Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Årsfest på aarhus universitet

Årsfest på aarhus universitet

Aarhus Universitet fejrer hvert år sin egen "fødselsdag" den 11. september. I år deltager blandt andre borgmester Louise Gade og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen fra Århus og amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen fra Vejle Amt sammen med cirka 230 "gamle" kandidater, der fejrer 25-års, 40-års og 50-års jubilæum. I alt har omkring 550 meldt sig til årsfesten i 2002.

Den 11. september 1928 begyndte ca. 70 studerende på det, der dengang var døbt "Universitetsundervisningen i Jylland". Det er denne beskedne begyndelse, der siden har udviklet sig til Aarhus Universitet, som nu - 74 år senere - er arbejdsplads for over 21.000 studerende og omkring 4.500 ansatte. Næste år kan universitetet således fejre sit 75-års jubilæum.

Rektor Niels Chr. Sidenius indleder eftermiddagens program, hvor han holder sin første årsfesttale, siden han blev rektor for Aarhus Universitet den 1. februar i år.

Årets festtale bliver holdt af overvismand, professor, lic.oecon. Torben M. Andersen, Institut for Økonomi. Talen har fået titlen: "Globalisering - en økonomisk trussel eller mulighed?"

Ligesom de sidste par år optræder musikgruppen tv-2 om aftenen for de studerende i et telt i Universitetsparken. De 800 billetter, der er til denne koncert, blev hurtigt udsolgt. Koncerten begynder kl. 21.

Program

Årsfestens program ser ud som følger:

Kl. 16.00 i aulaen ved Nordre Ringgade:

Rektor Niels Chr. Sidenius' tale.

Festtale v/professor, lic.oecon. Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi, Afdeling for Nationaløkonomi: "Globalisering - en økonomisk trussel eller mulighed?"

Musikalsk medvirken: Vocal Line. Dirigent: Jens Johansen

Efter højtideligheden vil der blive serveret en let forfriskning i Preben Hornung-Stuen og Richard Mortensen-Stuen m.v. i Studenternes Hus på Fredrik Nielsens Vej

Kl. 18.30 i Stakladen i Studenternes Hus på Fredrik Nielsens Vej:

Buffet

Dans til orkestret "Festmaskinen"

Birgit Stensgaard Jensen
bsj@adm.au.dk
Informationskontoret

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk