Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2008 » 050808 - Aarhus Universitet er vært for stor international konference om nye opdagelser inden for ionpumper

Aarhus Universitet er vært for stor international konference om nye opdagelser inden for ionpumper

Aarhus Universitet er fra den 5. til den 9. august vært for den betydningsfulde, internationale konference om cellers ionpumper - 12th International ATPase Conference

Kroppens saltbalancer er helt centrale for vor sundhed, og såkaldte ionpumpe ATPase enzymer arbejder hele tiden i vore celler for at tilpasse disse balancer. Forhøjet blodtryk og migræne er velkendte eksempler på lidelser, hvor saltbalancerne er forskubbet, og hvor man nu afdækker ionpumpernes underliggende betydning. Viden om cellernes ionpumper er derfor af fundamental betydning i lægevidenskabelig og biologisk grundforskning. 250 af verdens førende forskere af ionpumpe ATPaser mødes i disse dage i Århus for at diskutere den nyeste udvikling inden for området.

Blandt nye opdagelser, som præsenteres ved konferencen, er der stærkt fokus på grundforskning inden for molekylstrukturerne af ionpumperne og deres mekanismer, som man håber at komme til at forstå bedre. Der stiles blandet andet mod nye anvendelser i behandling af prostatakræft, hjerte- og nyrelidelser samt infektionssygdomme. Nobelpristager Jens Chr. Skou er en af feltets pionerer og udtaler i forbindelse med konferencen: "Grundforskning er meget vigtig for samfundet, og disse konferencer om ionpumper gør det muligt for forskerne at mødes og udveksle deres resultater, så forskningen udvikler sig og tilgangen af unge mennesker til forskningen øges."

Konferencen finansieres af Aarhus Universitets Forskningsfond gennem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Danmarks Grundforskningsfond gennem "Center for Membranpumper i Celler og Sygdom- PUMPKIN".

Arrangører er professorerne Jens Peter Andersen og Bente Vilsen fra Institut for Fysiologi og Biofysik, og professor Poul Nissen fra Molekylærbiologisk Institut.

Flere oplysninger kan findes på konferencens hjemmeside http://www.p-atpase2008.au.dk/en

Henvendelse kan rettes til Jens Peter Andersen tlf. 2944 2814 eller e-mail jpa@fi.au.dk. Under konferencen også til tlf. 2537 1484 og 2618 4779.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk