Tale ved Aarhus Universitets årsfest 14. september 2011

Tale til Lone Kofoed Hansen – modtager af Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris 2012

Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris på 100,000 kr. er blevet uddelt siden 2009 til en forsker, der på særlig vis har markeret sig inden for det universitetspædagogiske område. I år går prisen til lektor Lone Kofoed Hansen som underviser i Digitalt Design på Institut for Æstetik og Kommunikation. Jeg skal derfor bede dig om at træde frem.

Kære Lone

Med din anderledes og inddragende undervisningsform er du på fornemste vis eksponent for, hvordan man motiverer studerende til fordybelse. Du involverer de studerende. Blandt andet ved at stille dem over for virkelige problemstillinger, og derved udfordrer du dem til at relatere teori  til praksis. Du formår gennem din undervisning at få de studerende til at undres og fundere over de spørgsmål, der vokser ud af undervisningen et vigtigt element i fordybelsen i et studie. Din undervisning er tværfaglig, idet du bevæger dig mellem det æstetiske, det kommunikative og det digitale. En kombination af forskningsfelter, der om noget er tidstypisk.

Jeg ved, at du er glad for at fortælle om dine pædagogiske erfaringer til andre undervisere. Både i workshops og ved kaffemaskinen på Katrinebjerg, og det håber jeg, du vil blive ved med.

Tillykke