Rejsestipendier til 9 lovende og talentfulde ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
For anden gang uddeler videnskabsminister Helge Sander EliteForsk-rejsestipendier a 250.000 kr. til lovende og talentfulde ph.d.-studerende, som dermed kan finansiere studieophold ved internationalt anerkendte eliteforskermiljøer.
Aarhus Universitet har den 25. januar modtaget 9 af de 45 EliteForsk-rejsestipendier. Det drejer sig om følgende:
1. Lise Skytte Jakobsen, HUM
2. Steffen Dalsgaard, HUM
3. Majken Karoline Jensen, SUN
4. Sune Straszek, SUN
5. Rune Mølgaard, SAM
6. Signe Normand Poulsen, NAT
7. Nina Lock, NAT
8. Niels Martin Møller, NAT
9. Vibeke Myrup Jensen, ASB
1. Lise Skytte Jakobsen, 35 år, Kunsthistorie
University of Chicago
Lise Skytte Jakobsen vil udforske nye måder at opleve og tænke om skulpturer. Helt centralt står at undersøge, hvad de sidste 40 års udvidelse af det billedkunstneriske værkbegreb (”land art”, installation, performance osv.) betyder for vores opfattelse af skulptur historisk set. I mange år er skulptur blevet afskrevet som en gammeldags værkkategori, men det mener Lise Skytte Jakobsen er en unødig forsimpling – både af ældre skulptur og af store dele af samtidskunsten.
2. Steffen Dalsgaard, 31 år, Antropologi
National University, Canberra, Australien
Steffen Dalsgaard arbejder på et ph.d.-projekt om stat og lederskab i Manusprovinsen i Papua Ny Guinea. Her vil han undersøge, hvordan staten som fænomen opfattes i et tredjeverdensland, og hvordan den hænger sammen med lokale politiske traditioner. I øjeblikket er han i Papua Ny Guinea på feltarbejde – både for at samle data til sin afhandling og som deltager i et af projekterne på Galathea 3-ekspeditionen.
3. Majken Karoline Jensen, 29 år, Klinisk Epidemiologi
Harvard School of Public Health, USA
Majken Karoline Jensen ser på betydningen af samspil mellem livsstil og genetisk variation i forhold til risikoen for hjertekarsygdom i den generelle befolkning. Hun vil undersøge, hvorvidt hyppigt forekommende mutationer i det menneskelige genmateriale spiller en rolle for kroppens fedtstofskifte, og om disse mutationer kan være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme. Samtidig vil hun belyse de biologiske mekanismer, der ligger bag ved sammenhængen mellem hjerte-kar-sygdomme på den ene side og f.eks. livsstilsfaktorer og kost på den anden siden.
4. Sune Straszek, 31 år, Miljø- og Arbejdsmedicin
Royal Prince Albert Hospital, Sydney, Australien
Sune Straszek siden 2002 været tilknyttet Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin og har i flere år været involveret i arbejdet med akustisk rhinometri, som kan bestemme næsehulens dimensioner ved hjælp af lydbølger. Metoden kan anvendes til at undersøge farmakologiske effekter i næseslimhinden, og om dyr får allergi i næsen. Dette kliniske arbejde vil han nu uddybe med både teori og praksis og planlægger at tage til Australien, Royal Prince Albert Hospital, hvor han vil lave et forsøg, der gerne skal føre til, at man kan stille diagnosen og behandle høfeber mere korrekt.
5. Rune Mølgaard, 26 år, Økonomi
Harvard Universitet, USA
Rune Mølgaard har læst økonomi, og hans interesser inden for finansiering ligger især på området ”asset allocation”. Asset allocation beskæftiger sig med, hvordan man som investor skal sammensætte sin portefølje af finansielle aktiver, når man medtager den risiko, man står over for fra ikke-finansielle kilder. Mere specifikt har han undersøgt det optimale portefølje-, forbrugs- og arbejdsvalg for en investor, der står over for en usikker fremtidig løn.
6. Signe Normand Poulsen, 27 år, Biologi
University of Missouri, St. Louis, USA
Hvilke faktorer bestemmer arters udbredelses- og diversitetsmønstre på stor skala? Er det nutidigt klima og miljø, forhistoriske klimaændringer eller arternes udviklingshistorie? Signe Normand Poulsens projekt har to parallelle dele: (1) En undersøgelse af den forholdsvise betydning af de tre nævnte faktorer for den geografiske fordeling af plantearter i Europa. (2) Udvikling af scenarier for, hvilke konsekvenser et ændret klima sandsynligvis vil have for mangfoldigheden af planter i Danmark og Europa.
7. Nina Lock, 25 år, Kemi
University of Sydney, Australien
Porøse netværksstrukturer udgør en hjørnesten i moderne materialekemi; især zeolitter (aluminiumsilikater) har fundet stor industriel anvendelse, bl.a. ved fremstilling af benzin. De kemiske reaktioner foregår inde i strukturens nanohulrum. Nina Lock arbejder med zeolit-lignende strukturer, der indeholder svovl i stedet for ilt. Arbejdet omfatter syntese og strukturbestemmelse samt måling af fysiske egenskaber for en række nye indbyrdes beslægtede forbindelser. Netværksforbindelserne har et stort spektrum af teknologiske anvendelsesmuligheder fra lagring af gasser, herunder brint, til indbyggelse af magnetiske egenskaber.
8. Niels Martin Møller, 25 år, Matematik
University of Pennsylvania og Princeton University, New Jersey, USA
Niels Martin Møllers projekt foregår i grænseområdet spektralgeometri mellem analyse og geometri. I matematik er begrebet spektrum fundamentalt, og fysisk svarer disse egenværdier til observerbare størrelser såsom spektrallinjer ved lysudsendelse, eller frekvenser ved egensvingninger. Spektralgeometri omhandler sammenhængen mellem differentialligningernes egenskaber, herunder specielt de geometriske, og spektret. Man kan f.eks. undersøge, om spektret alene er nok til at fastlægge det geometriske, altså spørgsmålet :”Kan man høre en trommes form?” Og svaret er faktisk: ”Nej, ikke altid!” Projektet omhandler spektrale determinanter og metafunktioner og har anvendelser i både geometri og i teoretisk fysik, f.eks. i strengteori.
9. Vibeke Myrup Jensen, 30 år, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
University of California, Los Angeles, USA
Arv eller miljø: Hvilken betydning har forældres uddannelse for børns levekår, når der tages højde for arvelige faktorer? En række studier har vist, at uddannelse skaber forældre, der bedre kan motivere deres egne børn til eksempelvis at gennemføre en uddannelse. Er det i stedet muligt at ”begavede” forældre får ”begavede” børn, og om både ”begavede” forældre såvel som børn har langt større sandsynlighed for at få en uddannelse uanset opvækstmiljøets karakter. Vibeke Myrup Jensen vil analysere, hvordan forældres uddannelse har betydning for forskellige stadier af børns liv, når der er taget højde for arvelige faktorer. Dette gøres ved at analysere par af enæggede tvillinger og deres børn. Enæggede tvillinger er genetisk identiske og næsten altid vokset op sammen, og det giver unikke muligheder for at tage højde for arvelige faktorer, mens betydningen af forældres uddannelse og andre miljømæssige faktorer analyseres.
Fotos
Gruppefoto :forrest: Majken Karoline Jensen, anden række fra venstre: Lise Skytte Jakobsen, Rune Mølgaard, Niels Martin Møller, bagest fra venstre: Sune Straszek, Nina Lock
Steffen Dalsgaard
Signe Normand Poulsen
Vibeke Myrup Jensen
26. januar 2007
Ingeborg Christensen
ic@adm.au.dk
Informationskontoret




