Løsninger på tværs af videnskaber
| Verden er sammensat og kompleks. Globale udfordringer kan kun løses, hvis vi samarbejder på tværs af fagområder. Derfor gennemgår Aarhus Universitet den største forandring i universitetets historie. Vi organiserer os på en måde, som gør det nemt at sammensætte interdisciplinære teams af forskere, der kan svare på de svære spørgsmål i samfundet. Måske har du en udfordring til os? |
Fremtidens Aarhus Universitet
Aarhus Universitet gennemgår i øjeblikket historiske forandringer. Både den faglige organisering, ledelsen og administrationen ændres for at skabe et sammenhængende og fremtidssikret universitet, der kan måle sig med de bedste i verden.
Ét samlet universitet
Den tydeligste forandring er reduktionen af organisatoriske enheder. Hvor Aarhus Universitet før bestod af ni selvstændige fakulteter, vil det fremover bestå af fire tæt sammenhængende hovedområder: Arts, Science and Technology, Health og Business and Social Sciences. Og hvor der før var 55 institutter på universitetet, vil der i fremtiden blot være 26.
Én samlet ledelse
Ét samlet universitet kræver én samlet ledelse. Derfor vil universitetsledelsen fremover bestå af rektor, prorektor, universitetsdirektøren og fire dekaner. De fire dekaner er ansvarlige for hver deres hovedområde samt en af universitetets fire kerneaktiviteter: forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse.
Tværgående centre og initiativer
De organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomisk-administrative rammer skaber tilsammen gode vilkår for, at der vil opstå øget samarbejde på universitetet. For at sikre, at fremtidens Aarhus Universitet arbejder mere på tværs fra dag et, oprettes desuden en række nye, fagligt stærke interdisciplinære centre og flere tværgående forsker- og ledelsesfora.
En sammenhængende administration
Der sættes en ny dagsorden for administrationen med fokus på brugerservice og specialisering. Det indebærer udviklingen af en ny fælles kultur i de administrative enheder og en ny organisering af opgaveløsningen. Derudover fjernes de eksisterende økonomiske og administrative barrierer for tværgående samarbejde ved at implementere en fælles økonomimodel og en mere ensartet og effektiv administration.
Aktuelt
Tegn på tværs
05.07.2011 |
Hvad har metrokort, ildfluer og algebra til fælles? Mere end man skulle tro, ifølge Frederik Stjernfelt, der som professor i semiotik og tværfaglige humanistiske studier har sat nye standarder for, hvordan tegn kan forstås.
Tværfaglig forskning kan løse nutidens problemer
01.07.2011 |
Hvordan kan myrer hjælpe med at øge eksporten af mango og cashewnødder fra Afrika? Det er ét af de tværfaglige forskningsprojekter, som professor John Thøgersen arbejder på bl.a. i samarbejde med naturvidenskabelige forskere.
Kan økonomien forklare værdien af kunst?
28.06.2011 |
”Tjaah” er nok det bedste svar. For hvad er værdi, og hvad er kunst? Men hvis vi i stedet taler om pris og kreativitet, har især én økonom faktisk regnet sig frem til en sammenhæng.
Utraditionel tænkning giver bedre forskning
28.06.2011 |
Når hjerneforskning møder religionsvidenskab og ingeniørernes nyeste teknologi, opstår nye idéer og behandlingsmuligheder.
Kan en antropolog finde kuren mod kræft?
09.06.2011 |
Ja, svarer antropologen, men ikke ved at kigge i en petriskål. I stedet handler det om at ændre sygdomsforståelsen. Kræftforsker er skeptisk.











