. Det gælder også uddannelsesminister Morten Østergaard og borgmester Jacob Bundsgaard, der er blandt de efterhånden mange statskundskabsstuderende fra Aarhus, som har gjort stor politisk karriere … velkommen hjem!

Aarhus Universitetet er nået langt i sit korte liv, og i sin stræben mod at blive et excellent universitet. Men hvad er det egentlig, som kendetegner det excellente universitet, og hvad er det vi stræber efter?

For mig er der flere elementer, der skal gå op i en højere enhed: Det er forskning, undervisning, studenterliv, faciliteter, økonomi og ledelse.

Der er ingen tvivl om, at forskning er det fundament, som et universitet bygger på.

Både grundforskningen, såvel som den strategiske og den interdisciplinære forskning. Kvaliteten af forskningen spiller en helt afgørende rolle for et stærkt og moderne universitet, der skal konkurrere med de bedste i verden.

Vi skal turde stille de store spørgsmål! Vi skal lede i sjæl og univers! Vi skal søge lys og oplysning. Det er stafetten og ledestjernen.

Men for et excellent universitet er det ikke nok at tiltrække gode forskere og skabe gode forskningsmiljøer. Et excellent universitet er også et sted med et godt undervisningsmiljø, hvor de studerende har optimale muligheder for at dygtiggøre sig.

Uddannelse spiller en større og større rolle i samfundet, og flere studerende end nogensinde er netop begyndt på studierne og deres egen akademiske rejse.

De unge søger bredere og mere realistisk end tidligere. Og det er vigtigt at have en idé om, hvad man kan bruge sin uddannelse til.

Men det må ikke alene være konjunkturerne eller erhvervslivets her og nu behov, der dikterer, hvilket studium man vælger.

En universitetsstuderende skal være drevet af lyst. Lysten til at lære nyt, og lysten til at udfordre dogmerne i jagten på viden.

Den lyst mærker vi er til stede på Aarhus Universitet.

Og med vores nye udviklingskontrakt vil vi styrke både undervisningen og det gode studiemiljø. Her spiller også bygningerne og faciliteterne en helt central rolle. Gode studier kræver gode rammer.

Også her er Aarhus Universitet inde i en utrolig stærk udvikling.

Vi har netop taget den nye iNANO-bygning i brug, hvor både studerende og forskere stortrives.

Business and Social Science har også for nylig indviet den store S-bygning med fantastiske faciliteter for de studerende.

Og med partikelacceleratoren ASTRID 2 –som uddannelsesministeren selv satte i gang i mandags – viser Aarhus Universitet, at man tør tage de store og nødvendige skridt, der skal til for at skabe de optimale rammer.

Det mod har også været til stede på det faglige og organisatoriske plan. Det har været nødvendigt i de seneste år, som har været præget af de store fusioner i 2007 og den efterfølgende faglige udviklingsproces, hvorfra et samlet og styrket Aarhus Universitet er ved at vokse ud.

Det er selvsagt en meget krævende proces, og selvom de store linjer er på plads, er der stadig udfordringer.

Processen har berørt alle niveauer i organisationen. Og mange har mærket de helt naturlige frustrationer, som følger med, når man gennemfører store forandringer i en organisation, der er så kompleks som et universitet.

Det må dog ikke skygge for det endelige mål. Der har hele tiden været fremdrift, fordi alle lige fra universitetsledelsen til den enkelte medarbejder og studerende har arbejdet hårdt med at få den nye organisation til at fungere.

Kombineret med konstruktive indspil og tålmodighed har det hårde arbejde betydet, at Aarhus Universitet har sat den rigtige kurs. Til både at kunne håndtere nutidens store globale problemer og byde ind med løsninger til fremtidige udfordringer.

Problemer skal løses i dialog med personalet og med de ressourcer og den tålmodighed, som store forandringsprocesser kræver.

Konstant og dybdegående information til personalet er i den forbindelse afgørende for processens succes.

Processen betyder, at vi i dag er tættere på for alvor at have et samlet Aarhus Universitet.

Vi har et moderne universitet med globalt udsyn, dygtige medarbejdere og mere end 40.000 kvalificerede og motiverede studerende.

Et universitet med stigende vægt på interdisciplinaritet, der udnytter sin store faglige bredde og dybde i nye sammenhænge.

Et universitet, hvor forskere og studerende har gode vilkår for at samarbejde på tværs af faggrænser.

Hvis alt dette skal være muligt, skal den rette finansiering også være på plads. Hverken forskning, uddannelse eller faciliteter kan komme i topklasse, hvis der ikke er midler til det.

I den sammenhæng vil jeg rose uddannelsesministeren og regeringen for i oplægget til finansloven blandt andet at foreslå flerårige bevillinger til universiteternes basisforskning.

Det er den slags udvikling, universiteterne har brug for.

Forslaget vil give større sikkerhed om budgetterne og dermed langt bedre muligheder for at planlægge større satsninger på forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse.

Sammen med en sikring af taxameterbevillingerne er det med til at gøre regeringens finanslovsforslag til et godt oplæg i en svær tid.

Det er et stærkt signal om, at uddannelse og forskning skal være med til at sikre dansk vækst i fremtiden.

Samtidig er det en stor tillidserklæring, som det er vigtigt, at universiteterne lever op til. Samfundet tror på os – og det forpligter!

Jeg vil også rette en tak til ministeren og ministeriet for et godt og konstruktivt samarbejde om udviklingskontrakten.

Regeringens ambition om, at vi skal uddanne "Den dygtigste generation nogensinde", og at langt flere skal have en videregående uddannelse er helt rigtig.

Som nation skal vi kunne måle os med de bedste vidensamfund i verden.

Slutteligt vil jeg nævne endnu et element, som er nødvendigt for at skabe det excellente universitet - nemlig ledelsen.

Vi skal som ledelse evne at binde forskningen, uddannelserne, faciliteterne og finansieringen sammen til en helhed.

Det kræver, at vi kan manøvrere i et til tider kaotisk farvand og samtidig har modet til at justere kursen, når det er nødvendigt.

I den forbindelse har nogen beskyldt universitetsledelserne for at være for fokuserede på New Public Management.

Den nuværende ledelsesmodel skyldes et berettiget ønske fra offentligheden om at få økonomisk styr på universiteterne. Vi skal i stigende grad gøre rede for, hvad de mange ressourcer bruges til, og hvor vi vil hen. Universitetet er ikke noget ta’ selv bord – hverken for studerende eller ansatte.

Omvendt er den samlede ledelse for Aarhus Universitet opmærksom på, at man ikke kan lede et universitet, som man leder en privat virksomhed.

På et universitet er der ingen bottom-line og derfor ikke en klar og entydig målsætning. Blandt andet af den grund er det vigtigt, at ledelse sker i konstant dialog med forskerne, og i respekt for det særegne ved forskningens natur. Forskning skal ledes, men forskning skal også have frihed – det er udfordringen for universiteternes ledelse.

Vi har taget et meget stort skridt på vejen med etablering af de nye akademiske råd. Her har valgte formænd nu mulighed for at rådgive og drøfte vigtige emner direkte med universitetsledelsen og redegøre for deres arbejde ved et årligt møde med bestyrelsen.

Den enstrengede ledelse er bestemt ved lov, men styrkede akademiske råd er med til at sikre, at styringen ikke bliver for lineær. At det bliver lettere for ledelsen at lytte. Og det er en nødvendig udvikling på et universitet, hvor idéerne flyder frit og ukontrolleret fra alle retninger.

Jeg bliver ofte spurgt, on vi ikke bør have en reformpause nu. Det kan jeg ikke love!

Lige nu er vi i en fase, hvor den nye struktur skal konsolideres og forankre sig. Og for et universitet er det vigtigt at fastholde en balance mellem kontinuitet og fornyelse.

Et universitet bliver uinteressant, hvis det ikke kontinuerligt reagerer på samfundsudviklingen. Det skal kunne leve op til samfundets aktuelle krav og forventninger uden at give køb på videnskabens langsigtede perspektiver.

Og ikke mindst skal man turde omfavne den usikkerhed, der er forbundet med at være pioner og søge ny viden i ukendte territorier.

Basisforskning må ikke vige for den målrettede forskning, men det omvendte er også en risiko. Også på det punkt skal ledelsen balancere.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke ledelsen på Aarhus Universitet for et godt og meget konstruktivt samarbejde.

Vi har en visionær ledelse.

Bestyrelsen anerkender den store indsats, der er blevet gjort i forbindelse med den faglige udviklingsproces, og det arbejde, der hver dag gøres for at styrke Aarhus Universitets udvikling i en tid med mange udfordringer.

Aarhus Universitet er nået langt på 84 år.

Og den store indsats, som medarbejdere og studerende yder hver eneste dag, er med til at holde universitetet og dets miljøer unge og levende.

I den ånd må vi erkende, at vores mål er et af den slags, som aldrig kan nås.

Vi vil altid være på vej.

Men et konstant sigte mod at skabe det excellente universitet med fokus på forskning, undervisning, studerende, faciliteter, økonomi og ledelse er det, der skal ligge til grund for vores stræben.

Endnu en gang: Tillykke, Aarhus Universitet, med de 84 år. Jeg håber, at vi alle får en god og festlig dag.