Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2008 » 090908-Fødevareministeren besøger Aarhus Universitet

Fødevareministeren besøger Aarhus Universitet

Fødevareminister Eva Kjer Hansen besøgte i går Aarhus Universitet. Anledningen var et uformelt møde mellem ministeren og AU’s bestyrelsesformand, rektoratet og dekanen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF).

Vigtigste punkter på dagsordenen var samarbejdet om den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rammerne for det fortsatte forskningssamarbejde.

Fødevareministeriet og Aarhus Universitet har i dag en samarbejdsaftale, der betyder, at AU modtager ca. 280 mio. kr. om året til den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for jordbrugsområdet. I regeringens finanslovforslag den 26. august lægges der op til, at dette beløb stiger til små 350 mio. kr. årligt i 2009. Stigningen skyldes en korrektion for husleje til DJF’s bygninger. Læs mere i bilag: Status for den forskningsbaserede myndighedsbetjening (pdf).

Fødevareministeren udtrykte på mødet stor tilfredshed med det nuværende samarbejde med specielt DJF og Aarhus Universitet, og hun så gerne, at det nuværende samarbejde blev udvidet. Hun var i den forbindelse meget optaget af at få fødevareområdet gjort til en væsentlig del af globaliseringspuljen.

 Bestyrelsesformand Jens Bigum og fødevareminister Eva Kjer Hansen

Bestyrelsesformand Jens Bigum bød fødevareminister Eva Kjer Hansen velkommen til Aarhus Universitet. Ministeren har tidligere besøgt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum, men det var første gang, hun besøgte de gule bygninger i Århus.

Fotograf: Lars Kruse / AU-foto


9. september 2008
Anders Correll
Pressechef, rektoratet
ac@adm.au.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk