Nyt udstyr til Alzheimers- og scleroseforskere

To af Aarhus Universitets vigtige forskningsprojekter, DAGMAR og ASTRID2, har fået henholdsvis 30 og 37 millioner kroner fra Videnskabsministeriets infrastrukturpulje. Puljen er øremærket til investeringer i dyrt forskningsudstyr, som er vanskeligt at få råd til i de ordinære budgetter. Aarhus Universitet har fået en tredjedel af de i alt 200 millioner kroner, der er afsat i puljen, og er klar topscorer blandt de danske universiteter.
DAGMAR-projektet vil give danske forskere adgang til at videreudvikle såkaldt ’transgene dyremodeller’ i form af zebrafisk, mus og grise. Aarhus Universitet har gennem de seneste år har opnået en unik koncentration af viden og erfaring på netop dette område. Musen har 96 procents genetisk lighed med mennesket, og da en mus typisk kun bliver mellem 1 år og 1½ år gammel, og man dermed hurtigt kan få resultater af genetiske forsøg, er musen meget egnet til forskning. Alzheimers sygdom findes både i en sjælden udgave, som rammer yngre mennesker og skyldes en genetisk defekt, og i en form, der skyldes aldring. Den sidste udgave er man i gang med at finde den genetiske kode for.

- Forskningsmidlerne giver os mulighed for at få forskningen til at blomstre endnu mere på et område, hvor der er stor konkurrence. Vi bliver også i stand til at ansætte flere ph.d.-studerende og sende forskere til udlandet for at videreuddanne sig. Det er vi rigtig glade for, siger Anders Nykjær, professor og sektionsleder på Institut for Medicinsk Biokemi.

Partikelaccelerator får besøg fra hele verden

Langt under jordens overflade er der også glæde, for her står Aarhus Universitets gamle partikelaccelerator ASTRID. Institute for Storage Ring Facilities får 37 millioner kroner til at udbygge partikelacceleratoren.

- Partikelacceleratoren fungerer ved, at elektroner accelereres næsten til lysets hastighed, hvorved meget intens lys, synkrotronstråling , udsendes. Her er tale om ren grundforskning, der på verdensplan er den eneste af sin art, og som årligt tiltrækker 150 forskere fra hele verden. Nu udbygges det yderligere, fortæller instituttets direktør, dr.scient. Søren Pape Møller.

- Vi er utroligt glade for de 37 millioner kroner, fordi vi med bygningen af ASTRID2-acceleratoren kan tiltrække endnu flere videnskabsfolk og dermed lave endnu bedre forskning, siger Søren Pape Møller. Søren Pape Møller har i øvrigt selv lært at bygge acceleratorer gennem mange års arbejde ved den kendte CERN-proton-accelerator i Schweiz.

Ud over grundforskningen yder ASTRID-projektet i forvejen konsulenthjælp til eksempelvis Siemens, som for tiden udvikler en ny type strålekanon til kræftbehandling.

Yderligere oplysninger for kontakt og besøg:

Ernst-Martin Füchtbauer, lektor, ph.d., Molekylærbiologisk Institut. Tlf: 2899 2238  

Søren Pape Møller, direktør, dr.scient., Institute for Storage Ring Facilities. Tlf: 2338 2342

Pressemedarbejder Henrik Skov, Tlf: 8942 1224, Mobil: 2074 3459

21. januar 2009

Rasmus Stensgaard
Informationskontoret
rst@adm.au.dk