I sidste uge uddelte Aarhus Universitets Jubilæumsfond videnskabspriser til fem forskere. I denne uge følger Aarhus Universitets Forskningsfond trop og uddeler i anledning af universitetets 75-års jubilæum for første gang fem ph.d.-priser til lovende, unge forskere. Hvert af universitetets fem fakulteter har indstillet en prismodtager, der har afsluttet sin ph.d.-uddannelse inden for det sidste år. Priserne er på hver 50.000 kr.

Ph.d.-priserne går til:

• Forskningsadjunkt, ph.d. Mads Rosendahl Thomsen, Institut for Æstetiske Fag
• Kursusreservelæge, ph.d. Malene Hollingdal, Århus Universitetshospital, Århus Kommunehospital
• Lektor, ph.d. Susanne Schmidt Pedersen, Tilburg University, Holland
• Freelance, ph.d. Jørn Borup
• Videnskabelig leder, ph.d. Peter Teglberg Madsen, RV Odyssey i Det Indiske Ocean

Mads Rosendahl Thomsen

Mads Rosendahl Thomsen, der er 30 år, blev cand.phil. i litteraturhistorie i 1998 og forsvarede sin ph.d.-afhandling i 2002. Han er i øjeblikket forskningsadjunkt ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, i en stilling, der bliver finansieret af Carlsbergfondet. I 2004 skal han for anden gang på et forskningsophold ved Stanford University.

Mads Rosendahl Thomsens primære forskningsfelt er litteraturhistoriens udvælgelsesprocesser, dvs. dens kanonisering af værker. I sin ph.d.-afhandling "Kanoniske konstellationer" om 1920'ernes litteratur påviste han en række mønstre i historiens udvælgelse af litterære værker. Samtidig kunne afhandlingen bidrage med flere forslag til analytiske tilgange til dette felt. Hans nuværende projekt er en kritisk undersøgelse af begrebet verdenslitteratur i globaliseringens tidsalder.

Nærmere oplysninger kan fås hos Mads Rosendahl Thomsen, tlf. 8942 1846 eller 6612 5533, e-post litmrt@hum.au.dk

Malene Hollingdal

Malene Hollingdahl, der er 37 år, blev cand.med. i 1994 og ph.d. i 2002. Hun arbejder nu som kursusreservelæge på Medicinsk Afdeling M på Århus Universitetshospital, Århus Kommunehospital.

Malene Hollingdahl forsker i type-2 diabetes, alderdomssukkersyge, som på globalt plan er i nærmest epidemisk vækst. Malene Hollingdahl har undersøgt type-2 diabetes-patienter og normale personer for at afgøre, om små ændringer i blodsukkeret kan påvirke de normale svingninger i insulin fra bugspytkirtlen. Her viser det sig, at de insulinproducerende celler hos type-2 diabetes-patienter ikke reagerer som hos raske, hvor man ser svingninger i insulin i takt med ændringer i blodsukkeret. Hun har samtidig undersøgt, hvordan man kan måle aktiviteten i disse svingninger, og hvordan resistens over for insulin og behandling med diabetesmedicin i tabletform påvirker frigivelsen af insulin. De resultater, Malene Hollingdahl har nået, vil få betydning for den videre forskning i sukkersyge.

Nærmere oplysninger fås hos Malene Hollingdahl, tlf. 8949 2071, e-post M.Hollingdal@dadlnet.dk

Susanne Schmidt Pedersen

Susanne Schmidt Pedersen, der er 37 år, blev bachelor i erhvervssprog i 1987, bachelor i psykologi i Manitoba, Canada, i 1993, cand.psych. i 1996 og ph.d. i 2002. Hun arbejder nu som lektor ved Department of Psychology and Health, Tilburg University, Holland.

I sin forskning beskæftiger Susanne Schmidt Pedersen sig med psykosociale følger efter hjertekarsygdomme, disse følgers indflydelse på sygdomsforløbet (herunder risikoen for at få endnu en blodprop i hjertet), samt mekanismer (eksempelvis immunparametre), der kan forklare sammenhængen mellem psykosociale faktorer og sygdomsforløbet. Grundlaget for hendes ph.d.-projekt var en række uafhængige undersøgelser af patienter i Århus, Groningen og Rotterdam. I den danske undersøgelse viste det sig, at nogle patienter stadig erfarede psykosociale vanskeligheder efter 9 måneder sammenlignet med 4-6 uger efter blodproppen. Endvidere oplevede patienterne, at de med tiden ikke længere fik så megen støtte fra deres omgivelser som lige efter blodproppen, og mindre støtte havde en negativ indflydelse på sygdomsforløbet.

Susanne Schmidt Pedersen konkluderer derfor, at det hos hjertepatienter ikke er tilstrækkeligt at satse på at afhjælpe de traditionelle risikofaktorer såsom rygning og for fed mad, men at man også må behandle de psykologiske risikofaktorer. Man bør derfor holde øje med disse faktorer på lige fod med de mere traditionelle risikofaktorer.

Nærmere oplysninger fås hos Susanne Schmidt Pedersen på tlf. +31 13 466 2503, e-post s.s.pedersen@uvt.nl

Jørn Borup

Jørn Borup, der er 37 år, blev cand.mag. i religionshistorie og japansk i 1995 og ph.d. i 2002. Han er nu freelance.

Jørn Borup har specialiseret sig i buddhisme og asiatisk religion. Efter flere studie- og forskningsophold i Japan skrev han sin ph.d.-afhandling, der behandler moderne japansk zen-buddhisme. Her har han undersøgt, hvordan zen-buddhismen har været repræsenteret i vesten og i Japan gennem tværkulturelle netværk af personer og tænkemåder. Det er sket ud fra en formodning om, at religion også skabes af forholdet mellem dem, der agerer, og dem, der observerer. I sine feltstudier i Japan har han set på zen som en levende, religiøs tradition og benyttet sig af blandt andet spørgeskemaer og studier af ritualer.

Nærmere oplysninger kan fås hos Jørn Borup på tlf. 8627 8775, e-post j.borup@post.tele.dk

Peter Teglberg Madsen

Peter Teglberg Madsen, der er 27 år, blev ph.d. i 2002. Han arbejder nu som videnskabelig leder om bord på det amerikanske forskningsskib RV Odyssey i Det Indiske Ocean.

I sin forskning har Peter Teglberg Madsen studeret kaskelothvalers lydproduktion og biosonar (evne til at navigere og finde føde ved hjælp af lyd). Peter Teglberg Madsen var den første, for hvem det lykkedes at fæstne en akustisk målepakke på næsen af en kaskelot ved hjælp af en sugekop, og derved fik han målinger gennem et helt dyk til 700 meter.

Kaskelotten laver lyd med sin kæmpestore næse, der kan udgøre en tredjedel af dyrets længde og veje over 10 tons. Det har vist sig, at kaskelotter producerer sonarklik på 230 decibel de højeste lydstyrker målt på noget dyr. Hvalernes kliklyde bruges blandt andet til at lokalisere byttedyr ved hjælp af ekko på afstande op til 1000 meter. Kaskelothvalerne kan producere kliktyper med forskellige egenskaber, der er egnet til henholdsvis sonar og kommunikation, og dyrenes luftdrevne lydproduktion er upåvirket af det høje, omgivende tryk på flere kilometers dybde.

Nærmere oplysninger om Peter Teglberg Madsen fås hos lektor, mag.scient. Bertel Møhl, Biologisk Institut, tlf. 8942 2601, e-post bertel.moehl@biology.au.dk. Om forskningsfartøjet kan man læse mere på http://www.oceanalliance.org/odyssey/

Vedhæftet: Foto af
Mads Rosendahl Thomsen
Malene Hollingdal
Susanne Schmidt Pedersen
Jørn Borup
Peter Teglberg Madsen

3. juni 2003

Ingeborg Christensen
Informationskontoret
ic@adm.au.dk