AU indsamler idéer

Alle studerende og medarbejdere opfordres til at komme med input til masterplanen for AU's fysiske udvikling og dermed være med til at kvalificere visionerne og sikre, at undervisning, forskning, studiemiljø mv. får så gode rammer som muligt.

Beslutningen om, hvem som skal flytte, er taget. Det, universitetets ledelse gerne vil have input til, er fx

  • Hvordan skaber vi det gode studiemiljø?
  • Hvilke studenteraktiviteter skal være til stede?
  • Hvilke typer af undervisningslokaler har I brug for?
  • Hvordan skaber vi det bedste undervisningsmiljø?
  • Hvordan kan vi understøtte samarbejdet med erhvervslivet og nye virksomheder?
  • Hvordan skaber vi gode kontormiljøer?
  • Hvilke ønsker er der til kantiner og caféer? 
  • Hvilke særlige udendørsarealer har I brug for?
  • Skal der være idrætsfaciliteter på campus?

Mulighed for medindflydelse på fakulteterne

  • Hvert fakultet vil løbende afholde lokale møder og ligeledes indsamle input til masterplanen.
  • Alle input vil blive samlet sammen og tænkt ind i forhold til de overordnede synergier i arbejdet med AU’s fysiske udvikling.
  • De samlede input vil blive præsenteret for bestyrelsen i forbindelse med den endelige vedtagelse af masterplanen i december 2018.
  • Ud over hvad der foregår på de enkelte fakulteter, vil det igennem hele processen være muligt at sende input via formularen til højre eller som mail til nycampus@au.dk

Medindflydelse senere i processen

Når flytteplanerne bliver konkrete, og det bliver fastlagt, hvem der skal flytte ind i den enkelte bygning, etage, lokale, vil der blive igangsat lokale brugerinddragelser.