Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Jørgen H. Olsen udnævnt til adjungeret professor

Jørgen H. Olsen udnævnt til adjungeret professor

Forskningschef, dr.med. Jørgen H. Olsen er udnævnt til adjungeret professor ved Aarhus Universitet i en femårig periode fra 1. september 2001.

Jørgen H. Olsen, der er 53 år, blev cand.med. i 1976 og dr.med. i 1989 på Københavns Universitet. Han har siden 2000 været forskningschef ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning - det tidligere cancerregister - under Kræftens Bekæmpelse.

Jørgen H. Olsen har arbejdet dels med klinisk arbejde på hospitaler og dels med epidemiologisk forskning inden for Kræftens Bekæmpelse. Sammen med forskere fra USA og Frankrig har han gennemført forskningsprogrammer inden for erhvervsbetinget cancer, medicinsk og kirurgisk behandling og senere risiko for cancer samt årsager til cancer i barne- og ungdomsårene. Senest har han medvirket til udviklingen af et tæt forskningssamarbejde mellem Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og de epidemiologiske afdelinger på Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus - et samarbejde, som har markeret sig stærkt på forskningen i alvorlige senvirkninger eller medicinsk behandling.

I samarbejde med kolleger i ind- og udland har Jørgen H. Olsen publiceret mere end 230 arbejder i medicinske fagtidsskrifter.

Nærmere oplysninger kan fås hos Jørgen H. Olsen på tlf. 3525 7654 eller e-post: jorgen@cancer.dk  


På universitetet kan vi tildele titlen "adjungeret professor" til personer på et højt fagligt niveau, som vi ønsker at anerkende med denne titel og samtidig knytte nærmere til os. En adjungeret professor - der ikke får løn - vil typisk afholde forelæsninger og deltage i forskningsprojekter.

Ingeborg Christensen
ic@adm.au.dk
Informationskontoret

Bilag: foto af Jørgen H. Olsen i jpg-format

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk