Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler den 11. juni 2008 ph.d.-priser til fem lovende unge forskere, som har afsluttet deres ph.d.-uddannelse ved Aarhus Universitet i 2007. Ved universitetets 75-års jubilæum i 2003 modtog fem nyudklækkede ph.d.er fra universitetet for første gang priserne som anerkendelse for deres forskningsindsats, og siden har uddelingen været en fast årlig begivenhed. Prisen følges op af et beløb på 50.000 kr. Ph.d.-priserne i 2008 går til:

• Cecilia Høst Ramlau-Hansen
• Sigrid Weigelt
• Christine Svinth-Værge Põder
• Lone Bruhn Madsen
• Juanna Schrøter Joensen

Modtagerne af ph.d.-priserne 2008: Forrest fra venstre ses Christine Svinth-Værge Poder, Sigrid Weigelt og Cecilia Høst Ramlau-Hansen. Bagerst fra venstre ses Juanna Schrøter Joensen, rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og Lone Bruhn Madsen.

Cecilia Høst Ramlau-Hansen

Cecilia Høst Ramlau-Hansen, som er 38 år, blev cand.scient.san. i 2004 og fik i 2007 sin ph.d.-grad ved Klinisk Institut på en afhandling om årsager til nedsat sædkvalitet og infertilitet.

Cecilia Høst Ramlau-Hansen har ved hjælp af epidemiologiske studier undersøgt årsager til dårlig sædkvalitet og forlænget ventetid til graviditet. Hvis man kan identificere risikofaktorer for nedsat sædkvalitet og infertilitet, kan den negative udvikling formentlig bremses ved at forebygge for disse faktorer. I afhandlingen har Cecilia Høst Ramlau-Hansen fokuseret på, om de forhold, fosteret kan blive udsat for (som bl.a. moderens rygning under graviditeten), betyder noget for sædkvaliteten. Cecilia Høst Ramlau-Hansen har også undersøgt, om mænds rygning påvirker sædkvaliteten, og om det er sværere for overvægtige mænd og kvinder at blive gravide.

Siden 2007 har Cecilia Høst Ramlau-Hansen været ansat som postdoc på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital og fortsætter med at arbejde inden for området.

Sigrid Weigelt

Sigrid Weigelt er 27 år. I 2005 opnåede hun kandidatgraden i fysik ved Aarhus Universitet og erhvervede i 2007 ph.d.-graden ved iNANO-centret og Institut for Fysik og Astronomi på en afhandling om molekylære nanostrukturer.

I Sigrid Weigelts projekt er teknikken skanning tunnel mikroskopi (STM) blevet anvendt på en atomar og molekylær skala til direkte at afbilde og studere organiske molekyler, som er bundet til metaloverflader under ekstremt rene og velkontrollerede vakuum-betingelser. Inden for feltet nanoteknologi er det af afgørende betydning at nå frem til en øget forståelse af, hvordan disse organiserede molekylære strukturer kan dannes spontant ved at udnytte vekselvirkningskræfter mellem molekylerne. Projektet har især bidraget med ny viden om dannelse af molekylære nanostrukturer, der har høj stabilitet på grund af relativt stærke kemiske bindinger mellem de molekylære ”byggesten”.

Resultaterne fra afhandlingen er publiceret i en række førende internationale tidsskrifter og er blevet præsenteret af Sigrid Weigelt ved adskillige internationale konferencer. Sigrid Weigelt har siden 2007 været ansat som postdoc ved The Nanoscience Centre, Department of Engineering, University of Cambridge.

Christine Svinth-Værge Põder

Christine Svinth-Værge Põder, som er 35 år, blev cand.theol. i 2001, og i 2007 fik hun sin ph.d.-grad ved Det Teologiske Fakultet på en afhandling om bønnens fundamentalteologiske betydning hos den indflydelsesrige schweiziske teolog Karl Barth.

I sin afhandling undersøger Christine Svinth-Værge Põder, hvilken rolle Barths forståelse af bønnen spiller i hans teologi. Hun anvender en hermeneutisk tilgang, som kaster nyt lys over Barths dogmatiske teologi. Begrebet reciprocitet (gensidighed) udfylder en central funktion i undersøgelsen som forståelsesnøgle til at afklare bønnens dialogiske begivenhedsstruktur og til at påvise, hvordan denne struktur er grundlæggende for Barths teologi.

Christine Svinth-Værge Põder blev i 2008 ansat som postdoc ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet – en ansættelse, som er finansieret af Carlsbergfondet. Hun er med i et projekt, som undersøger Romerbrevsforelæsningens receptionshistorie i det 20. århundredes reformatoriske teologi, og foretager en systematisk afprøvning af, hvordan man fremtidigt kan anvende denne teologi. Et værks receptionshistorie omhandler, hvordan et værk er blevet modtaget gennem tiden, fx om vurderingen af dets status har været konstant. På denne baggrund skal projektet bidrage med en kritisk og konstruktiv evaluering af en hovedstrømning i det 20. århundredes teologi.

Lone Bruhn Madsen

Lone Bruhn Madsen er 32 år. I 2001 blev hun uddannet civilingeniør i bioteknologi ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Hun fik i 2007 sin ph.d. ved Institut for Genetik og Bioteknologi med en afhandling om, at grise kan anvendes til studier af humane neurodegenerative sygdomme. Ph.d.-afhandlingen udmøntede sig både i en række artikler og i indsendelsen af et patent.

Lone Bruhn Madsen har under sit ph.d.-forløb primært beskæftiget sig med at anvende grisen som modeldyr for humane sygdomme, specielt med fokus på de neurodegenerative sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og Huntingtons sygdom. Under dette arbejde har hun molekylærbiologisk karakteriseret en række gener i grisen, som er centrale i humane neurodegenerative sygdomme, for at se, om man muligvis kan anvende disse gener til at skabe sygdomsmodeller og sammenligne grisens og menneskets varianter. Under ph.d.-forløbet har hun også etableret en metode, som under visse forhold anvendes til at skabe transgene grise (dvs. dyr, som indeholder kunstigt overført genetisk materiale fra en anden art). Metoden er her anvendt til at etablere en grisemodel for den dødelige motoriske neurodegenerative sygdom Amyotrof Lateral Sclerose (ALS).

Lone Bruhn Madsen har siden 2007 været ansat som postdoc ved Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Juanna Schrøter Joensen

Juanna Schrøter Joensen er 28 år og fik sin uddannelse som cand.scient.oecon. i 2005. I 2007 blev hun ph.d. ved Institut for Økonomi på en afhandling om samspillet mellem investeringer i humankapital og finansiel kapital, der ligger i grænselandet mellem finansiering og arbejdsmarkedsøkonomi. Tre af afhandlingens fire kapitler er accepteret til publikation i internationalt anerkendte (peer-reviewed) tidsskrifter.

I afhandlingen har hun analyseret uddannelsesvalg og set på, hvilken betydning specifikke uddannelsesvalg har for blandt andet løndannelse og finansielle investeringer. Afhandlingen besvarer spørgsmål som: Er der en afvejning imellem lønniveau og lønrisiko for forskellige uddannelser? Har en uddannelse i økonomiske forhold betydning for beslutningen om at købe aktier? Får studenter med matematik på højniveau virkelig mere i løn? Er det en god idé at arbejde ved siden af studierne?

Juanna Schrøter Joensen har udgivet en række publikationer og er også særdeles aktiv som foredragsholder på både danske og udenlandske konferencer og seminarer. Hun har siden januar 2008 været ansat som adjunkt ved Stockholm School of Economics.

Mere information

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Cecilia Høst Ramlau-Hansen, tlf. 8949 4258, e-mail craha@as.aaa.dk

Sigrid Weigelt, tlf. 3699 1933, e-mail sigrid@weigelt.name

Christine Svinth-Værge Põder, tlf. +372 650 64 88, e-mail cp@teo.au.dk  

Lone Bruhn Madsen, tlf. 3026 8370, e-mail loneb.madsen@agrsci.dk

Juanna Schrøter Joensen, tlf. +46 8 736 9252, e-mail juanna.joensen@hhs.se

Fotos

Cecilia Høst Ramlau-Hansen

Sigrid Weigelt

Christine Svinth-Værge Põder

Lone Bruhn Madsen

Juanna Schrøter Joensen

Den 11. juni 2008
Charlotte Boel
cbo@adm.au.dk
Informationskontoret