Det Frie Forskningsråd har nomineret 24 modtagere af ”Ung Eliteforskerpris”. Prisen gives til meget talentfulde unge forskere (under 35 år), der søger et af de faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd. For at komme i betragtning skulle man søge de faglige forskningsråds ordinære efterårsuddeling i 2006.

Oven i den ordinære bevilling får prismodtagerne ekstra 200.000 kr. til forskningsformål, som de selv må bestemme over. Rammen for ansøgningerne ligger mellem 1,1 og 3,1 mio. kr. Der har været et nedre loft på 1 mio. kr.

Aarhus Universitet har den 25. januar modtaget 7 af de 24 Ung Eliteforskerpriser. Det drejer sig om følgende:

1. Søren Fournais, Institut for Matematiske Fag

2. David Lundbek Egholm, Geologisk Institut

3. Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi

4. Lars Michael Kristensen, Datalogisk Institut

5. Marianne Jensby Nielsen, Institut for Medicinsk Biokemi

6. Robert A. Fenton, Vand og Salt Centret, Anatomisk Institut

7. Thomas Holm Pedersen, Institut for Fysiologi og Biofysik

1. Søren Fournais, 33 år

2,4 mio. kr. fra Forskningsrådet for Natur og Univers

Søren Fournais’ projekt handler om at forstå løsningerne til de kvantemekaniske ligninger, der beskriver superledere. Disse ligninger er opkaldt efter de to fysikere Ginzburg og Landau og er nært beslægtede med Schrödingers ligning. Mere præcist handler projektet om at give en matematisk beskrivelse af, hvordan superledere mister deres superledende egenskaber i et ydre magnetfelt.

2. David Lundbek Egholm, 32 år

1,7 mio. kr. fra Forskningsrådet for Natur og Univers

Glaciale processer belyst gennem computersimulering: I Grønland ser vi i dag, i forbindelse med øget afsmeltning af indlandsisen, at gletsjere accelererer og nu bevæger sig meget hurtigt, hvilket sættes i forbindelse med global opvarmning. Men faktisk ved vi kun lidt om, hvad der bestemmer en gletsjers bevægelse. Dog ved vi, at flere forhold tilsammen kan destabilisere en gletsjer, og at blot små ændringer i f.eks. mængden af smeltevand kan have voldsomme konsekvenser. I dette projekt vil forskerne bygge computermodeller af gletsjere og isskjolde. Gennem simulering af isbevægelser skal modellerne kunne danne netop de spor efter is, vi finder i tidligere isdækkede landskaber. Vha. modellerne kan forskerne afprøve forskellige forholds vigtighed for gletsjeres fysik, og herigennem vil de bl.a. belyse betydningen af og årsagen til de grønlandske gletsjeres nutidige opførsel.

3. Steen Hannestad, 35 år

2,4 mio. kr. fra Forskningsrådet for Natur og Univers

Neutrinofysik imellem kosmologi og eksperiment: I modsætning til andre elementarpartikler er neutrinoerne næsten umulige at måle i eksperimenter, fordi de vekselvirker så svagt. Faktisk rammes hver kvadratcentimeter her på Jorden hvert sekund af mindst 10 milliarder neutrinoer fra rummet, men de passerer næsten alle direkte gennem Jorden (og dermed også gennem os mennesker) uden at afsætte spor.

På trods af denne mærkelige egenskab har neutrinoer en afgørende indflydelse på, hvordan vores univers udvikler sig. I projektet sammenligner forskerne de nyeste observationer af universet med simuleringer udført på supercomputere til at undersøge egenskaber ved neutrinoerne, som det ville være umuligt at måle i laboratorier. Projektet udføres i samarbejde med en række førende forskergrupper i Tyskland, Frankrig, England og USA.

4. Lars Michael Kristensen, 35 år

4,3 mio. kr. fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion

Computermodeller til systematisk afprøvning af kommunikationsprotokoller: Datakommunikation kommer til at spille en stadig mere central rolle i fremtidens it-systemer, som bliver præget af trådløs kommunikation mellem mobile enheder. Datakommunikation bygger på protokoller, som er de computersprog, der anvendes, når enheder skal udveksle information. Projektet arbejder med at udvikle metoder baseret på computermodeller, der gør det muligt at gennemføre en systematisk afprøvning af protokoller, før de implementeres og tages i brug. Det bliver dermed muligt automatisk at identificere fejl og derigennem øge pålideligheden af fremtidens it-systemer. Forskningsresultaterne implementeres i avancerede computerværktøjer, der afprøves i industrielle samarbejdsprojekter.

5. Marianne Jensby Nielsen, 31 år

2,3 mio. kr. fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

Røde blodlegemer, som indeholder det iltbindende protein hæmoglobin, nedbrydes konstant i blodbanen. Denne nedbrydning er kraftigt forøget i forskellige sygdomme, f.eks. malaria. Når hæmoglobin kommer uden for de røde blodlegemer, er det giftigt for det omgivende væv. Som forsvar mod dette har kroppen forskellige proteiner, der kan fjerne hæmoglobinet. Marianne Jensby Nielsens forskningsgruppe har nu fundet et protein, som fører hæmoglobin til nogle fedtpartikler med en rolle i det medfødte immunforsvar. Projektet har bl.a. til formål at undersøge fedtpartiklerne og denne nye vej for hæmoglobin vha. bioteknologiske metoder.   

6. Robert A. Fenton, 31 år

2,3 mio. kr. fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

Kroppens vandbalance er afgørende for alle pattedyr, der lever på land. Hos hovedparten af alle individer regulerer nyren omhyggeligt væske-homeostasen ved at genoptage (resorbere) vand og udskille overskydende vand efter behov. Hovedparten af denne vandtransport finder sted via specialiserede vandkanaler, aquaporiner. Aquaporin-2 (AQP2) er den vandkanal, der er ansvarlig for hovedparten af vand-resorptionen i nyren. Formålet med projektet er at fremme forståelsen af, hvordan AQP2 responderer på stimuli udefra og dermed regulerer vandresorptionen. Reguleringen af kroppens vandbalance er af stor betydning for vores sundhed - både fysiologisk og patofysiologisk. Er nyrens evne til at regulere vandbalancen forringet eller forøget, vil det give sig udslag i en række sygdomme. Det kan være lidelser, der medfører tab af kroppens vand (f.eks. diabetes) eller ophobning af vand (f.eks. hjertesvigt, skrumpelever og hjerneødem).  

7. Thomas Holm Pedersen, 31 år

2,3 mio. kr. fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

I både hjerte- og skeletmuskulaturen skal muskelcellerne danne elektriske signaler, såkaldte aktionspotentialer, for at muskelcellerne kan trække sig sammen. Forandringer i disse aktionspotentialer er knyttet til en række sygdomme i både hjerte- og skeletmuskulaturen. Utilstrækkelig gennemblødning af hjertet (iskæmi) kan f.eks. føre til uregelmæssige aktionspotentialer i hjertemuskulaturen (arytmi) og til hjertestop, hvilket er en hyppig dødsårsag i Danmark. I begge typer muskulatur afhænger aktionspotentialerne af, at en gruppe proteiner, betegnet ionkanaler, fungerer hensigtsmæssigt.

Da de ionkanaler, som tillader natrium at løbe over hjertecellers overflademembran, spiller en afgørende rolle for opstarten af aktionspotentialer i størstedelen af hjertecellerne, ønsker Thomas Holm Petersen at undersøge, hvorledes en række af de biokemiske forandringer, som forekommer i det iskæmiske hjerte, kan tænkes at påvirke disse natriumkanaler og dermed den iskæmiske arytmi.

Tidligere resultater viser, at de ionkanaler som tillader kloridioner at løbe over muskelfibrenes overflademembran, har stor betydning for aktionspotentialerne i arbejdende skeletmuskler. Thomas Holm Petersen vil bruge denne nye viden om kloridkanalerne til at studere de to skeletmuskelsygdomme Myasthenia gravis og Myotonia congenita .

Kontaktoplysninger

26. januar 2007

Ingeborg Christensen
ic@adm.au.dk
Informationskontoret