Du er her: AU » Om AU » Mælkesyre giver ikke trætte muskler

Mælkesyre giver ikke trætte muskler

Ny forskning viser, at mælkesyre tværtimod beskytter musklerne

"Benene syrer til" - det er noget, som kendes af mange sportsfolk. Både sport og andet hårdt, fysisk arbejde fører til, at der dannes og ophobes mælkesyre i de arbejdende muskler. Alle - og det gælder både fagfolk og lægmand - har troet, at den ophobede mælkesyre og den "forsuring" af musklerne, den bevirker, har været den væsentligste årsag til, at man bliver træt ved intensivt arbejde.

Det viser sig imidlertid, at det ikke nødvendigvis er sandt. Mælkesyre anses stadig af de fleste for at være den væsentligste årsag til muskeltræthed, men nu er et afgørende bevis mod mælkesyrens rolle endelig kommet.

En gruppe forskere ved Aarhus Universitet får den 1. oktober offentliggjort en artikel i det anerkendte tidsskrift, Journal of Physiology, hvor de ikke alene viser, at mælkesyre ikke giver træthed, men også at en ophobning af mælkesyre beskytter arbejdende muskler mod træthed. Forskernes artikel er blevet optaget som en "Rapid Report" af tidsskriftet, hvilket kun sker med artikler, der er af stor vigtighed og dermed har speciel interesse.

Forhistorien

En del undersøgelser fra de senere år har rejst tvivl om, hvorvidt det faktisk er mælkesyre, der er årsag til de trætte muskler. Der er ingen tvivl om, at fysisk arbejde fører til en "forsuring" på grund af mælkesyre, men det er ikke nødvendigvis sådan, at musklernes funktion bliver hæmmet af mælkesyren. Det vil sige, at musklerne nok "syrer til" under hårdt, fysisk arbejde, men at den træthed, man ofte samtidig oplever, ikke som hidtil antaget skyldes denne "forsuring".

De hidtidige undersøgelser har dog ikke fundet begrundelser, der fuldstændigt kan afvise, at mælkesyre skulle spille en rolle for muskeltræthed. Det kan være en grund til, at andre teorier om årsager til muskeltræthed ikke har vundet udbredelse uden for specialistkredse.

Andre årsager til træthed

Alle kroppens celler indeholder store mængder af opløste kaliumsalte, mens væsken uden for cellerne kun indeholder meget lidt kalium. Denne ulige, men naturlige fordeling af kalium er en forudsætning for, at celler - herunder muskelceller - kan opfange og behandle de elektriske signaler, hjernen udsender via nervebanerne for at igangsætte musklerne. Når musklerne arbejder intensivt, afgiver de kalium til den ydre væske. Herved sker der en forskydning i den naturlige fordeling af kalium mellem celler og kropsvæske. Herefter kan musklerne ikke længere opfatte signalerne fra hjernen, og derfor lammes de.

Gennem de sidste 20 år har denne forklaring på muskeltræthed vundet større og større indpas, og i dag regner mange muskelfysiologer forskydninger i den naturlige kaliumfordeling for at være den væsentligste årsag til, at musklerne bliver trætte, når de bruges intensivt.

Mælkesyrens nye rolle for muskeltræthed

I et samarbejde mellem Fysiologisk Institut og Center for Idræt på Aarhus Universitet har en gruppe forskere nu vist, at hvis man eksperimentelt "forsurer" muskler med mælkesyre, bliver de beskyttet mod de lammende effekter af forskydninger i den naturlige kaliumfordeling.

- Det betyder, at ophobningen af mælkesyre og "forsuring" gør det muligt for muskler at arbejde hårdere og længere, før de bliver trætte, forklarer en af artiklens forfattere, lektor Ole Bækgaard Nielsen på Fysiologisk Institut. Musklerne kan ganske vist stadig lammes, men det kræver, at der sker en væsentlig kraftigere forskydning i kaliumfordelingen, end hvis de ikke dannede mælkesyre. Det vil sige, at dannelsen af mælkesyre beskytter muskler mod træthed, og ikke - som hidtil antaget - udløser træthed.

- Denne nye erkendelse betyder, at en del lærebøger i fysiologi nu må skrives om, fortsætter Ole Bækgaard Nielsen. Dertil kommer, at den store fokus, der i mange år har været blandt idrætsfolk, trænere og kommentatorer på kroppens dannelse af mælkesyre som en årsag til muskeltræthed, ikke længere er videnskabeligt begrundet.

Nærmere oplysninger

Nærmere oplysninger kan fås hos lektor Ole Bækgaard Nielsen på Fysiologisk Institut, tlf. 8942 2794, e-post obn@fi.au.dk

Hvad er "forsuring"?

"Forsuring" betegner en ophobning af syre (dvs protoner, H+) i de arbejdende muskler, der opstår, fordi mælkesyren efter dannelsen afgiver syredelen (en proton) til vævsvæsken. Da en del af syren transporteres ud af musklerne, vil ikke bare de arbejdende muskler opleve en forsuring - det samme vil resten af kroppen, dog ikke så kraftigt og ikke helt så hurtigt.

Artikel: Ole Bækgaard Nielsen, Frank de Paoli & Kristian Overgaard. Protective effects of lactic acid on force production in rat skeletal muscle. The Journal of Physiology, vol. 536, 161-166, 2001. Se artiklen på http://www.jphysiol.org

Ingeborg Christensen
ic@adm.au.dk
Informationskontoret

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 11.04.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk