Fakta og baggrund

I januar 2016 købte Forskningsfondens Ejendomsselskab AS (FEAS) hospitalsbygningerne på Nørrebrogade og gjorde universitetet til lejer af bygningerne. I 2019 går forberedelserne til AU’s indflytning i gang. Udvidelsen er en del af en vision om at udvikle og styrke campus i Aarhus som et attraktivt og fremtidssikret forsknings- og studiemiljø.

FEAS er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF), som siden sin etablering i 1987 har understøttet universitetets gradvise udvikling af campusområdet i Aarhus. Med FEAS's køb af disse bygninger har Aarhus Universitetet fået mulighed for at skabe en ny og mere moderne campus, der i kombination med den eksisterende kan give det samlede areal nye højder.

Ud over de universitære formål er ønsket at skabe en campus, som integrerer byliv, butikker, erhverv, boliger og institutioner og skaber forbindelse med de omgivende kvarterer, Katrinebjerg og Trøjborg samt Aarhus midtby og Aarhus Ø. En fremtidssikret byintegreret campus med studieliv og aktiviteter døgnet rundt.

Få svar på de mest stillede spørgsmål (Q&A) nedenfor og læs mere om processen her:

Q&A

Hvad er den kommende proces?

I 2019 overtager Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) arealerne på Nørrebrogade og forberedelserne til AU’s indflytning i bygningerne går i gang.

Frem mod 2019 vil der køre en intern proces omkring disponeringen af arealerne og indflytningsakten, som vil foregå i tæt dialog med de berørte fakulteter.

Parallelopdrag: Derudover kørte FEAS i efteråret 2016 en forberedende proces frem mod udarbejdelsen af en lokalplan for området. Lokalplanen, som er en forudsætning for købsaftalens gyldighed, sætter rammen for, hvad og hvor meget, der må være på arealerne.

Processen frem mod lokalplanen indebar, at der i efteråret 2016 blev gennemført et 'parallelopdrag', hvor tre arkitektfirmaer hver udarbejdede et forslag til fremtidig udformning og anvendelse af området. Vinderforslaget viderebearbejdes nu til en udviklingsplan, der danner grundlag for lokalplanen. Læs mere om vinderforslaget.

Udviklingsplanen og den efterfølgende lokalplan fastlægger ikke den endelige anvendelse af arealet til forskellige universitetsformål, da lokalplanen alene er bindende for placeringen af boliger på arealet. Lokalplanen skal fastlægge placering og principper af vej- og stiadgange internt i området herunder krav til parkering og friarealer, placering og omfang samt overordnede arkitektoniske krav i forhold til af eventuel ny bebyggelse og omfanget af boliger på arealet. Endvidere udpeger lokalplanen de bevaringsværdige bygninger, som ikke må nedrives.

Idéindsamling: Universitetet havde sideløbende med parallelopdraget igangsat en idéindsamlingsproces, hvor input til den fremtidige anvendelse af bygningerne og arealerne blev indsamlet fra studerende, ansatte og eksterne aktører via blandt andet to workshops. Resultatet af denne proces indgår som input til den videre udvikling af området i forbindelse med den øvrige campus.

Hvorfor lavede AU denne idéindsamling? Hvad ville man gerne opnå?

Aarhus Universitet ønsker at skabe en spændende og fremtidssikret campus, som både studerende, medarbejdere, borgere i byen samt erhvervslivet kan bruge og har lyst til at være en del af. For at sikre, at campus udvikler sig i takt med brugernes behov og ønsker er det afgørende, at universitetet lytter til alle interessenters – interne såvel som eksternes – ideer og forslag til gode løsninger.

Hvad bruger AU alle idéerne til?

De forskellige idéer vil fungere som input til en udviklingsplan, som danner grundlag for en lokalplan for området. Idéerne vil desuden indgå i den videre interne proces på universitetet. 

Hvornår begynder indflytningen?

Ombygningerne forventes påbegyndt i 2019. Indflytningen vil tidligst ske i 2020, da der skal bruges tid på ombygning og renovering af bygningerne, og skal samtidig tilpasses udflytningstakten af hospitalets aktiviteter til Skejby. Takten for indflytning vil bero på en vurdering af, hvordan flytningen kan give både faglig og økonomisk mening for de faglige miljøer, og vil blive planlagt i et samarbejde med de berørte fakulteter. Indflytningen vil ske i etaper. Universitetet betaler først, når vi flytter ind.

Har AU brug for de ekstra bygninger på Nørrebrogade – set i lyset af både dimensionering og besparelser?

Lejeaftalen med FEAS giver AU muligheden for at foretage en etapevis indflytning i takt med, at arealbehovet udvikler sig. Det giver en fleksibilitet, der er helt afgørende i et politisk omskifteligt miljø, og sikrer at AU ikke overtager flere kvadratmeter, end der er brug for. Universitetet kan på naturlig vis ”vokse” ind på området i takt med, at udbygningsbehovet ændrer sig.

Indflytningen til hospitalsbygningerne er en unik mulighed for at skabe en ny og mere moderne campus, der i kombination med den eksisterende og mere klassiske universitets campus gør, at universitetet kan skabe et helt fantastisk studiemiljø. Det er en mulighed for at samle AU’s aktiviteter og skabe en bynær campus. Desuden vil indflytningen sætte gang i en større fysisk rokade, hvor flere faglige miljøer kondenseres omkring Universitetsparken og hospitalsbygningerne.

Overtagelsen af bygningerne skal endvidere ses som led i et fremtidsperspektiv, hvor universitetet blandt andet har ønsker om øget samarbejde med erhvervslivet og behov for flere faciliteter til forskning og innovation.

Hvilke ønsker har universitetet til fremtidens campus?

Visionen er at styrke og samle en række af universitetets forskningsaktiviteter og skabe en fremtidssikret og byintegreret campus med studieliv og aktiviteter 24/7. Udover de universitære formål er ønsket også at kollegier, byliv, forskerpark og relaterede erhverv går hånd i hånd med studieliv og aktiviteter døgnet rundt. Der skal skabes en campus, som også er forbundet med de omgivende kvarterer, Trøjborg, Katrinebjerg, Aarhus Midtby og Aarhus Ø.

Hvorfor er Kommunehospitalet et vigtigt område for Aarhus Universitet?

Placeringen af Kommunehospitalet som nærmeste nabo til både Universitetsparken og Nobelparken giver AU en enestående mulighed for både at udbygge campus omkring universitetsparken og byen og skabe et centralt baseret campusområde i international klasse, som ikke mange andre universiteter i verden kan matche. Områdets faciliteter rummer store muligheder for på sigt at skabe et mangfoldigt og dynamisk område med både forsknings- og studiemiljø, boliger, og byliv med respekt for de enkelte bygninger og områdets historie.

Hvad er FEAS?

FEAS er en forkortelse for Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S og er et helejet datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF). AUFF har en egenkapital på DKK 4,5 mia. og har som formål at støtte den videnskabelige forskning ved universitetet og udviklingen af de fysiske rammer. Fonden har gennem FEAS skabt et dynamisk redskab i AU’s udbygningsplanlægning og har over en længere årrække opkøbt strategisk velbeliggende ejendomme i takt med AU’s behov for udvidelse. FEAS har i dag en ejendomsportefølje på ca. 115.000 kvm., herunder bygningerne i Nobelparken og adskillige bygninger i Katrinebjergområdet, som AU lejer sig ind i.

Hvorfor er det FEAS, der køber og ikke Bygningsstyrelsen (BYGST)?

Bygningsstyrelsen er én af universitetets to strategiske samarbejdspartnere i relation til den fysiske udbygning, og er i vidt omfang fortsat med til at sikre de fornødne faciliteter, der kan understøtte universitetets virke. Den anden er FEAS, der siden etableringen i 1987 har bidraget til planlagte udvidelser af Campus Aarhus, blandt andet på Katrinebjerg og i Nobelparken.

En særlig problemstilling ved overtagelse af så stor en bygningsmasse som Kommunehospitalets ejendomme, består i at håndtere tomgang (tomme bygninger) i forbindelse med både ombygning og indflytningstakt. Modsat FEAS arbejder Bygningsstyrelsen inden for rammerne af SEA-ordningen hvilket betyder, at AU ville skulle overtage og betale leje for hele bygningsmassen fra første dag – uanset om bygningerne ikke umiddelbart kan anvendes til AU’s primære brug. FEAS kan derimod operere på mere kommercielle vilkår, der giver selskabet mulighed for at aktivere de ubrugte bygninger i mellemperioden til andre formål og samtidig sørge for, at området udvikles i tæt samarbejde med AU og i takt med AU’s udbygningsbehov.

Hvad har det kostet og hvordan er prisen fastsat?

Den forhandlede købesum er DKK 807.500.000 og er blevet fastlagt i en forhandling mellem FEAS og Region Midtjylland. Region Midtjylland har fået kvalificeret prisen af en uafhængig ejendomsmægler, der har bekræftet, at købesummen er i overensstemmelse med markedsprisen.

Tager købet midler fra forskningen?

Nej, tværtimod. Ved salget af Auriga, fik Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) en fortjeneste, der blandt andet gav mulighed for at foretage en investering som denne til gavn for universitetets fortsatte udvikling. En del af denne investering sker ved købet af Kommunehospitalet. Det overskud, der skabes i forbindelse med udlejning af bygningerne på området, allokeres videre til forskningsfonden og dermed til forskningen. Det gælder for samtlige FEAS-ejede bygninger.

Hvorfor køber AU ikke selv bygningerne?

AU har ikke ret til selveje.

Hvordan skal arealerne udnyttes?

Arealerne skal udnyttes til renovering af de eksisterende forsknings- og undervisningsfaciliteter, men også til udbygning af nye forskningsfaciliteter, der kan bringe universitetets forskning til det næste niveau. Desuden er etablering af studie- og forskerboliger også på tegnebrættet, der skal bidrage til at skabe liv på området – også udenfor de normale arbejdstider.

Endelig åbnes mulighederne for udvidet samarbejde med både etablerede og nyetablerede virksomheder.

Renoveringen af arealerne vil foregå med respekt for den eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske kvalitet.  

Hvad er de økonomiske udgifter for AU?

AU skal betale husleje til FEAS svarende til det areal, universitetet bruger, og til en markedskonform kvadratmeterpris. Den etapevise indflytning betyder, at udgifterne til husleje kan tilpasses universitetets faktiske arealbehov.