Opdagelse af ny mekanisme i menneskets immunforsvar
Forskning kan føre til ny medicin og nye metoder til vaccination mod sovesyge
I 2006 opdagede eliteforsker-stipendiat Marianne Jensby Nielsen og professor Søren Kragh Moestrup fra Aarhus Universitet et nyt hæmoglobin-bindende protein, Hpr , i fedtpartikler i blodet. Denne opdagelse førte til et uventet forskningssamarbejde med en gruppe belgiske forskere, som undersøgte dette specielle proteins rolle i immunforsvaret mod parasitter, der forårsager den alvorlige sovesyge.
Trojansk hest mod parasitter
- Vores samarbejde har ført til nogle nye og overraskende forskningsresultater, der forklarer en ny side af menneskets immunforsvar, fortæller Søren Moestrup. Forunderligt nok kan vores immunforsvar udnytte, at sovesygeparasitterne behøver den røde komponent i menneskets hæmoglobin - det iltbærende stof i blodet. Parasitterne indfanger og optager hæmoglobinet i blodet hos mennesker og dyr ved hjælp af et bestemt protein (en receptor), som har vist sig at findes på parasittens overflade. At hæmoglobin kan være bundet til Hpr , medfører imidlertid, at sovesygeparasitterne samtidig kommer til at optage Hpr -fedtpartiklerne. Disse Hpr -fedtpartikler fungerer derpå som en veritabel trojansk hest, da de skjuler et parasitdræbende giftstof, som frigives inde i sovesygeparasitten.
Patenter på medicin og vaccination
Den nye opdagelse, som er offentliggjort i det seneste nummer af det anerkendte internationale tidsskrift Science , har afledt nye ideer til udvikling af ny medicin og metoder til vaccination mod sovesyge, og forskerne har søgt internationale patenter. Ny behandlingsprincipper sigter bl.a. på at omgå den resistens som flere typer af sovesygeparasitten har mod den fundne immunmekanisme.
Sovesygeinfektionen rammer hvert år hundrede tusinder af mennesker i Afrika og kan også forekomme hos kvæg, og husdyrbrug er derfor umuligt i store dele af Afrika. Sygdommens navn skyldes, at den medfører en langsomt fremadskridende hjernebetændelse, der viser sig ved sløvhed, psykiske forstyrrelser, lammelser eller abnorme bevægelser i en periode, før døden indtræder.
Mere information
Flere oplysninger kan fås hos professor, dr.med. Søren Moestrup, Institut for Medicinsk Biokemi, tlf. 8942 2882, mobil 2899 2282, e-mail skm@biokemi.au.dk
Læs om artiklen i Science.
2. maj 2008
Ingeborg Christensen
ic@adm.au.dk
Informationskontoret




