Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2009 » 110609-Studievejledere fra Aarhus Universitet rykker til Gellerup for en dag

Studievejledere fra Aarhus Universitet rykker til Gellerup for en dag

Den 12. juni holder Vejlederkontoret på Aarhus Universitet flyttedag og drager til Gellerup ved Bazar Vest med en vejlednings-bil. Man kan besøge bilen mellem kl. 10 og 13, hvor man både kan træffe studievejledere fra Aarhus Universitet, opleve robotter og møde vejledere fra Vejledningscentret i Gellerup.

Aarhus Universitet vil hjælpe unge med anden etnisk baggrund til at vælge den rigtige uddannelse.

www.nemvejledning.dk findes der bl.a. information om uddannelsesvalg, ansøgning og optagelse, og man kan både chatte, maile og ringe til studievejlederne.

– Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at få unge med anden etnisk baggrund til at tage en videregående uddannelse, forklarer prorektor Nina Smith. Derfor har vi valgt at besøge netop Gellerup med vores vejlednings-bil og har også indledt et samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup om at gøre de unge opmærksomme på, at det er let at komme i kontakt med en studievejleder fra Aarhus Universitet, inden man vælger sin uddannelse.

Foto: Jesper Rais/AU-foto 

Universitetet kommer ud

Besøget i Gellerup er en del af en landsdækkende turné. Fra den 8. juni til den 19. juni kører den specielt indrettede vejlednings-bil omkring i Danmark og Nordtyskland og besøger i alt 19 byer. Bilen er åben for alle interesserede. Den er fyldt med materiale om studier, og der er to studievejledere med, som er parate til at besvare de spørgsmål, som uvilkårligt rejser sig, før man skal vælge uddannelse.

– Det er Aarhus Universitets erfaring, at den personlige kontakt med en studievejleder har kolossal betydning for den studerende, fortsætter Nina Smith. Det gælder ikke kun fagligt, men også for den tryghed, der har afgørende betydning, når man som ny studerende går ind i en ny fase i sit liv.

Efter studiestart

Også efter studiestart tager Aarhus Universitet hånd om de studerende. Der er etableret et fintmasket tilbud om studievejledning, så man ikke behøver at stå alene med sit uddannelsesprojekt. På flere fag er det indbygget i selve undervisningen i form af studiekredse og samtaler, men der er også gode muligheder for individuelt at snakke med en studievejleder, der både kender til det at være studerende og til de faglige krav på uddannelsen.

Vejlednings-bilen er på besøg i følgende byer:

<TBODY><TBODY>

Dato

fra

til

by

sted

8. juni

11.30

13.30

Aalborg

Gl. Torv

8. juni

16.00

17.30

Randers

Rådhustorvet

9. juni

10.45

13.00

Viborg

Hjultorvet

9. juni

15.15

17.30

Herning

Torvet

10. juni

10.00

13.00

Holstebro

Store Torv

10. juni

15.15

17.00

Skjern

Mølletorvet

11. juni

10.00

13.00

Kolding

Torvet ved Østergade/Jernbanegade

11. juni

15.00

17.30

Fredericia

Rådhuspladsen

12. juni

10.00

13.00

Gellerup (Århus)

Bazar Vest

12. juni

14.00

18.00

Århus

Telefontorvet

13. juni

10.00

15.00

Århus

Telefontorvet

15. juni

10.15

12.15

Thisted

Håndværker Torv

15. juni

14.45

17.00

Skive

Posthustorvet

16. juni

10.00

13.00

Vejle

Kirketorvet

16. juni

15.30

17.30

Esbjerg

Torvet

17. juni

10.30

12.00

Schleswig

A.P. Møllerskolen

17. juni

15.00

17.30

Sønderborg

Rådhuspladsen

18. juni

10.00

12.00

Svendborg

Torvet

18. juni

14.15

17.30

Odense

Brandts Torv (ved Brandts Klædefabrik)

19. juni

12.00

18.30

København

Kultorvet

Yderligere oplysninger

www.nemvejledning.dk

Prorektor Nina Smith 8942 1077 eller mobil 2778 2870

Områdeleder for Vejledning Poul Lautrup tlf. 8942 1049 eller mobil 5093 6058

Projektleder Anne Teglborg tlf. 8942 1101, mobil 2178 7836 eller Lykke Ankersen tlf. 8942 2345, mobil 2899 2345

Vejledningscentret i Gellerup, Ahmad El Ahmad tlf. 8625 6185

Foto: Jesper Rais, AU-foto

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk