Du er her: AU » Om AU » Nyheder » Nyhedsarkiv 2009 » 120509-Fortællinger om os selv

Fortællinger om os selv

Offentligt seminar om indvandring, integration og national identitet med Francis Fukuyama som hovedtaler

Aarhus Universitets nye, berømte gæsteprofessor Francis Fukuyama holder sin tiltrædelsesforelæsning ved åbningen af seminaret ”Nationale fortællinger i pluralistiske samfund”, som afholdes den 14.-15. maj.

Seminaret handler om nationale identiteter og værdier og om nationale fortællingers og forestillingers betydning for samfundets værdier og integrationen af indvandrere.

Francis Fukuyama vil tale om udfordringerne til amerikansk identitet. Den canadiske historiker Jack Granatstein vil stille kritiske spørgsmål til sit lands multikulturalisme, og den amerikanske politolog Rogers M. Smith vil hævde, at alle folk har brug for fortællinger om sig selv - men at de ikke lige gode alle sammen. Den danske dannelseshistoriker og professor Ove Korsgaard vil diskutere, hvorvidt det giver mening for os danskere stadig at kalde os et folk.

Seminaret er det andet i en serie såkaldt MatchPoints-seminarer, hvormed Aarhus Universitet ønsker at skabe dialog mellem forskere og offentligheden om emner af bred samfundsinteresse. Derfor er seminaret åbent for offentligheden. Tilmelding og yderligere information på www.au.dk/narratives. Deltagerpris 900 kr. Studerende ved Aarhus Universitet har gratis adgang, men skal henvende sig via e-post til arrangøren, Michael Böss ( engmb@hum.au.dk ).

Seminaret foregår i Teologisk Fakultets auditorier (bygn. 1441) på hjørnet af Randersvej og Ringgaden.

Pressen er meget velkommen.

Yderligere information

Michael Böss, engmb@hum.au.dk (tlf. 2093 4818, 9743 5123)
Læs mere på: www.au.dk/narratives


12. maj 2009

Søren Klit Lindegaard
Ledelsessekretariatet
skl@adm.au.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk